Er du god til at holde det store overblik, har du skarpe analytiske kompetencer og arbejder effektiv i Excel? Så er det dig vi mangler!
Vi søger en indkøbsassistent til vores afdeling, hvor vi varetager varegrupper indenfor værktøj, havemaskiner, el-artikler, cykler, fritid og motion, fiskeri, ældrepleje og barn. Du kommer til at indgå i en dynamisk indkøbsafdeling med varierende og spændende arbejdsopgaver, hvor vi er 5 kollegaer inkl. dig.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være
Oprettelse og vedligeholdelse af varestamdata.
Korrekturlæsning af markedsføring.
Disponering af varer fra danske og udenlandske leverandører.
Opfølgning på leverancer og leverandører.
Udarbejdelse af overensstemmelseserklæringer og opfølgning på diverse lovgivning.
Fakturakontrol.
Diverse ad hoc-opgaver.
Kvalifikationer
Du har en relevant baggrund inden for handel såsom HHX, og en interesse for dette. Erfaring er ikke et krav, vi skal nok tage dig gennem en grundig oplæring.
Du har en analytisk og praktisk orienteret tilgang til opgaver og problemstillinger.
Rutineret IT bruger (Excel, Outlook og Word) og lærer hurtigt nye systemer og arbejdsgange.
Behersker engelsk mundtligt og skriftligt på et højt niveau.
Din profil
Som person er du engageret, struktureret og vant til at have mange bolde i luften.
Du arbejder selvstændigt, effektivt og evner at prioritere i ”haste-” og ”kan vente” opgaver.
Du trives i en hverdag med højt tempo, hvor du samtidigt kan bevare overblikket.
Du er loyal overfor din virksomhed og kommer med et godt humør og en positiv indstilling.
Vi tilbyder
En uformel og professionel organisation med korte beslutningsveje, hvor vi værdsætter tillid og frihed under ansvar.
Et spændende og udfordrende job, hvor du kan se frem til en alsidig hverdag i et spændende miljø
Attraktive rammer for jobbet: Flekstid, sundhedssikring, frokostordning, fitness-rum, aktiv
personaleforening.
Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen.
Lyder ovenstående som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Der vil være samtaler løbende. Tiltrædelse vil være snarest muligt.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Indkøbschef Casper Jacobsen på telefon 23 38 19 97 eller på mail [email protected]
Arbejdssted:
Harald Nyborg A/S, Gl Højmevej 30, 5250 Odense SØ
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir