Kan du se vigtigheden af, hvorfor den sundhedsfaglige indsats har stor betydning i det socialfaglige arbejde med mennesker med handicap? Og vil du være med til at styrke indsatsen endnu mere?
Og er du en dygtig personaleleder, der er god til at opnå følgeskab? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Vi har på Grøndalsvænge igennem det sidste halve år arbejdet intensivt med vores sundhedsfaglige og socialfaglige handleplaner, og vi er midt i en god udvikling. Vi leder efter dig, der ønsker at fortsætte det gode arbejde med at kvalificere og implementere både den sundhedsfaglige og socialfaglige handleplan. Igennem den seneste tid har vi lagt vægt på den tværfaglige indsats og har derfor ansat flere medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund.
Grøndalsvænges målgruppe
Grøndalsvænges fantastiske beboere har det til fælles, at de alle har fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, og størstedelen er ældre med dertilhørende støttebehov. Derfor har beboerne brug for omfattende pædagogisk støtte, omsorg samt sundhedsmæssig pleje og behandling.
Nogle beboere har eller er i gang med at udvikle demens. Beboerne har behov for støtte til at kunne opretholde det gode liv, og vi arbejder med tilgange og metoder, der tilgodeser borgernes forskellige behov.
Grøndalsvænges dygtige medarbejdere arbejder tværfagligt med afsæt i forskellige social- og sundhedsfaglige baggrunde for at kunne møde beboerne bedst muligt ud fra et helhedsorienteret perspektiv og en lærende tilgang. Vores fælles faglige afsæt er neuropædagogikken.
Bliv en del af et lederteam, som har fokus på faglige ambitioner og på vores arbejdsfællesskab
Lederteamet på Grøndalsvænge består udover dig af en botilbudsleder og to øvrige afdelingsledere med pædagogfaglig baggrund. Ledergruppen samarbejder om at skabe fælles indsatser – vi anser os som et samlet team med fælles ledelse af ét hus. Personaleledelsen af medarbejderne er delt mellem afdelingslederne, og du vil blive ansvarlig for én etage og vores medarbejdere, der arbejder om natten, samt andre specifikke ansvarsopgaver.
Det er særligt vigtigt, at du kan supplere lederteamet med en sundhedsfaglig erfaring.
Dine opgaver
Som afdelingsleder hos os får du mulighed for at spænde bredt i din ledergerning, da stillingen både dækker over personaleledelse, faglig ledelse, driftsledelse og strategisk ledelse:
Den strategiske ledelse foregår i lederteamet, hvor vi sammen sikrer retning og skaber holdbare, helhedsorienterede og tværgående løsninger.
Dine kvalifikationer
Vi søger dig, der er dygtig til at opnå følgeskab, sætte retningen og motivere medarbejderne til at løfte kerneopgaven på ambitiøs vis med både medarbejdernes og beboernes trivsel for øje.
Vi forventer, at du
Derudover er det en fordel, hvis du har en lederuddannelse, og ellers får du mulighed for at tage en lederuddannelse.
Vi gør vores bedste for at skabe trivsel og livskvalitet i hverdagen
På Grøndalsvænge ser vi det som vores fornemmeste opgave at skabe en hverdag for beboerne præget af trivsel og livskvalitet, og vi har fokus på at skabe gode rammer for selvstændighed, individuel udvikling, kvalitet og nærhed.
Grøndalsvænge er placeret i København NV nær Fuglebakken Station. Vi har vores eget interne dagtilbud, ny og skøn sansehave, årlige traditioner som jule- og påskefrokost, og vi tilbyder løbende spændende oplevelser for beboerne bl.a. ferieuge med aktiviteter, udflugter og halloweenfest.
Vi bruger også lokalområdet til små ture og har to handicapbusser til rådighed. Vi er heldige at have vores eget køkken, som laver hjemmelavede økologiske måltider. Du kan ofte gætte dagens ret, når du går rundt i huset.
Læs mere om Grøndalsvænge her: Grøndalsvænge | Handicap (kk.dk)
En arbejdsplads med muligheder og opbakning, hvor du aldrig står alene
Du bliver ansat i Center for Omsorg og Specialpædagogik (COS), hvor du vil blive understøttet af dygtige fagkonsulenter indenfor bl.a. det socialfaglige, psykomotoriske, neuropædagogiske og velfærdsteknologiske felt.
Du vil også blive supporteret af COS’ social- og sundhedsfaglige konsulenter og partnere indenfor økonomi og HR.
Grøndalsvænge har ansat en sundhedsfaglig koordinator, der er tværgående for hele botilbuddet. På hver etage er der ansat en vagtplanlægger, som understøtter de tre afdelingsledere indenfor vagtplaner, tastning af løn og tilrettelæggelse af ferier m.m.
Derudover tilbyder vi
Løn og arbejdstid
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. juli 2024 eller snarest muligt. Løn efter lederoverenskomst eller svarende hertil. Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Mere information
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Inge Kolls på 2014 4852.
Søg via linket senest torsdag den 23. maj 2024
1. samtalerunde afholdes den 27. maj og 2. samtalerunde er den 30. maj. Mellem samtalerne vil der være en personlighedstest, og i forbindelse med 2. samtale skal du løse en case.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir