Sælger til reservedele hos Autoophuggeren.dk
Er du passioneret omkring biler og elsker at hjælpe andre? Så er dette job måske noget for dig. Autoophuggeren.dk søger en dedikeret reservedelsekspedient til at tage telefonen og assistere vores kunder
Om os:
Autoophuggeren.dk er en veletableret virksomhed med mange års erfaring inden for autogenbrug og salg af reservedele. Vi har et bredt udvalg af reservedele til forskellige bilmærker og modeller. Vi stræber altid efter at give vores kunder den bedste serviceoplevelse.
Arbejdsopgaver:-
- Salg af reservedele både telefonisk, på mail eller ved personlig henvendelse på vores kontor
- Giv vejledning og rådgivning omkring vores reservedele ved hjælp af opslag i diverse reservedelsdatabaser
- Håndtere forespørgsler, reklamationer og andre kunderelaterede spørgsmål
- Samarbejde med vores team for at sikre en effektiv og smidig kundeoplevelse
- Indtastning af originale reservedelsnumre i vores edb-system
Kvalifikationer:
- Du behøver ikke at have solgt reservedele før, men vi ser gerne, at du tidligere har været beskæftiget i autobranchen
- Du har interesse for biler og kendskab til forskellige bilmærker og modeller
- Du har flair for edb
- Du er god til at kommunikere på dansk
- Du er struktureret, har ordenssans og kan samtidig holde flere bolde i luften
- Du er selvstændig, stabil og engageret
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed
- Gode kollegaer og en positiv arbejdskultur
- Løn efter kvalifikationer
Kontakt og ansøgning:
Hvis du har flair for kundeservice/salg og brænder for biler, så send os din ansøgning og CV i dag.
Ansøgningsfrist er snarest og senest den 27. maj 2024. Vi gør opmærksom på, at ansøgninger behandles løbende, og at stillingen kan blive besat inden fristens udløb.
Tiltrædelse sker efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes til Bo Andersen på [email protected]. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bo direkte på tlf.nr. 31212284.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir