Går du med lyst til at blive klogere på borgere med erhvervet hjerneskade? Ønsker du at være med til at sikre faglighed ind i opgaveløsningen og arbejde et sted, hvor trivsel og kompetenceudvikling er i højsæde?
Motiveres du af at være en del af et fagligt stærkt fællesskab?
Så har vi en ledig stilling pr. 1. august 2024 som medarbejder i Bostøtte 2 på Tagdækkervej i Hammel.
Tagdækkervej er et socialpædagogisk botilbud med plads til 24 beboere med erhvervet hjerneskade fordelt på tre boenheder. I Bostøtte 2 har vi otte borgere fra 18 år og op, hvor neuropædagogik, tid, fordybelse og rummelighed er prioriteret højt.
Her vil du få mulighed for at arbejde målrettet med borgernes individuelle behov og derigennem bidrage til en meningsskabende hverdag.
Vi tilbyder:
På Tagdækkervej kommer du til at indgå i alle vores daglige ADL-opgaver hos borgerne. Vores vigtigste opgave er at vedligeholde borgerens kommunikative, kognitive og fysiske færdigheder. Det gør vi ud fra en tværfaglig og neuropædagogisk tilgang.
Vi arbejder målrettet og kontinuerligt med mål og delmål ud fra kommunens bestilling. Samtidig har vi en vigtig opgave i at støtte og involvere de pårørende og støtte vores borgere i at deltage i et aktivitets- og samværstilbud.
Hvem er du?
Det er vigtigt for os, at du er tydelig og nærværende i mødet med borgerne og kan se mennesket bag de udfordringer, som borgeren kan have. Du skal være god til at skabe relationer og være anerkendende i din faglige tilgang. Og så skal du gerne kunne arbejde selvstændigt – også når tempoet er højt og der er mange bolde i luften.
Om stillingen
Stillingen er på 30- 37 timer pr. uge, med dag og aftenarbejde, samt arbejde hver
2-3 weekend afhængig af time antal.
Ansøgningsproces
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfristen er 4. juni 2024.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte afdelingsleder Sue Nordahl Kristensen på tlf. 30 60 03 27.
Tagdækkervej er en del af Specialområde Hjerneskade under Socialområdet i Region Midtjylland. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud og tre dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er personer over 18 år med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse. Du kan læse mere om Specialområdet Hjerneskade på www.soh.rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir