1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Aarhus

Region Midtjylland - Holmstrupgård Administrationen

Arbejdstidsplanlægger søges til Holmstrupgårds administration, til en fast stilling 37 t/u, pr. 1. august 2024.

Fuldtid

Permanent

Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2602711
|
Indrykket for 20 dage siden

Har du erfaring med at planlægge arbejdstid? Er du dygtig til at være fremsynet og samtidigt koncentrere dig om detaljen? Kan du se værdien i at benytte dig af nye IT-muligheder i planlægning? Har du lyst til at arbejde i en socialpsykiatrisk organisation i stadig udvikling, så håber vi, du vil læse videre. 

Om jobbet
Vi ønsker på Holmstrupgård at gå fra decentral til central arbejdstidsplanlægning og har brug for en planlægger, der har erfaring med at udarbejde arbejdstidsplaner, og som har talent for og lyst til at samarbejde med afdelingsledere og medarbejdere om at tilrettelægge gode arbejdstidsplaner. Vi søger en arbejdstidsplanlægger, der formår at balancere mellem fleksibilitet og imødekommenhed på den ene side og rammer og behov på den anden side. Det er ligeledes en forudsætning, at du kender til overenskomster og arbejdstidsregler. Endelig har vi brug for, at du har flair for IT og har lyst til at implementere nye arbejdsgange gennem et nyt planlægningssystem. Du vil kunne læne dig op ad de medarbejdere og ledere, der allerede kender til dette redskab. Implementeringen af central arbejdstidsplanlægning skal ske trinvist, og vi forestiller os, at du starter med to afdelinger.

Om Administrationen
Du vil blive en del af administrationen på Holmstrupgård. Administrationen består af 14 medarbejdere, og vi tager os af alle Holmstrupgårds administrative opgaver inden for visitation og beboeradministration, økonomi og bogføring, HR og lønadministration, vagtplanlægning for døgnafdelinger og kvalitetsudvikling, sundhed, projektarbejde og IT. Du vil desuden få et nært samarbejde med koordinatoren i Holmstrupgårds ressourceteam (vikargruppe). Vi er alle specialister og har derfor meget selvstændige opgaver. Vi benytter os af sparringsmuligheder i afdelingen og i regionale erfagrupper, ligesom vi arbejder tæt sammen med afdelingsledere og medarbejdere på Holmstrupgård. Vi synes, vi udfører et vigtigt stykke arbejde i at hjælpe de over 200 medarbejdere med at få tingene til at glide. Ofte er der fart over feltet, så det skal du kunne trives med. Der er dog også plads til smil, hjælpsomhed og et godt grin.

Vi forestiller os,

  • At du har en relevant uddannelse og har erfaring fra arbejdstidsplanlægning på socialområdet, sundhedsområdet el.lign.
  • At du har kendskab til overenskomster, arbejdstidsregler og lønarter
  • At du har blik for detaljen i planlægningen og samtidigt kan se de helt store linjer
  • At du har gode IT-færdigheder og færdes hjemmevant på IT-platforme
  • At du arbejder selvstændigt og selv tilrettelægger arbejdet, samtidigt med at du koordinerer og samarbejder med de øvrige medarbejdere
  • At du kan sikre fremdrift og udvikling og har blik for optimering af administrative processer
  • At du er struktureret, omhyggelig og serviceminded
  • At du har gode kommunikative egenskaber, både skriftligt og mundtligt
  • At du har gennemslagskraft til at stå fast i det aftalte
  • At du trives i en travl hverdag, hvor det planlagte indimellem ændres

Vi tilbyder

  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver i en dynamisk organisation med høj faglighed.
  • Et arbejde, hvor du har en meget central rolle at spille. 
  • Udvikling og styrkelse af dine personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer.
  • Oplæring og løbende sparring i forhold til arbejdsopgaver.
  • Et arbejde, der gør en forskel

Om Holmstrupgård
Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk behandlingstilbud for unge mellem 12-23(30) år, med Specialundervisningstilbud og beskæftigelse, udslusningsafdeling samt ambulante behandlingstilbud.
Holmstrupgård rummer 5 døgnafdelinger for unge med forskellige psykiatriskesygdomme bl.a. autismespektrumforstyrrelser, skizofreni og andre psykotiskelidelser, opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD), personligheds- og spiseforstyrrelser. Holmstrupgård er en selvejende institution under Jysk Børneforsorg og har driftsoverenskomst med Region Midtjylland, hvilket betyder, at vi i alle administrative funktioner arbejder med regionens systemer og retningslinjer.
Du kan læse mere om Holmstrupgård på www.holmstrupgaard.rm.dk

Ansøgningsfrist d. 9. juni 2024 kl.23.59
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 24
Tiltrædelse 1. august 2024

Ved ansøgning, vedsend relevante uddannelsespapirer.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. 
Arbejdsstedet er på Holmstrupgård i Brabrand. 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationsleder Mette Gubi Axelsen, [email protected], tlf. 23992021

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Planlægger
Aarhus
Planlægger
Midtjylland
Marketing
Aarhus
Marketing
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Nordea Bank

    AML & Sanctions Processing Specialist

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Tangen 29, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Sønderhøj 46, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job