Nu har du muligheden for at få et meningsfyldt job, hvor du med din stærke faglighed er med til at styrke og udvikle it-sikkerheden i Region Midtjylland, så vi kan passe godt på vores patienters data.
Vi har brug for en ny kollega til teamet i Operationel Sikkerhed, der brænder for at gøre en forskel i hverdagen. Vi arbejder hver dag for, at Region Midtjyllands it-sikkerhed er i top, så vi minimerer sårbarheder og trusler mod vores it-udstyr og vores patienters data.
Vi søger en kollega med en stærk, faglig værktøjskasse, en nysgerrig næse, en lyst til samarbejde og stærke kommunikative evner. Du kan se dig selv indgå naturligt i vores afslappede og imødekommende miljø, der lægger op til sparring om opgaveløsningerne.
De daglige opgaver er blandt andet:
Din stærke faglighed og gode, kommunikative evner forstår du at kombinere i dagligdagen, hvor du har kontakt med mange forskellige kolleger med mange forskellige fagligheder.
Din profil
Hvis du skal lykkes godt i stillingen, er det nødvendigt at du
Derudover ser vi gerne, at du har kendskab til Linux og/eller Windows-baserede servermiljøer samt kendskab til ITIL (Du bliver certificeret i ITIL4 hos os).
Bliv en del af Operationel Sikkerhed
Du bliver en central spiller i området Operationel Sikkerhed, hvor vi lægger stor vægt på at få dig onboardet på holdet og i arbejdsopgaverne gennem et grundigt oplæringsforløb. Du vil opleve, at du hurtigt mestrer dine daglige opgaver, som kalder på både selvstændighed og samarbejde med andre i teamet, på tværs af Digitalisering og It og med vores samarbejdspartnere.
Du får en fleksibel hverdag fyldt med udvikling og arbejdsglæde
Det er ingen hemmelighed, at vi er en stor og kompleks organisation – men vi tør garantere, at der er fokus på dig som medarbejder. Trivsel og arbejdsglæde er nøgleord i hverdagen, hvor du oplever ordnede forhold med en 37-timers arbejdsuge og betalt frokostpause. Vores hverdag er fleksibel, og vi arbejder hybridt, hvilket betyder, at der er gode muligheder for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Det er vigtigt, at du har tid til et liv ved siden af dit arbejde, samtidig med at vi lægger stor vægt på, at du kan udvikle dig i dit job.
Er du interesseret?
Send os en kort, motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvor du ser et match til dine kompetencer og vedlæg dit CV. Vi forventer at afholde samtaler d. 11. juni 2024. Du vil inden en eventuel samtale skulle lave en personprofil.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jørgen Metzdorff på 2327 6588 eller [email protected].
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir