1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Rigshospitalet

Overlæge - Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2610851
|
Indrykket for 17 dage siden
En stilling som overlæge i Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler med funktion i Det Føtalmedicinske Team er ledig til besættelse. Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2024 eller efter aftale.

Overlægen vil have et klinisk arbejdsområde indenfor det føtalmedicinske område, inkl. de højtspecialiserede funktioner som Rigshospitalet varetager indenfor de invasive intrauterine indgreb. Derudover vil overlægen være ansvarlig for udvikling af de tværgående føtalmedicinske patientforløb og samarbejdet med de øvrige afdelinger med fokus på indflytningen i Mary Elizabeths Hospital.

Obstetrikken på Rigshospitalet behandler gravide og fødende fra såvel det lokale optageområde som fra resten af Danmark og Norden, idet Afdelingen har såvel hoved-, regionale- som højspecialiserede funktioner for en række patienter med komplicerende obstetriske, føtalmedicinske og medicinske lidelser. Vi har en omfattende klinisk aktivitet, og vi stiller høje krav til kompetencer og kollegialitet. I udvælgelsen vil vi derfor prioritere ansøgere med gode samarbejdsevner og dokumenteret klinisk erfaring indenfor den avancerede føtalmedicin.

Afdelingen har en omfattende forskningsaktivitet, og vi forventer, at overlægen vil kunne bidrage til denne aktivitet, enten i form af egen forskning eller i form af vejledning af yngre kolleger. Blandt ansøgerne vil dokumenteret forskningsaktivitet og/eller vejledererfaring således prioriteres.

Evt. deltagelse i den obstetriske vagt aftales ved ansættelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Kvalifikationer
Ansøgeren skal være speciallæge i gynækologi og obstetrik, og have kompetencer indenfor den avancerede føtalmedicin, særligt vil kompetencer indenfor det invasive føtalmedicinske område blive prioriteret.

Bedømmelsen af ansøgerens faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder, jf. ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden”, der kan ses på www.regionh.dk. Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste.

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 3. juni 2024.

Søg stillingen via linket på siden.

Yderligere oplysninger kan fås hos Ledende Overlæge Heidi Sharif, Obstetrisk Område (telefon 35 45 13 09).

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøgeren. Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
København
Overlæge
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Overlæge – Fertilitetsklinikken

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job