I dag søger langt de fleste ikke aktivt efter job. De finder ikke jeres ledige stilling, så I må finde dem. Ifølge Danmarks Statistik er det nemlig kun 2,9 % af den danske arbejdsstyrke, der er ledige på jobmarkedet. Derfor kan det være svært for arbejdsgivere at få fat i de helt rigtige og mest kvalificerede medarbejdere til virksomheden. Ifølge en undersøgelse fra Business Danmark er 60 % af danskerne lydhøre overfor nye jobmuligheder. Hele 53 % af disse er dog passivt jobsøgende, hvilket vil sige, at de ikke aktivt søger nyt job, men er åbne for et jobskifte, hvis de falder over det rigtige job.
En effektiv metode til at fange de dygtige og relevante kandidaters interesse – og søge jeres ledige stilling – er gennem annoncering på sociale medier, da danskerne bruger mere og mere tid her. Facebook er det mest populære sociale medie med besøg fra hele 65 % af danskerne på daglig basis. Dette viser DR’s rapport Medieudviklingen 2022.
Et andet argument for at benytte jobannoncering via sociale medier er, at andelen af danske virksomheder, som er aktive brugere af sociale netværk, er støt stigende. I 2023 var andelen hele 82 %, hvilket altså aldrig er set højere. Udviklingen kan ses i denne figur:
Hvorfor er Facebook et effektivt rekrutteringsmedie?
Facebook er det største sociale medie i Danmark. Det ses på det øverste diagram, der viser, at 65 % af den danske befolkning i aldersgruppen 15-75 år bruger Facebook dagligt. Facebook har lige siden opstarten i USA i 2004 været gode til at indsamle data fra deres brugere. I Danmark vandt Facebook frem omkring 2007, hvor mediet blev oversat til dansk.
Dette betyder, at Facebook har store mængder data om deres brugere – også de danske – som annoncører kan bruge til at målrette deres annoncer til meget specifikke målgrupper. Derfor er der stort potentiale for at ramme de helt rigtige kandidater til din jobannonce, hvis den publiceres som en sponsoreret Facebook-kampagne.
Facebook-annoncer kan placeres mange steder, blandt andet i Facebook newsfeed, marketplace, videofeeds og i Messenger-app’en, som ejes af Facebook. Det mest optimale er at lade Facebooks algoritme sørge for, at annoncen placeres de steder, der giver det bedste resultat til den laveste pris i forhold målgruppen, i stedet for manuelt at vælge placeringer til eller fra.
En annonce i Facebook newsfeed kan fx se ud som følger:
Rekruttering gennem Facebook – hvordan?
Når du vil bruge Facebook som effektivt rekrutteringsværktøj, er der tre områder, du bør have styr på for at nå ud til de profiler, der i højest mulig grad passer til din ledige stilling:
- Målgruppe for Facebook-kampagnen for jobannoncen
- Indhold og budskab i Facebook-kampagnen for jobannoncen
- Budget- og performanceoptimering
Du kan nemlig let risikere at spilde dit kampagnebudget, hvis du ikke har optimeret din kampagne efter den korrekte målgruppe og med det rette indhold og budskab.
Målgruppe
En vigtig del af at annoncere på Facebook er at definere sin målgruppe – og det er især essentielt, når du søger en kandidat til en specifik stilling, da du ikke ønsker, at jobannoncen rammer personer, som finder den irrelevant.
Jo flere af Facebooks målretningsmuligheder du bruger, jo mere præcis og snæver bliver din målgruppe. Dette er en stor fordel inden for jobannoncering, da du kan ramme meget specifikt og dermed få gode og kvalificerede kandidater til din ledige stilling.
Helt overordnet tilbyder Facebook tre kategorier af målretningsmuligheder:
- Brugerdefinerede målgrupper
- Kopimålgrupper
- Demografi og interesse
Brugerdefinerede målgrupper bygger på egen data og kan fx laves på baggrund af e-mail-lister (førstepartsdata, du har samtykke til at bruge), som du har fra din virksomheds nyhedsbrevstilmeldinger.
Kopimålgrupper kan fx laves på baggrund af din website-trafik, hvor du kan få Facebook til at ramme personer, der minder om de personer, som har besøgt din hjemmeside.
Målgruppesegmentering via demografi og interesse kan fx gøres på baggrund af blandt andet bopæl, uddannelse, stillingsbetegnelse og interesser. Den store faldgrube ved denne metode er, at mange Facebook-brugere ikke har angivet eller opdateret hverken uddannelse eller stillingsbetegnelse på deres profil, som er de to vigtigste i rekrutteringsøjemed.
Indhold og budskab
I en kampagne på Facebook har du ikke mange ord at gøre godt med. Det er derfor vigtigt at tydeliggøre dit budskab, som i dette tilfælde vil være, hvad jobbet er, hvad stillingen kræver af kompetencer, og hvad I som virksomhed kan tilbyde den kommende medarbejder.
Dette vil i sig selv kunne fylde for meget, hvorfor kunsten er at få de vigtigste elementer fremhævet sammen med en call-to-action, der får kandidaterne til at klikke videre og læse mere om jobbet inde på selve jobannoncen.
Budget og performance
Som med en hvilken som helst Facebook-kampagne skal man gøre sig klart, hvor mange penge man vil bruge, samt hvilke placeringer kampagnen skal være synlig på. Herefter er det vigtigt, at man i kampagneforløbet observerer, hvordan kampagnen performer og er klar til at lave ændringer og optimere, hvis det ikke går som ønsket.
Hvordan laver Ofir jobannoncering på Facebook?
Ofir er den opsøgende jobportal. Det betyder, at det er vores mål at finde de helt rigtige kandidater til din virksomheds ledige stillinger. Det gør vi ved at være der, hvor kandidaterne er – på Facebook, Messenger, Instagram, LinkedIn og digitale medier som Google – i stedet for kun at annoncere på traditionelle jobportaler. Vi hjælper dig altså med at nå ud til både de passivt og aktivt jobsøgende.
Vi har gjort det til vores spidskompetence at håndtere vores kunders jobannonceringskampagner på blandt andet Facebook, så de performer bedst muligt og giver flest kvalificerede kandidater.
Hvert år producerer vi flere tusinde kampagner og bruger derfor vores store database samt mangeårige erfaring og viden på området til at opsætte, målrette og budgetoptimere kampagnerne, så de opfylder kravene til de enkelte jobannoncer. Det indebærer også, at Facebook-kampagnen får de rette budskaber, call-to-actions og visuelle udtryk der gør, at de rette kandidater fænges af annoncen og får lyst til at søge stillingen.
Bruger du os, får du både tekstforfattere, social media specialister og dataspecialister ind over din jobannonces performance på sociale og digitale medier. På den måde sikrer vi os, at du får kvalificerede ansøgere til din ledige stilling.