1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Holbæk
UDLØBET

BPA Support ApS

Handicaphjælper søges til døgnvagter i Holbæk

Fuldtid

Permanent

Holbæk

SE PÅ KORT
ID: 2598460
|
Indrykket for 13 dage siden

Handicaphjælper søges til 30-årig, glad, empatisk, humoristisk kvinde, med hjertet på det rette sted. Jeg har CP (spastisk lammelse).

Jeg søger en handicaphjælper til 4-8 døgnvagter om måneden, efter eget ønske. Dine vagter kommer til at ligge i Holbæk. Jeg er lige flyttet i nyt rækkehus i et skønt område.

Du skal være en rolig, robust, fleksibel, stabil, tålmodig, nærværende, varm og empatisk hjælper til mit skønne hjælperteam.

Der bliver lagt vagtplan hver måned, hvor man har stor indflydelse på placering af egne vagter. Du skal kunne byde ind ved sygdom og evt. ved ferie. Du har et hjælperværelse til om natten og til pauser. Når du ikke har pauser, så følger du mig.

Jobbet indebærer hjælp til personlig pleje, spisning, rengøring mm., og du skal også hjælpe mig, når jeg skriver, kommunikerer og læser. Det er vigtigt, at du har god tålmodighed, da jeg taler med talemaskine og tegn. Når man lærer mig at kende, kommer det ikke til at være et problem at forstå, hvad jeg siger. Mit handicap bevirker, at alt tager længere tid end for andre. Du skal derfor være rolig og kunne affinde dig med, at der ikke hele tiden skal ske noget nyt.

Du skal have kørekort, da jeg har en handicapbil, som jeg ofte bruger.

Jeg holder meget af at hygge og slappe af med at bage, lave fotobøger, høre musik og lydbøger. Jeg går til svømning og jeg kan godt lide at gå på shopping, samt besøge venner og familie. Jeg er et stort familiemenneske, elsker jul og kan lide at rejse.

Jeg forsøger at passe på mig selv, så jeg ikke bliver udtrættet og får stresssymptomer. Derfor er det vigtigt, at du har forståelse og tålmodighed. Under oplæringen vil du blive vejledt i, hvordan dette skal håndteres. Der tilstræbes en ansættelse på minimum et år, da jeg bruger mange kræfter på ansættelse og oplæring.

Du er/har:

  • Du er varm, empatisk, nærværende, tålmodig, omsorgsfuld og har situationsfornemmelse, og kan lide at hygge
  • Du skal kunne fokusere på mine behov og sætte dit tempo efter mig
  • Du har humor, overskud og et positivt syn på livet
  • Du er stabil og fleksibel overfor mig og overfor dine kollegaer
  • Du er praktisk anlagt

Løn efter gældende takster 143,68 kr. + tillæg.

Hvis jobbet har interesse, ser jeg med glæde frem til din engagerede ansøgning.

Med venlig hilsen – Vibeke og BPA Support ApS

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på [email protected]

Send ansøgning til [email protected] HUSK at skrive “Hjælper til Vibeke” i emnefeltet, ellers vil din ansøgning ikke komme i videre forløb. Ansøgningsfrist d. 20. maj 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende efter aftale. Hvis du ikke har hørt fra mig inden udgangen af maj 2024 er jobbet besat til anden side. Sidemandsoplæring sker efter aftale som opfølgning på en ansættelse.

Om BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger. 

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Handicaphjælper
Holbæk
Handicaphjælper
Sjælland
Sundhed
Holbæk
Sundhed
Sjælland

Andre job der minder om dette

    BPA - Formidlingen

    Handicaphjælpere søges til fast stilling i Holbæk

    Deltid

    Holbæk

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    4340 Tølløse, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job