Det skal der styr på i din ansættelseskontrakt

author-avatar

af Mina Poulsen

Alt afhængig af den enkelte arbejdsgiver, kan der være stor forskel på de arbejdsvilkår, du ansættes under. Eksempelvis kan forhold som barsel, overarbejde og ferie være markant anderledes fra en virksomhed til en anden og dermed i forhold til, hvad du måske har været vant til fra tidligere ansættelser.

Ansættelseskontrakten kan være fastsat ud fra en overenskomst, eller den kan være individuelt udformet til hver enkelt medarbejder. Hvis det står i din kontrakt, at du er underlagt en overenskomst, har du krav på en kopi eller et link til denne. Skulle der stå, at du er omfattet af en til enhver tid gældende personalepolitik, skal du også her have en kopi eller et link til denne.

Som hovedregel bør der i din ansættelseskontrakt stå noget om følgende:

I følgende blog vil vi gennemgå:

Arbejdstid og overarbejde

Den typiske arbejdstid er 37 timer om ugen, og står der ikke andet, er frokosten typisk ikke en del af arbejdstiden, og dermed er den reelle arbejdstid på 39,5 timer om ugen.

Er overarbejde velkendt indenfor dit arbejdsområde, eller ønsker du emnet omtalt i din kontrakt, er det en god ide at få med ind i kontrakten, hvorvidt overarbejde medfører afspadsering eller overarbejdsbetaling.

Ferie

Du har ifølge ferieloven krav på 5 ugers ferie, hvilket også skal stå i kontrakten. Derudover kan din arbejdsgiver vælge at give dig feriefridage eller omsorgsdage. I nogle virksomheder kan du få disse feriefridage udbetalt, hvis ikke du har afholdt dem ved aftrædelse. Endnu noget som bør stå i kontrakten, hvis det er det, I aftaler.

Barn syg

Har du børn, er det en god ide, at du forhører dig om, hvilke regler din kommende arbejdsgiver har i forbindelse med barn syg. Loven sikrer ikke ret til fravær med løn under dit barns sygdom, og derfor kan det være en god ide at forhandle sig til muligheden. Langt de fleste virksomheder i dag har dog indført barns 1. sygedag med løn – og nogle giver endda medarbejderne løn ved fravær på barns 2. sygedag.

Opsigelse

Uanset om du er underlagt funktionærloven eller en individuel aftale, er det en god ide, at du sætter sig ind i dine vilkår i forbindelse med en eventuel opsigelse. Laver du en specifik aftale med din arbejdsgiver omkring din opsigelsesforhold, er det vigtigt, at det bliver skrevet ind i kontrakten. Er der aftalt en prøveperiode, kan denne maksimalt være på 3 mdr.