billede af hvilket job passer til mig?

Hvilket job passer til mig? 

author-avatar

af Benjamin Sindal

Har du nogensinde stillet dig selv spørgsmålet “hvilket job passer til mig?”. Måske har du svært ved at finde et job, der passer til det, du kan? Eller måske er du uddannet inden for et område, men overvejer nu at prøve noget nyt?

Uanset din situation, så kan det være svært at finde frem til den helt rigtige type job, der passer til dig. I denne artikel har vi samlet nogle af de bedste råd og værktøjer til dig, der sidder med spørgsmålet ”Hvilket job passer til mig?”.  

Skab overblik ved at lave lister

Find nemmere et job, der passer til dig ved først at kende dig selv og din arbejdsprofil. Lav lister over hvilke områder du har arbejdet med, hvad du kan, og hvad du er god til. Inkluder også områder, der interesserer dig, men som du aldrig har haft mulighed for at arbejde med. Hvis du er nyuddannet og endnu ikke har haft et arbejde, kan du i stedet se tilbage på din uddannelsesperiode, mens du laver listen. 

8 spørgsmål du skal stille dig selv

  1. Hvilke fag/områder har du arbejdet med? 
  2. Hvilke opgaver har du haft? 
  3. Hvilke opgaver var du bedst til at lave? 
  4. Var opgaverne til tider udfordrende og hvorfor? 
  5. Hvad har du lært af at udføre opgaverne? 
  6. Hvilke faglige og personlige kompetencer har du tilegnet dig? 
  7. Hvad kunne du bedst lide at lave? 
  8. Hvilke områder vil du gerne arbejde mere med i fremtiden og hvorfor? 

Spørgsmål 7 og 8 er faktisk de vigtigste. Det nye job skal passe til dig og ikke omvendt. Det handler ikke kun om, hvad du kan blive, men også hvad du har lyst til at blive. Din liste med svar på ovenstående spørgsmål sætter din nye retning, når du skal finde det nye job, der passer til dig. Bliv god til at sætte ord på, hvad du er god til ved at læse vores blog ”7 effektive råd, der sætter skub i din kompetenceafklaring”.  

Se eller gense vores webinar – Sådan beskriver du dine faglige og personlige kompetencer i ansøgningen! og få inspiration til at beskrive alt det, du er god til.

Tal med dit netværk om din jobsøgning 

Lær mere om dig selv og din arbejdsprofil ved at tale sammen med folk i dit netværk. Din omgangskreds kan give nogle værdifulde indsigter om dig selv, som du måske ikke selv er klar over. Spørg dine venner,  din familie og dine nuværende eller tidligere kollegaer og ledere. Hvad ser de som stærke sider ved dig? Hvilke forslag har de til job, der passer til dig?

Du kan også få indsigt i dine styrker ved at få lavet en adfærdsprofil online. Prøv f.eks. dette gratis værktøj fra Praice og lær mere om dig selv og hvad der motiverer dig.  

Tag en personlighedstest

En personlighedstest er et værktøj, der giver indsigter om vores adfærd og personlighedstræk. Du kan blive mere fokuseret på, hvilke job der passer dig ved at tage en personlighedstest, da du får værdifulde input om dig selv og din profil. Når du spørger dig selv “hvad kan jeg blive?”, er det lige så vigtigt, at jobbet passer til din personlighed som til dine evner. Her er nogle af de mest almindelige grunde til at tage en personlighedstest:

  • Få større selvindsigt og selvforståelse
  • Forstå din rolle i en organisation og samspillet mellem kolleger
  • Lære mere om din psyke og adfærd
  • Forbedre kommunikationen i en virksomhed
  • Kompetenceafklaring og personlig udvikling

Personlighedstests bruges også af nogle virksomheder i rekrutteringsprocessor til screening af kandidater, for at lære mere om deres egenskaber, inden de får tilbudt jobbet. Husk at personlighedstests kun er vejledende, da en test ikke kan beskrive hele din personlighed, din erfaring og din specifikke situation.

Eksempler på gratis personlighedstests 

Test dig selv og brug resultatet til at målrette din jobsøgning mod job, der passer til dig. 

Tag videreuddannelse 

“Men hvad kan jeg blive med mit nuværende uddannelsesniveau?”, spørger du måske dig selv. Eller måske ved du allerede hvilken type job, der passer til dig, men desværre mangler du kompetencerne til at kunne få jobbet. Her kan videreuddannelse være løsningen. Mange har haft glæde af en deltidsuddannelse, som kan tages ved siden af deres arbejde, og har fået det kompetenceløft, der skulle til for at de kunne få drømmejobbet. Flere af fagene kan tages online, så du kan uddanne dig på tidspunkter og steder, der passer dig. Hvis du opfylder adgangskravene, kan du blive optaget på de fag, der giver dig netop de kompetencer, du mangler. Hos omstillingsfonden kan du endda søge økonomisk støtte med mulighed for at få op til 10.000 kr. årligt til videreuddannelse.  

Eksempler på institutioner, der tilbyder deltidsuddannelser

Dit valg af institution afhænger selvfølgelig af fagområdet, du er interesseret i, og hvad du har lyst til at blive. Kontakt evt. institutionerne og hør om de har et fag, der passer til dit interesseområde. Mange indser først svaret på spørgsmålet “hvilket job passer til mig?”, når de lærer nye færdigheder og finder en ny passion, de vil arbejde med.

Brug en jobportal

Brug en jobportal til at finde job, der passer til dine præferencer og interesser. Brug de forskellige jobportaler til nemt at finde et job der passer til dig. Du kan også oprette en jobagent. Når du opretter en jobagent, får du direkte besked om nye ledige job, der passer til dine interesser. 

Find flere svar på spørgsmålet “Hvilket job passer til mig?”

Vi håber du har fået en masse inspiration og et godt fundament til at fortsætte din jobjagt. Hvis du stadig har spørgsmål om jobsøgning, så gå på opdagelse i vores store jobguide, og bliv mester i at lande præcis de job, du leder efter.

Ofte stillede spørgsmål

Her er eksempler på job, der ikke kræver en uddannelse: Taxachauffør, rengøringsmedarbejder, sælger, skraldemand, buschauffør, vinduespudser, bartender, tjener, butiksassistent, pædagogmedhjælper, vicevært, reklameomdeler, postbud.

Ifølge en undersøgelse fra Ballisager er ca. hver 5. dansker ikke glad for sit job. Til spørgsmålet ”Er du glad for dit arbejde?” svarede 15% ”Både ja og nej”, 3% svarede ”I mindre grad” og 1% svarede ”Nej, Slet ikke”. Undersøgelsen viste dermed at 19 procent af danskerne ikke er tilfredse med deres arbejde.

På grund af den øgede digitalisering og nye samarbejdsformer er der kommet øgede forventninger til fremtidens medarbejder. Mange taler om 21st century skills (også kaldt de 4 k’er) som fremtidens kompetencer. Disse kompetencer indbefatter kommunikation, kollaboration (samarbejde), kritisk tænkning (analyse) og kreativitet