1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Dyvekeskolen

Afdelingsleder til udvidelse af specialklasserække kategori 3 på Dyvekeskolen

Fuldtid

Permanent

Remisevej 16, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2606243
|
Indrykket for 17 dage siden

Genopslag

Har du pionerånd, og drømmer du om at udfolde din faglighed og gøre en forskel for børn med særlige udfordringer? Så er det dig, vi leder efter som afdelingsleder til vores udvidelse af specialklasserække for normaltbegavede børn med forskellige funktionsnedsættelser indenfor autismespektret og ADHD.

På Dyvekeskolen arbejder vi med udgangspunkt i visionen: 'Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel', og lige nu leder vi efter en entusiastisk afdelingsleder, som synes, det kunne være spændende, sammen med den anden afdelingsleder og KKFO-leder, at være med til at forme den store udviklingsproces, vi står overfor i vores nyoprettede kategori 3 afdeling.

Du træder ind i en stilling, hvor du skal kunne rumme at være i en udviklingsproces, hvor alle svar ikke er givet på forhånd. Til gengæld vil du få et stort råderum i forhold til at forme den pædagogiske praksis i samarbejde med ledelsesteamet.

Du træder ind i en specialklasserække, som er opstartet den 1. august 2023 med fem klasser, en udvidelse den 1. februar 2024 til otte klasser og muligvis ni klasser til august 2024. Der er plads til 72 børn i de ni klasser.

Specialklasserækken skal på sigt ligge i egen bygning ved Dyvekeskolen, men indtil den står færdig i 2029, vil den tidlige opstart af specialklasserækken være i gode pavilloner beliggende ved Sundholm – knap 2 km fra resten af skolen.

Vores ønsker til dig
Vi forestiller os, at du er uddannet lærer og har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov. Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring, men det er ikke et krav – det afgørende er, at du har stor erfaring med målgruppen og er motiveret for at påtage dig lederrollen med alt, hvad det indebærer.

Vi har brug for dig, der

  • formår at tage lederrollen på dig og kan agere selvstændigt
  • har stærke relationelle kompetencer både i forhold til medarbejdere, børn og forældre
  • har evnen til at implementere processer på en inddragende måde, så alle oplever indflydelse og ejerskab
  • er drevet af lysten til at skabe den bedste skolegang for børn med særlige behov og har forståelse for forældrenes perspektiv
  • kan varetage pædagogisk sparring med ca. fire teams
  • kan varetage udvikling af ca. fire teams
  • kan varetage vikartelefonen
  • kan være ansvarlig for prøveafvikling
  • kan varetage lettere administrative opgaver

Vi kan tilbyde
Hos os behøver du ikke kunne det hele i forvejen. Du bliver en del at skolens ledelsesteam med skoleleder, souschef, to afdelingsledere og i alt tre KKFO-ledere. Vi er et team, hvor vi vender stort og småt, så vi sammen kan løse selv de største udfordringer.

Du bliver en del af en ledelseskultur, hvor der er plads til fejl (dem lærer vi af), kort vej fra idé til handling og en stor tillid til skolens medarbejdere.

Stillingen er en unik mulighed for at sætte din faglighed i spil og forme vores specialklasserække på en faglig og tryg måde, så vi giver børnene de bedste muligheder for en god og tryg skoledag.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er på fuldtid, og vi forventer, at du kan begynde den 1. august 2024.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Vicki Westh på 2977 0644 eller skoleleder Marck Gylling Tønnesen på 5250 1482.

Du kan læse mere om Dyvekeskolen og specialklasserækken kat 3 på Dyvekeskolen (aula.dk)

Udover din ansøgning skal du uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 29. maj 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
København
Afdelingsleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Peder Lykke Centret

    Afdelingsleder til Peder Lykke Centret

    Fuldtid

    Peder Lykkes Vej 65, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at udvikle det moderne mangfoldige seniorliv? Vi søger en leder til plejehjemmet på Peder Lykke Centret. Peder Lykke Centret er et samlingssted for det moderne mangfoldige seniorli... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Rabarbervej 6, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Kan du skabe følgeskab, og vil du være med til at skabe et stærkt fagligt fællesskab på Grøndalsvænge? Vi har igennem det sidste halve år arbejdet intensivt med vores sundhedsfaglige og socialfaglige ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Samosvej 50, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Om Skolen ved Sundet Skolen ved Sundet ligger på Amager i området omkring Italiensvej – et roligt område med overvejende ældre parcelhuse og tæt på Amager Strand og metroen. Skolen er en fredet aulask... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Otto Busses Vej 2, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job