1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Roskilde

Roskilde Universitet

Genopslag Studentermedhjælpere til RPA udvikling

Deltid

Tidsbegrænset

Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2611103
|
Indrykket for 16 dage siden
I RPA-teamet i RUC Digital udvikler vi software robotter, der understøtter både de administrative enheder på RUC samt enkelte forskningsgrupper. Teamet består af 4 studentermedhjælpere og en fagkoordinator. Vi udvikler nye løsninger og sørger for at de eksisterende løsninger kører. Vi arbejder for at skabe størst mulig værdi for forretningen med RPA. Som studentermedhjælper vil du få erfaring med at udvikle og drifte løsninger i en IT-afdeling samt kommunikere med brugere i en stor organisation. Vi har en uformel omgangstone og samarbejder mod en fælles målsætning.

Din profil, kvalifikationer og kompetencer:
  • Du er studerende (gerne i gang med din bachelor)
  • Du har lyst til at lære at omsætte den viden, du har tilegnet på studiet i en praktisk kontekst

Vi lægger stor vægt på, at du har lyst til at lære – vi forventer ikke, at du kommer med en masse kompetencer og erfaring udover det du har lært på dit studie. Vi søger to nye kollegaer så I vil være to, der følges ad under oplæringen.

Vi tilbyder
Vi er et mindre team bestående hovedsageligt af studentermedhjælpere, og vi er opmærksomme på de fordele, det kan have for både dig og os, at vi tilrettelægger arbejdstiden fleksibelt.

Herudover kan du se frem til at få:
  • Udviklet kompetencer indenfor udvikling af RPA-løsninger (Vi bruger UiPath)
  • Erfaring med drift af IT-løsninger
  • Erfaring med at omsætte løsningsdesigns til løsninger i praksis

Jobbet som RPA udvikler
Jobbet består primært i udvikling af nye løsninger, samt drift af eksisterende. Når du udvikler nye løsninger, vil du i samarbejde med din fagkoordinator planlægge din opgave og udarbejde løsningsdesign. Du omsætter løsningen til en faktisk robot automatisering i UiPath. Undervejs kan du søge sparring hos såvel kollegaer som din fagkoordinator.

Driften er også afgørende for vores afdeling. Robotterne udfører vigtige opgaver for mange teams på tværs af RUC, og flere teams er afhængige af hjælpen fra deres digitale kollega. Opstår der problemer med en eksisterende robot, vil det ind i mellem være din opgave at afklare og rette problemet, samt kommunikere om løsningen til vores ude i organisationen. Vi oplever, at vi har et rigtigt godt samarbejde med vores brugere.

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt venligst fagkoordinator Jacob Kristensen på [email protected]

Ansættelsesvilkår
Stillingen er 15 timer pr. uge. Reference til teamleder Sandie Nyegaard.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste.

Ansættelsen er tidsbegrænset i første omgang til juli 2025, med forventning om forlængelse.

Du har stor indflydelse på hvilke ugedage, du foretrækker at arbejde, og vi aftaler dette løbende. Vi tager også hensyn til eksamensperioder i forbindelse med arbejdsplanlægning.

Vi forventer opstart 1. eller 15. august 2024 efter aftale.

Ansøgningsforløbet
Send en kort ansøgning samt CV. Skriv gerne et par linjer om dine kodeerfaring. Vi afholder forventeligt én samtale. Bliver du inviteret til samtale, vil vi bede dig udarbejde en mindre hjemmeopgave, som vi kan tale ud fra. Opgaven vil kunne løses på et par timer. Vi afholder samtaler den 24/6 2024.

Ansøgning:
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfrist 13. juni 2024
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.

Roskilde Universitet har ca. 6.500 studerende, 900 ansatte og 800 mio. kr. i årlig omsætning.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Sjælland
Studentermedhjælper
Roskilde
RPA udvikler
Sjælland
RPA udvikler
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Roskilde Universitet

    Uddannelse & Studerende søger en selvstændig, engageret og kreativ studentermedhjælper til varetagelse af SoMe og kommunikationsopgaver

    Deltid

    Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Deltid

    Betonvej 12, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job