1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Tårnby
UDLØBET

Tårnby Kommune

Afdelingsleder søges til UngTårnby

Fuldtid

Permanent

Løjtegårdsvej 167, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2607471
|
Indrykket for 179 dage siden

Forstår du potentialet i ungdomsskoleloven, og har du lederpotentiale?

UngTårnby søger en afdelingsleder, som primært kommer til at have ansvaret for vores fritidsafdeling, dvs. vores ungdomsskoleaktiviteter og klubafdelinger.

  • Oplever du det særlige – magien – ved at arbejde og med ungdomsskole?
  • Ser du muligheder i den rolle, som ungdomsskolen kan have kommunalt?
  • Brænder du for at udvikle de unges muligheder i fritiden?
  • Trives du i en dynamisk og kompleks hverdag, hvor udfordringerne er mange?
  • Får du energi af at koordinere aktiviteter og følge dem til dørs?

Hvis du kan se dig selv nikke til ovenstående, så har vi en fastansættelse på fuld tid, som måske kan blive din. I givet fald kommer du til at indgå i et ledelsesteam på UngTårnby, som inkluderer fem klubledere, en skoleleder og en viceskoleleder. Som leder på UngTårnby vil du blive en del af en erfaren ledergruppe, som spænder bredt over mange opgaver. Du vil være med til at forme og koordinere, hvordan vi sikrer vores relevans for borgerne i Tårnby Kommune både på kort og langt sigt.

Velkommen til UngTårnby
Vi er en organisation med forskellige afdelinger, hvor den kollegiale sparring og sociale trivsel vægtes højt. Som en del af personalegruppen på UngTårnby vil du opleve en arbejdsplads, hvor den nære og personlige relation til alle medarbejdere vægtes højt fra ledelsen. En arbejdsplads hvor man er nysgerrig på hinanden og bestræber sig på konstruktiv feedback og dialog ind i uenigheder. Vi finder energi i konstant at være i udvikling og opsøge nye muligheder til gavn for de unge i Tårnby Kommune. Vi ser os selv som en kommunal entreprenør, der binder unge- og fritidsområdet sammen på tværs af folkeskolerne og centrene i forvaltningen.

Vi har omkring 125 ansatte i UngTårnby fordelt på klubområdet, ungdomsskolen, 10. klasse og åben skole.

Her er din hverdag
Du kigger ind i en hverdag, hvor du skal være tæt inde over særligt ungdomsskolen, dvs. vores fritidsafdeling som du skal stå for sammen med vores øvrige ungdomsskoleteam, der primært er vores sekretær og vores ungdomsskolekoordinator. Målgruppen er elever fra 7. årgang til og med det 18. år. Udgangspunktet i dit arbejde med personalet og de unge bliver at være tilstede, når vores aktiviteter kører, dvs. at du i ungdomsskolesæsonen skal forvente arbejdstider om aftenen – og i weekenden; hvis aktiviteterne kræver det. Der venter dig også en spændende opgave i ungdomsskoleregi i form af vores Coop Crew-samarbejde i Ungdomsskoleforeningen. Ungdomsskolen har igennem mange år stået for at koordinere og udvikle elevrådsarbejdet og demokratiindsatsen generelt i Tårnby, hvilket du kommer til at skulle løfte fremadrettet. Sideløbende skal du være med til at opbygge et kommunalt ungeråd på sigt. Du skal i høj grad være med til at udvikle på samarbejdet med klubberne og sikre, at vi får skabt en større sammenhæng mellem vores forskellige afdelinger på UngTårnby. Derudover skal du løse en række administrative opgaver på særligt klubområdet, hvor du skal være med til at lave mødeindkaldelse, referater, timekontrol, handleplaner, arbejdsskemaer etc.

Kontaktfladen kan forventes både at være til lederkollegaer, administrationen, pædagoger, lærere og fritidsundervisere, forældre og selvfølgelig de unge. Det vigtigste i din hverdag bliver, at du konstant bestræber dig på at omforme den mangfoldighed, som ungdomsskolen repræsenterer. En mangfoldighed som understøttes af vores mange dygtige fritidsundervisere, der hver især underviser i lige præcis det, de brænder for.

Dette skal du kunne
Du skal ikke nødvendigvis have ledererfaring fra ungdomsskole- eller klubverdenen, MEN du skal have erfaring med at arbejde på en ungdomsskole og forstå, hvor særligt det er. Vi ser også gerne, at du har ledererfaring, men det vigtigste for os er, at du forstår værdien i at blive en del af et team.

  • Du er fleksibel.
  • Du er engageret i at udvikle på ungdomsskolepotentialet.
  • Du kan være bestemt, men er samtidig pragmatisk og kan trække på skuldrene, når det er krævet.
  • Du løser hellere konflikter med et smil end med vrede.
  • Du trives i en omskiftelig hverdag.
  • Du er relationsstærk.

For os er den vigtigste personlige egenskab hos dig din lyst til at lære og udvikle dig, så vi sammen kan skabe rammen om dit fremtidige arbejdsliv.

Det kan du forvente hos os
Vi er stolte af at være en arbejdsplads, hvor trivselsmålingen blandt personalet viser, at de oplever åbenhed og tillid. Man er aldrig alene om en opgave. Vi står klar til at byde dig velkommen som vores nye kollega og kan tilbyde dig at blive en stor organisation, som konstant står på tæer for at blive endnu mere relevant for de unge.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til viceskoleleder Michael Flies på telefon 3250 1751.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af persondata

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: [email protected].

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Ansøgningsfrist:

03. juni 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 10. juni.

I Tårnby Kommune lægger vi vægt på at give vores ca. 43.000 borgere en hurtig, høflig og korrekt betjening, at være en god arbejdsplads for vores ca. 3.000 ansatte og at have en synlig og konsekvent ledelse på alle niveauer. Vi bestræber os på gennem personalepolitikken at skabe mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og menneskelig udvikling hos alle ansatte, hvor nøgleordene er rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Læs mere på www.taarnby.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Tårnby
Leder
Hovedstaden
Afdelingsleder
Tårnby
Afdelingsleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Tårnby Kommune

    Leder til socialområdet i Ungecentret (Genopslag)

    Fuldtid

    Gammel Kirkevej 98, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Munkebjergvej 121, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kamerunvej 35, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Kirstinehøj 43, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job