1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Ballerup
UDLØBET

Psykiatrisk Center Ballerup

Vil du arbejde et sted, hvor det er godt at være, der er høj faglighed, der er tid til at arbejde med relationen og se helheden?

Fuldtid

Permanent

Maglevænget 14, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2601902
|
Indrykket for 23 dage siden
Fordyb dig i den psykiatriske sygepleje, hvor du kommer hele vejen rundt om patienten og har fokus på både psykiske, somatiske, sociale og eksistentielle faktorer.

Vi søger en sygeplejerske til afsnit 14 på Psykiatrisk Center Ballerup. Vi er en arbejdsplads, hvor vi er stolte af vores arbejde, og vi kan tilbyde et fagligt miljø, hvor:

  • Vi er fagligt kreative ift. at finde frem til, hvad der virker for den enkelte.
  • Vi arbejder struktureret med kognitiv miljøterapi og benytter elementer fra dialektisk adfærdsterapi (DAT)
  • Der er mulighed for at fordybe sig i den enkelte patients problematikker.
  • Der er løbende supervision af fagligt dygtig supervisor.
  • Der er mulighed for forskellige kurser. Nyuddannede sygeplejersker kommer på Godt på vej i psykiatrien og KAT-miljøterapi, derudover er der mulighed for simulationsbaserede kurser i CAPS, bl.a. i Selvmordsforebyggelse og kriseplaner og At håndtere selvskade
Lidt om os og behandlingstilgangen

På afsnit 14 kommer du til at møde patienter med diagnoser indenfor hele det psykiatriske spektrum. Du kommer derfor til at arbejde med mange forskellige personligheder, liv og problemstillinger.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er integreret i vores daglige arbejde, hvor vi har særligt fokus på problem-målliste, ugeskema og kriseplaner. Vi anvender dertil metoder fra dialektisk adfærdsterapi (DAT) og bestræber os på at tilbyde et miljø, der fremmer patientens recovery-proces. Vi har et stort ønske om at yde en behandling af høj faglighed, og vi arbejder struktureret med patientplaner, hvor der tages udgangspunkt i patientens egne ønsker til behandlingen.

Behandlingstilgangen er helhedsorienteret, og vi er åbne overfor at prøve nye ting, for at finde frem til det der virker for den enkelte. Som en del af behandlingen tilbyder vi fx også:

  • Undervisning af patienter i KAT-miljøterapi
  • Sansestimulation, fx isbade, æteriske olier og andre hold-ud-færdigheder
  • Kriseplaner, hvor der tages udgangspunkt i DAT-tankegangen med graduering af følelsesintensitet og dertil udvalgte strategier
  • Mindfulness og åndedrætsøvelser
  • Forskellige kurser på recoveryskolen
  • Ergoterapeutiske og fysioterapeutiske tilbud målrettet psyke og krop, individuelt og i grupper. Fx badminton, motionsrum, sanseprofil og funktionsvurdering. På sigt er det ønsket at få implementeret en sansegruppe
Vi er en engageret personalegruppe, som ledes af en synlig og fagligt stærk ledelse, og som trives rigtig godt med hinanden. Der er tilknyttet fast overlæge til afsnittet og planen er, at der skal ansættes en specialpsykolog.

Vi arbejder alle tæt sammen om patientarbejdet og vores fælles arbejdsmiljø. Vi er et afsnit, som hele tiden stræber efter at blive bedre – men når vi har travlt, er vi gode til at sænke barren og prioritere i fællesskab.


Vores faglige tilbud til dig som ny kollega på afsnit 14

  • Der er en individuel tilrettelagt introduktionsperiode samt mentorordning i et år efter ansættelsen.
  • Du får supervision og mulighed for god daglig sparring hos kolleger.
  • Du tilbydes introduktion til konkrete metoder indenfor kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi efter dit behov.
Forventninger til dig

  • Du er stærk i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt og har erfaring med grundlæggende psykiatrisk sygepleje
  • Du ønsker at udvikle dine kompetencer indenfor KAT-miljøterapi og ønsker at tage Region Hovedstadens Psykiatris kognitive uddannelse samt arbejde målrettet med metoderne i praksis
  • Du ønsker at være med til at skabe et miljø, der er med til at fremme patienternes recovery-proces.
  • Du tager selvstændigt ansvar for de opgaver, der skal løftes samt bevarer overblikket i hektiske situationer
  • Du reflekterer over din praksis, så din faglighed hele tiden udvikler sig.
  • Du er god til at bruge og samarbejde med dine tværfaglige kolleger
Ansættelsesvilkår

Stillingen er i blandede vagter med weekendvagt hver anden eller tredje uge alt efter ønske og behov. Tiltrædelse efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Ansøgningsprocedure

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Stine Kaufmann eller assisterende afsnitsleder på tlf. 38645007.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket her på siden.

Sidste frist for ansøgning er d. 29/5 2024.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler tirsdag den 4/6 og onsdag den 5/6.


Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Afsnittet er beliggende på Psykiatrisk Center Ballerup, der som en del af Region Hovedstadens Psykiatri er et stort universitetshospital i vækst. Vi har en lang rækkeambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Centerets medarbejdere har adgang til massage, fitnesstilbud og en god kantine. Derudover har ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri gode rabatordninger til en række virksomheder og produkter.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Ballerup
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Ballerup
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ballerup Kommune Rådhuset

    Ballerup Kommune

    Sygeplejersker til fast aftenvagt i Hjemmesygeplejen

    Fuldtid

    Telegrafvej 4, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Drømmer du om stor selvbestemmelse, faglighed og gode sygeplejekolleger? Og kan du lide at arbejde om aftenen? Så håber vi at høre fra dig! Ballerup Hjemmesygepleje søger aftenvagtsygeplejersker til v... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset
    Ballerup Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Skovlunde Torv 10, 2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Trives du med selvstændig opgaveløsning, hvor det at have fagligt overblik, tage ansvar og træde til i akutte og komplekse situationer føles som en naturlighed – vil vores tilbud måske være noget for ... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset
    Ballerup Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Klausdalsbrovej 621C, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Tid til at være sammen med den du hjælper – ikke bare en frase, men det vi gør hver dag. Vi kunne rigtig god tænke os at du arbejder hos os 32-37 timer, i dagvagt mandag til fredag, med weekend vagt h... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset
    Ballerup Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Ballerup Kommune er i rivende udvikling, og vi styrker nu vores Visitation med et spændende projekt i den kommunale hjemmepleje, der sætter fokus på et fagligt fællesskab til gavn for vores borgere. I... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset
Søg efter andre job