Vil du være med til at planlægge og opføre det ca. 2 km lange tunnelanlæg og de store broer, der skal udgøre en 3. vejforbindelse over Limfjorden? Og har du lyst til at være en del af en spændende matrixorganisation, der lægger vægt på faglig udvikling og et fleksibelt arbejdsliv? Så har vi jobbet til dig.
Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Her spiller bygværksafdelingen en vigtig rolle.
Vi søger på nuværende tidspunkt en fagligt velfunderet tunnel og/eller brofaglig ingeniør til at indgå i vores bygherreorganisation til Fjordkrydsningen i forbindelse med 3. Limfjordsforbindelsen. Fjordkrydsningen omfatter tunnel inklusive lavbroer over fjorden samt dalbro.
Om stillingen
Som fagansvarlig for tunnel- og/eller broprojekteringen hos Vejdirektoratet vil dine primære opgaver bl.a. være:
Hos Vejdirektoratet får du rig mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen. Der er mulighed for at forme og sammensætte arbejdsopgaverne ud fra dine kompetencer og erfaring.
Du vil indgå i et projektteam sammen med øvrige fagligheder fra Vejdirektoratet, og vil få et tæt samarbejde med en bygværksrådgiver. Du vil få gode kolleger med erfaring indenfor nyprojektering, drift og vedligehold af broer og tunneler, som du kan sparre med.
Din profil
Vi forestiller os, at du er ingeniør inden for byggeri- og anlægskonstruktioner med erfaring inden for projektering og/eller udførelse af større tunneler og/eller store broer.
Derudover ser vi gerne, at du:
Uanset din baggrund vil du få en grundig introduktion til organisationen og arbejdsopgaverne.
Velkommen til Bygværksafdelingen
’’Afdelingen og Vejdirektoratet er generelt kendetegnet ved en positiv ånd og god dialog blandt mange gode kollegaer. Her møder du mange smil på gangen,” fortæller afdelingsleder for Bygværker, Lene Højris.
Du kommer til at arbejde i Bygværksafdelingen, som er kompetencecenter for alt bygværksrelateret arbejde i Vejdirektoratet. Vi har ansvaret for drift, forvaltning og udbygning af eksisterende bygværker og nyanlæg på statsveje og andre infrastrukturprojekter.
Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, og du kommer til at arbejde i en dynamisk matrixorganisation med mulighed for videndeling i såvel interne som nationale og internationale netværk.
Bygværksafdelingen består af 35 medarbejdere, hvor ca. 2/3 arbejder fra Vejdirektoratets kontor i Hedehusene, og 1/3 fra Skanderborg. Arbejdsstedet for denne stilling er Hedehusene eller Skanderborg afhængig af din bopæl. .
Der må forventes en vis rejseaktivitet mellem Vejdirektoratets forskellige tjenestesteder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Der vil være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, og vi har fokus på din faglige udvikling.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Vejdirektoratet i Skanderborg eller Hedehusene, hvor du bliver en del af Drift og Teknik divisionen i afdelingen Bygværker.
Ansættelsen er betinget af gyldigt kørekort (kategori B).
Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere på www.vejdirektoratet.dk.
Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Højris, på tlf. 2872 7616 for at høre mere om stillingerne.
Er du interesseret?
Send en kort ansøgning og dit CV senest 12. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i København den 16. januar, og i Skanderborg den 17. januar.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.
I Vejdirektoratet skaber vi sammenhæng for de mange trafikanter, der hver dag benytter de danske statsveje. Det gør vi ved at udvikle, planlægge og anlægge infrastrukturen, så du kan møde på arbejde til tiden, få friske varer hver dag og rejse på tværs af landet, når du har brug for det.
Vi udvikler Danmarks infrastruktur og binder landet sammen. Det kræver løsninger, der balancerer mobilitet, miljø og trafiksikkerhed. Vores mange fagligheder bidrager til et bæredygtigt samfund og et klima i balance. Ambitionen og kvaliteten er på plads, uanset om vi arbejder med mobilitet, buede broer, biodiversitet, klimavenlig asfalt eller på nogle af Danmarks største anlægsprojekter.
I Vejdirektoratet kommer du sikkert på vej. Så hvor vil du gerne hen?
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir