1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. København
Udløber snart

Region Hovedstaden - HR

Erfaren sikkerhedskonsulent til stilling i Psykiatrisk Center Ballerup

Fuldtid

Permanent

Kristineberg 3, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Region Hovedstaden
ID: 2763025
|
Indrykket for 21 dage siden

Har du erfaring med organisatorisk sikkerhedsarbejde fra en større privat eller offentlig organisation?

Har du mod på at samarbejde på tværs af ledelse og tværfaglige medarbejdere? Trives du på en arbejdsplads i udvikling? Så er det dig, vi har brug for, til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø i landets største psykiatrihospital.

Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du får en central rolle i at styrke sikkerheden for medarbejderne på Psykiatrisk Center Ballerup.

 

Jobbet
Sikkerhedsarbejdet i Region Hovedstadens Psykiatri har lige nu en større politisk bevågenhed, og vi er ved at sætte en ny og ambitiøs retning på området. Du har derfor mulighed for at bidrage til løsninger på nogle komplekse og højaktuelle udfordringer i en vigtig del af den offentlige sektor.    

Du bliver en del af Sektion for Arbejdsmiljø og Sikkerhed i Region Hovedstadens Psykiatri, som er organiseret under HR-afdelingen i vores centrale administration. Sektionen udgør den faglige ekspertise på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet, og derfor vil du få en vigtig rolle i at styrke sikkerhedsarbejdet i Region Hovedstadens Psykiatri.

Sektionen består i dag af et arbejdsmiljøteam med 10 arbejdsmiljøkonsulenter og 1 sektionschef. Der skal opbygges et tilsvarende team af sikkerhedskonsulenter, som du vil blive en del af. Du vil være i tæt samarbejde med en centralt placeret sikkerhedskoordinator og en sikkerhedskonsulent, samt det øvrige team af sikkerhedskonsulenter, som skal arbejde lokalt i hospitalets afdelinger.

I det daglige vil dit primære arbejdssted være Psykiatrisk Center Ballerup, hvor du vil have din faste arbejdsplads. Du vil have et tæt samarbejde med centrets øvrige konsulenter, som har ansvar for arbejdsmiljø og sikkerhed. I Psykiatrisk Center Ballerup vægtes et godt samarbejde med aktiv brug af hinandens forskellige fagligheder og kompetencer i opgaveløsningen. Dine særlige kompetencer inden for sikkerhed vil desuden indgå i det samlede arbejde på tværs af centrene i Region Hovedstadens Psykiatri.

 

Din hverdag - Fokus på sikkerhed for medarbejderne
Som sikkerhedskonsulent i Psykiatrisk Center Ballerup får du en bred portefølje af opgaver på sikkerhedsområdet, hvor din primære opgave vil være at udvikle den lokale sikkerhedskultur og sikkerhedstænkning samt sikre implementeringen af indsatserne i handleplanen Sikker og tryg psykiatri i Region Hovedstaden. Din rolle vil både være rådgivende og koordinerende, men også konkret og praktisk udførende på de mange opgaver under handleplanens indsatser.

I stillingen varetager du bl.a. følgende opgaver:

  • Sikre gennemgående systematik og struktur i sikkerhedsarbejdet i Psykiatrisk Center Ballerup.
  • Vejlede ledelse og medarbejdere i sikkerhedspraksis og sikkerhedstænkning – herunder også ift. brand, beredskab og personlige alarmer.
  • Drive implementeringen af handleplanens indsatser i Psykiatrisk Center Ballerup.
  • Drive implementeringen af analyse og forebyggelsesværktøjer i forhold til vold og trusler.
  • Indgå som faglig ekspert i den tværgående sikkerhedsorganisering i Region Hovedstadens Psykiatri.
  • Koordinere tværgående sikkerhedsinitiativer i Psykiatrisk Center Ballerup.
  • Bidrage til det tværgående samarbejde om arbejdsmiljø og sikkerhed i Region Hovedstadens Psykiatri.

Psykiatrisk Center Ballerup står overfor at skulle have et nyt alarmsystem, og der bliver særligt opgaver i forhold til udbud og implementering af dette.

 

Derfor skal du søge stillingen!

  • Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at bygge videre på dine kompetencer og bringe dem i spil i en stor, politisk styret organisation.
  • Du får en stilling med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på sikkerhedskulturen bredt i Region Hovedstadens Psykiatri og specifikt på Psykiatrisk Center Ballerup
  • Stillingen som sikkerhedskonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri er del af et nyt tiltag, og du får derfor mulighed for at være med til at bygge din funktion og stilling op

Vi forventer ikke, at du har kendskab til psykiatrien på forhånd, men vægter det højt, at du har lyst til at forstå psykiatrien som fagområde. Vi tilbyder derfor et skræddersyet introduktionsforløb ud fra din erfaring og kompetencer.

Du får tilknyttet en mentor, der hjælper dig med at komme godt ind i rollen, og som præsenterer dig for organisationen og dine samarbejdspartnere.

 

Hvem er du?
Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau eller en bacheloruddannelse – eks.  som katastrofe og risikomanager, kombineret med erhvervserfaring indenfor sikkerhed.

Du har organisatorisk og operationel erfaring med sikkerheds­arbejde - eks. fra en beredskabs- eller redningstjeneste, Forsvaret, Kriminalforsorgen, sundhedsvæsenet, bygge- og anlægsbranchen, transport- og logistik, service- eller kulturbranchen.

Du har gå-på-mod og er god til at rådgive, planlægge og sætte ting i værk.

Du får en rolle, hvor du skal navigere i forskellige kontekster og niveauer i organisationen. Derfor er det vigtigt, du har organisatorisk tæft, samt stærke samarbejdskompetencer og gode formulerings­evner.

 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for arbejdsmiljø, Ulrik Gudiksen på 29 60 37 69 eller sikkerhedskoordinator Bamidele Perlt på 20 15 13 29.

Du kan læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og til besættelse fra den 1. februar 2025.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

 

Er du klar til nye udfordringer?
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket senest den 5. december 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler den 11. december 2024.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Katastrofekoordinator
København
Katastrofekoordinator
Hovedstaden
Sikkerhedskonsulent
København
Sikkerhedskonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Region Hovedstaden
    Udløber snart

    Region Hovedstaden - HR

    Erfaren sikkerhedskonsulent til stilling i Psykiatrisk Center Glostrup

    Fuldtid

    Kristineberg 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Har du erfaring med organisatorisk sikkerhedsarbejde fra en større privat eller offentlig organisation? Har du mod på at samarbejde på tværs af ledelse og tværfaglige medarbejdere? Trives du på en arb... Læs mere
    Region Hovedstaden
    Udløber snart

    Fuldtid

    Kristineberg 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kristineberg 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Christiansens Gade 55, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Kattegatvej 45, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job