1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hillerød

Region Hovedstaden

Administrative medarbejdere søges til afregningsteamet i Center for Sundhed i Region Hovedstaden

Fuldtid

Permanent

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2609885
|
Indrykket for 17 dage siden
Har du lyst til at arbejde med afregning, der bidrager til korrekt anvendelse af offentlige midler i praksissektoren? Og kan du se dig selv være med til at gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre? Synes du det kunne være spændende at være en del af en af Danmarks største offentlige arbejdspladser? – og kunne du tænke dig en hverdag med spændende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede og hjælpsomme kolleger?

Så kan du være den rigtige kandidat til en af stillingerne i afregningsteamet i Enhed for Praksisadministrationen i Center for Sundhed i Region Hovedstaden.

Vi søger 2 nye kollegaer til afregning af ydelser til praksissektoren.

Hos os vil du få et job i et spændende og fagligt miljø med engagerede kolleger, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i forhold til drift og udvikling af praksissektoren i Region Hovedstaden.

Stillingerne er forankret i enhedens afregningsteam. I afregningsteamet er vores opgave, at alment praktiserende læger, speciallæger, fodterapeuter, psykologer og fysioterapeuter mv. i Region Hovedstaden får udbetalt, hvad de er berettiget til, når vi som borgere benytter regionens sundhedstilbud.

Hver måned indsender de alment praktiserende læger, speciallæger, fodterapeuter, psykologer og fysioterapeuter, mv. deres regninger til afregningsteamet. Vi benytter et IT-system, der hedder LUNA. LUNA hjælper os med at validere regningerne og din opgave bliver, at gennemgå den afregning de indsender med hjælp fra LUNA. Du vil blive lært op i brugen af de it-systemer vi bruger til du føler dig tryg med opgaverne.

I afregningsteamet varetager vi endvidere sagsbehandling ifm. udbetaling af offentligt tilskud til høreapparatsbehandling, sagsbehandling ift. udbetaling af sygesikringstilskud til tandlægebehandling i andet EU/EØS-land samt sagsbehandling ift. tilskud ved brug af tolk.

Vigtigst er det, at du har en systematisk tilgang til opgaveløsningen, og at du har lyst til at arbejde med yderne og overenskomsterne i praksissektoren. Du vil få grundig oplæring og indføring i området. Vi vægter sparring og samarbejde højt, så der vil være rig mulighed for input og hjælp fra erfarne kollegaer.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har relevant administrativ uddannelse, evt. professionsbachelor
  • Har flair for at lære nye IT-systemer
  • Har forståelse for at arbejde indenfor et lovområde der kan være kompleks
  • Er serviceminded
  • Er nysgerrig
  • Kan arbejde selvstændigt og proaktivt
  • Ønsker at bidrage til det kollegiale fællesskab i en enhed, hvor der er et stort fokus på trivsel og socialt samvær.
Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af en ny sammenlagt enhed med ca. 40 medarbejdere. Enheden varetager et bredt opgavefelt, herunder sekretariatsbetjening af overenskomstnedsatte samarbejdsudvalg på praksisområdet, afregning til yderne, som arbejder under overenskomst med regionen (praktiserende læger, psykologer, speciallæger, fodterapeuter, kiropraktorer, fysioterapeuter og tandlæger), implementering og drift af overenskomstaftaler på praksisområdet samt mange andre spændende opgaver på praksisområdet.

En hverdag hos os er kendetegnet ved spændende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi vægter det sociale aspekt højt, og der er i afdelingen en bred alderssammensætning og forskellige faglige profiler. Dette er medvirkende til, at der er en høj trivsel.

Vi prioriterer at skabe gode rammer for både personlig og faglig udvikling.

Der er et stort fokus på at skabe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv og mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af hjemmearbejde.

Ansættelsestidspunkt
1. august 2024 eller efter aftale.

Ansættelsesstedet er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid 37 t. ugentligt. Ansættelsen vil ske i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Ansøgning inklusive CV mærket Ansøgning til Enhed for Praksisadministration skal være os i hænde senest den 6. juni 2024 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef Line Sønderby Christensen på telefon 21 73 31 05.

Det handler om liv
Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstadens koncerncentre træder du ind i en verden af muligheder, indflydelse og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. I den samlede administration bliver du en del af noget større et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.

Vi udvikler livet i regionen. Vores arbejde med rammer og fokus møder patienterne, når de er på regionens hospitaler. Vi understøtter medarbejderne i deres arbejde med patienter og forskning. Og vi arbejder sammen for at skabe grønne løsninger, flere arbejdspladser og en bedre region at arbejde og bo i.

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Fakta

  • Koncerncentrene består af syv centre
  • Vi arbejder med sundhed, it, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling
  • Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger
  • Vi er ca. 3.100 medarbejdere
  • Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Hillerød
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
Hillerød
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundhedscenter - Rehabilitering og Træning

    Administrativ medarbejder på Sundhedscentret

    Fuldtid

    Milnersvej 37, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Kratbjerg 203, 3480 Fredensborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Kongevejen 1, 3480 Fredensborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job