1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Frederikssund
UDLØBET

Trekløverskolen - Afd. Græse Bakkeby

Special lærer til gruppeordning på Trekløverskolen

Fuldtid

Permanent

Højvang 8, 3600 Frederikssund, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2603196
|
Indrykket for 21 dage siden
Er du en kompetent special lærer,
– Så er vores dejlige gruppeordning måske lige noget for dig.

Vi søger en lærer med specialpædagogisk erfaring, som kan undervise og skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for vores elever med særlige behov inden for autismespektret.
Hvis du har gode samarbejdsevner, er ressourceorienteret, relations kompetent og anerkendende i din tilgang, så er vi meget nysgerrige på, hvem du er.

Stillingen er ledig fra den 1. august

Lidt om Bakketoppen
Gruppeordningen Bakketoppen har indskrevet 14 børn fra 0-5. kl.

Børnene er fordelt på 2 mindre grupper med en normering på to personaler dagen igennem både i skole og SFO – tid. I hver gruppe er der 2 lærere og en pædagog.

Vi har et lille og trygt specialiseret miljø, hvor vi som personale er optagede af pædagogisk praksis og ser en værdi i at udvikle os sammen fagligt.

For stillingen forventer vi overordnet
  • At du har en specialpædagogisk faglig profil.
  • At du har erfaring i arbejdet med børn med autismespektrum forstyrrelser.
  • At du kan skabe en hverdag med tryghed, struktur og forudsigelighed for børnene.
  • At du ser muligheder frem for begrænsninger.
  • At du er stabil, rolig og har en mentaliserende tilgang til dig selv, dine elever, forældre og kollegaer.
  • At du er indstillet på at arbejde i et team hvor lærer og pædagog arbejder tæt sammen, og hvor ligeværdighed i samarbejdet er et nøglebegreb.
  • At du holder dig opdateret på ny viden og ønsker at være en del af et professionelt læringsfællesskab.

Som lærer i gruppeordningen forventer vi
  • At du kan varetage undervisningen i dansk, matematik og andre almindelige skolefag.
  • At du er skarp til at differentiere og møder vores elever på deres individuelle læringsforudsætninger.
  • At du er god til at arbejde systematisk med elevernes personlige, sociale og faglige udvikling ud fra deres handleplaner.

Overordnet om Trekløverskolen
Vi ønsker at tiltrække dygtige og dynamiske personaler, der brænder for at udvikle gode læringsprocesser og skabe trygge rammer for børnenes trivsel og sociale udvikling samt brænder for at udveksle viden om de tiltag, der virker.

På vores skole er vi fælles om at skabe læring og trivsel for alle børn, så de bliver udfordret og oplever sig betydningsfulde i de fællesskaber de indgår i; - og dermed får det bedst mulige afsæt for fremtiden.

Med nogle af principperne i vores pædagogiske grundlag
”Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det” og ”Pædagogisk arbejde er at stille krav på en måde, der virker” synes vi at have et godt fælles udgangspunkt for vores pædagogiske drøftelser og praksis.

Vi er en udviklende arbejdsplads, med stort fokus på arbejdet i faglige og professionelle læringsfællesskaber.
  • Vi har Pædagogisk Værtskab (Rasmus Alenkær), børnenes sproglige udvikling, stærkere læringsfællesskab, mentalisering og co-teaching som nogle af vores indsatsområder.
  • Vi har højt til loftet i forhold til egne ideer.
  • Fokus på et aktivt og tæt forældresamarbejde.
  • Faste teammøder, lærermøder, matrikelmøder mv.

Vi prioriterer videreuddannelse højt indenfor de rammer vi har, fordi vi generelt har en ambition om at være skolen, hvor børnenes udbytte viser gode resultater, og om at være skolen, hvor man som medarbejder trives, udvikler sig og uddannes.

Der er indgået aftale om Planlægningsgrundlag mellem Frederikssund Kommune og Danmarks Lærerforening, der sikrer et undervisningsloft på max 26 lektioner for lærere og god tid til forberedelse på skolen eller hjemme.

Vi er en af Frederikssund kommunes store skoler, med omkring 760 læringslystne elever, 90 engagerede og kompetente medarbejdere og en involverende og ambitiøs skolebestyrelse og forældrekreds.

Vores skole har tre afdelinger på tre matrikler – to indskolings- og en udskolingsafdeling, hvor alle arbejder i teams.

Den ledige stilling i gruppeordningen Bakketoppen er placeret på afdeling Græse Bakkeby i naturskønne omgivelser.

Stillingen er på fuld tid.

Frist
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen og skal være skolen i hænde senest den 30. maj 2024.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 23-24.

Eventuelle spørgsmål
kan rettes til pædagogisk leder Mette Rindung på telefon 24 41 84 36 / 22 28 99 03 eller skoleleder Joy Frimann Hansen på telefon 51 36 54 40.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lærer
Frederikssund
Lærer
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Frederikssund
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Kærholm - afd. Kølholm

    En lærer og et barselsvikariat (lærer) til specialskolen Kærholm, afd. Kølholm

    Fuldtid

    Møllevej 100, 3630 Jægerspris, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Højvang 8, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Ved Kirken 5, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Stationsvej 4B, 3550 Slangerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Nu er chancen her for at blive en del af Boenheden Line Marie Vi søger 2 socialpædagoger til at fuldende vores stjernehold Stillingerne er begge på 37 timer og arbejdstiderne er i skiftende dag- og af... Læs mere
    Den selvejende Institution Boenheden Line Marie
Søg efter andre job