1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Aalborg

Aalborg Kaserner

Specialkonsulent til udvikling af håndtering og forebyggelse af stress på statens største arbejdsplads

Fuldtid

Permanent

Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2610529
|
Indrykket for 18 dage siden
Vi søger en visionær og initiativrig konsulent til at udvikle vores rådgivning om stress på Forsvarsministeriets område. Herunder vil du skulle udvikle vores generelle arbejde med håndtering og forebyggelse af stress og afdække muligheden for at udvide vores individuelle støtte.

Med base i Aalborg får du i denne stilling muligheden for at være med til, at forme og skabe både stillingen og fagligheden på området, og din indsats vil være afgørende for vores evne til at håndtere og forebygge stress i hele koncernen, der i dag omfatter mere end 20.000 ansatte.

Du vil således blive en del af Forsvarsministeriets Personalestyrelse, og du vil sammen med alle vores gode kollegaer på HR-området, skulle bidrage til en historisk, spændende og vigtig opgave med at støtte udviklingen af et styrket forsvar for Danmark.

Dit daglige kollegafællesskab vil du finde i Psykisk Arbejdsmiljøsektion, hvor vi i øjeblikket er i gang med at styrke vores kapacitet og udvikle vores arbejde i organisationen. Du vil således træde ind i et team, der er i gang med en udvikling, som du vil blive en naturlig del af.


Om os

Vores sektion er aktuelt placeret i Personalestyrelsens Center for HR-rådgivning og Arbejdsmiljø, og den består blandt andet af en sektionschef og fire organisationspsykologer/organisationskonsulenter fordelt på 3 lokationer (Ballerup, Aalborg og Aarhus).

Vi beskæftiger os med mange forskellige opgaver, der alle relaterer sig til ledelse, organisation og psykisk arbejdsmiljø. Vi servicerer hele Forsvarsministeriet – Forsvaret, Beredskabet og Hjemmeværnet – fra værnepligtige til generaler samt vores mange civile ansatte.

Du vil indledningsvis skulle arbejde tæt sammen med sektionschefen om udviklingen af området, og herudover vil du naturligt indgå i sektionens interne faglige sparring og videndeling.

Du skal forvente, at dit arbejde vil indebære en del rejseaktivitet, men samtidig tilbyder vi stor fleksibilitet i planlægning af arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra noget af tiden.

Vi prioriterer generelt et stærkt arbejdsfællesskab og sætter arbejdet med refleksion og faglig udvikling højt. Vi har blandt andet ugentlige sparringsmøder og deltager periodisk i fælles ekstern supervision.


Om stillingen

Et spændende og varieret arbejde – fra projektudvikling til rådgivning.
I den første del af din ansættelse, vil størstedelen af dit arbejde forventeligt have karakter af projektleder. Du vil skulle forme en strategi for og udvikle vores organisering af indsatser på stressområdet, afstemme med interne samarbejdspartnere og tydeliggøre snitflader samt udvikle gode rådgivningsmaterialer omkring dette til koncernens brugere.

Efterhånden vil mere og mere af dit arbejde komme til at centrere sig om udvikling af og varetagelse af god rådgivning til koncernens mange chefer og ledere samt vores øvrige vigtige spillere på arbejdsmiljøområdet – og her er det planen, at det bliver i tæt samarbejde med et mindre team af kollegaer, der er dedikerede til området.

Af konkrete opgaver, du skal forvente at komme til at arbejde med:
• Mulig etablering af et psykologfagligt beredskab med ekstern leverandør, der kan håndtere individuelle arbejdsrelaterede stress-/trivselsproblemer hos koncernens ansatte
• Identificere behov og udvikle en samlet strategi for at styrke koncernens evne til at håndtere og forebygge stress, med særligt fokus på ledelse og organisation
• Udvikle og implementere rådgivningsmateriale og værktøjer til at støtte medarbejdere og ledere i stresshåndtering og –forebyggelse
• Rådgive og undervise enheder, arbejdsmiljøorganisationer og chefer på tværs af ministerområdet om stressrelaterede emner og bedste praksis
• Skabe og vedligeholde effektive relationer på tværs af ministerområdet for at fremme samarbejde og videndeling om stressforebyggelse


Om dig

Du har en relevant uddannelse og erfaring inden for organisationsudvikling, ledelse, psykologi eller beslægtede områder.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har:
• Erfaring med organisations- og ledelsesrådgivning inden for en større organisation og/eller den offentlige sektor – og gerne inden for stresshåndtering – forebyggelse, trivselsfremme eller lignende
• Stærke analytiske og problemløsende færdigheder samt en høj grad af organisatorisk forståelse
• Evne til at etablere og vedligeholde relationer på tværs af forskellige faglige og organisatoriske baggrunde
• Stærke kommunikations- og formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt.
• Selvstændig, proaktiv og i stand til at arbejde strategisk såvel som operationelt

Erfaring med offentlig administrativ ledelse vil desuden være et plus.


Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst i staten. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle et tillæg. Der er til stillingen tilknyttet en fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen og ønsker yderligere viden om den, er du velkommen til at kontakte sektionschef Rasmus Gorell Mackenhauer på tlf. 2152 2823. Har du spørgsmål til arbejdsvilkår og hverdagen som medarbejder i Psykisk Arbejdsmiljøsektion er du velkommen til at kontakte Louise Nøhr Henriksen på tlf. 2176 6401.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Birgit Jepsen på tlf. 7281 9183.

Ansøgningsfristen er den 16. juni 2024. Ansættelsessamtaler afholdes den 24. juni på Aalborg Kaserne. Vi ønsker stillingen besat fra den 1. august 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Send din ansøgning via linket, hvor du bedes vedhæfte ansøgning, CV samt kandidatbevis. Vær opmærksom på at bilag kun kan tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og ministerområdets øvrige myndigheder løser nogle helt særlige opgaver for rigets sikkerhed – nogle gange med livet som indsats. Vi bidrager til den operative kerneopgave ved at rekruttere og fastholde kompetente mænd og kvinder til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger. Og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Det stiller særlige krav til os som HR-organisation.

Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Det kræver, at vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med specialer inden for militærfaglighed, psykologi, rekruttering, marketing, arbejdsmiljø, jura, mangfoldighed og meget mere. Og vi står klar, når det gælder – også uden for almindelig åbningstid.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Vi er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinanden. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Og den faglige udvikling følger med. Vi er en travl arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab. Det har vi også brug for.

Danmarks sikkerhed kræver mere end almindelig HR!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Nordjylland
Konsulent
Aalborg
Specialkonsulent
Nordjylland
Specialkonsulent
Aalborg

Andre job der minder om dette

    University College Nordjylland - Selma Lagerløfs Vej

    Konsulent med skarpt politisk blik og ledelsesunderstøttende kompetencer søges til UCN Ledelsessekretariat

    Fuldtid

    Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Østre Havnegade 65, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Porsvej 2, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    Tankedraget 7, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job