Er el-teknik og produktionsanlæg din hjemmebane? Er det dig, der skal stå bag stemningen på stadion, når dit anlæg har produceret kølende fadbamser fyldt med skummende Royal pilsner? Det kan selvfølgelig også være, at du er mere til Pepsi, Faxe Kondi, Cult eller Booster. Uanset hvad, kan vi love dig, at du hos Royal Unibrew i Faxe bliver del af et super team på en lige så super arbejdsplads. Du får ansvar, vi lytter til dine input, ligesom vi giver dig fuld opbakning, hvis du har brug for ekstra uddannelse eller andet.
Fejlfinding, reparation og vedligehold i tæt dialog med operatører og produktionsledere
Grundlæggende handler dit job om at holde vores produktionsanlæg og højlager i teknisk topform. Det gør du sammen med dine 17 gode og kompetente kolleger i vores stærke og velfungerende vedligeholdsteam. Det går forrygende, så der er fart på, og der sker hele tiden noget nyt og uventet. Så trives du med at blive fagligt udfordret og have et arbejde, hvor ingen dage er ens, så får du et sandt drømmejob hos os. Du kommer til at arbejde med:
Du kommer til at indgå i vores vagtplan, der kører med fem-holds-skift syv dage om ugen med rotation. Planen udarbejder du og kollegerne i teamet selv, så der kan tages maksimalt hensyn til særlige ønsker og behov. Planen kører typisk for 20 uger ad gangen. Der er selvfølgelig både kontante tillæg og ekstra frihed for skæve arbejdstider. Har du fx weekendvagt, har du fri hele ugen op til weekenden.
Erfaring fra produktionsvirksomhed og faglig stolthed
Hos os går ansvar og frihed hånd i hånd. Så får du en opgave, regner vi med, at du løser den – eller beder om hjælp, hvis du står over for en udfordring, du ikke lige har set før. Du skal derfor både kunne modtage og give hjælp med godt humør. Da der hele tiden sker nye ting, skal du have den nødvendige ro og overblikket til at kunne skifte fokus fra det ene øjeblik til det andet. I forlængelse af det skal du kunne arbejde selv om, der står både operatører og ledere omkring dig og tripper, fordi de kommer bagud, når anlægget er nede. Derudover skal du komme med:
Dit nye team
Du får 7 elektrikere, 8 smede, en smøremand, en automatiktekniker-lærling, vores team- og afdelingsleder som dine nærmeste kolleger. Du skal være klar til at komme ind i et team, hvor faglig stolthed er nøgleord. Vi er ikke blevet håndværkere bare fordi, vi jo skulle finde på noget at lave. Vi er stolte af de ting, vi kan med vores hoved og hænder. Og hver eneste dag kan vi se, at vores indsats virkelig betyder noget. Ja, det er lidt af en kliché, men hos os gør din personlige indsats en kæmpe forskel. At levere kvalitet gør det bare lidt sjovere at gå på arbejde.
Kontakt og ansøgning
Send hurtigst muligt din ansøgning med CV via linket, vi indkalder løbende til samtale.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kim Bergmand på telefon 2923 0722.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hos Royal Unibrew får du branchens mest dedikerede, energiske og erfarne kolleger. Sammen bygger vi de bedste rammer for et job, der matcher netop din hverdag og dine karrieredrømme.
Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer kvalitetsdrikkevarer. Vi er en sammenslutning af mere end 35 bryggerier og drikkevareproducenter fra hele Danmark, og er især kendt for traditionsrige, lokalt forankrede brands som Faxe Kondi, Egekilde, Royal Beer, Ceres og Odense Pilsner samt partnerbrands som Pepsi MAX og Heineken.
I dag er vi Danmarks andenstørste drikkevarevirksomhed. Vi startede rejsen i 1856 og har stadig i dag et stærkt kommercielt fokus, en klar vækststrategi og en ambitiøs bæredygtighedsstrategi - både herhjemme og internationalt.
Du får over 1500 kolleger i Danmark og mere end 2700 kolleger uden for landet i bl.a. Finland, Italien, Frankrig, Norge, Canada, Holland og de baltiske lande.
Hos os er du med til at udfordre rammerne for bæredygtig produktion og distribution. Du er med til at sikre et bredt udvalg af drikkevarer, vi kan mødes om – på dansegulvet, i 3. halvleg eller over et måltid – samtidig med at du er med til at styrke dansk sport, musik og foreningsliv.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir