1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Faaborg-Midtfyn
UDLØBET

Faaborg-Midtfyn Kommune

Tandlæge til tandplejen i Ringe

Fuldtid

Permanent

Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe, Danmark

SE PÅ KORT
Faaborg-Midtfyn kommune
ID: 2601591
|
Indrykket for 175 dage siden

Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje søger en tandlæge med dansk autorisation, det er dog ikke et krav at du har ret til selvstændigt virke.

Om dig:

Du brænder for tandsundhed og for at gøre en forskel for dine patienter. Du er glad for dit håndværk og har lyst til at bidrage til en alsidig hverdag med fokus på høj faglig kvalitet. Du har en professionel tilgang til kommunikation med patient og pårørende og kan tilpasse dig de mange forskellige typer af patienter man møder i en kommunal tandpleje. Som kollega går du op i at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde:

  • daglig sparring med erfarne kolleger, evt. mentorordning, hvis du er nyuddannet tandlæge eller er ny i den pædodontiske verden
  • et godt arbejdsmiljø med velindrettede lokaler og moderne udstyr
  • fokus på kompetenceudvikling, efteruddannelse og teamsamarbejde.

Lidt om os:

Vores tandpleje har to filialer, en stor klinik i Ringe med ca. 8000 patienter og en lidt mindre i Faaborg med ca. 3500 patienter. Vores team har et bredt erfaringsgrundlag og består af både tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Vi vægter efteruddannelse til alle faggrupper højt og arbejder med uddelegeringer til både tandplejere og klinikassistenter. Opgaverne løses i en fælles forståelse af, at vi har en sundhedsfremmende og profylaktisk profil, hvor vi ønsker at understøtte patientens evne til livslangt at opretholde en sund mund.

Dine nye arbejdsopgaver vil primært bestå i diagnostik og behandling af vores børn og unge i alderen 0-21 år, men der er også mulighed for at komme til at arbejde med vores omsorgstandplejepatienter. Vi har moderne udstyr til at udføre endodonti og kirurgi selv og henviser kun de mest komplicerede tilfælde videre til konsulenter. Efter behov udfører vi behandlinger i narkose og under præmedicinering med midazolam. Begge vores klinikker har OTP-maskiner.

Den faglige ledelse er delt mellem overtandlægen og en afdelingstandlæge, hvor afdelingstandlægen på daglig basis sætter retningen for dialog og sparring om den faglige standard.

Omsorgstandplejen tæller ca. 150 borgere. Driften varetages af privat firma resten af 2024, men driften er planlagt at hjemtages i 2025.

Tandplejen har et samarbejde med Tandreguleringscenter Fyn i Odense omkring ortodonti, men der er rig mulighed for at udvikle færdigheder inden for diagnostik af ortodontiske problemstillinger og også inden for behandling af mindre ortodontiske problemstillinger.

Al diagnostik og behandling af Faaborg-Midtfyn Kommunes specialtandplejepatienter er udliciteret til Voksentandplejen i Odense.

Socialtandplejen varetages af Socialområdet for voksne i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Tandplejen bruger TK2 som journalsystem og VisiQuick som røntgenprogram.

Yderligere oplysninger:

Du er velkommen til at kontakte overtandlæge Camilla Vognæs, tlf. 72530610 eller mail [email protected] hos hvem yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes.

Ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med baggrund i gældende overenskomst i henhold til principperne om Ny løn og er betinget af, at der kan indhentes ren børneattest og straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Der er som udgangspunkt tale om en fast fuldtidsstilling. Vi er dog åbne for en deltidsansættelse.

Forventet start: medio august 2024 eller efter aftale.

Ansøgning:

Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket "Ansøg dette job". Den skal være os i hænde senest den 12-06-24 kl. 12.

Vi holder ansættelsessamtaler den 19-06-24 efter arbejdstid på klinikken i Ringe.

Der vil ved ansættelsen blive indhentet straffe- og børneattest.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tandlæge
Faaborg-Midtfyn
Tandlæge
Syddanmark
Sundhed
Faaborg-Midtfyn
Sundhed
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    HANDICAPFORMIDLINGEN ApS

    Handicaphjælper-afløser søges til humoristisk borger - Faaborg

    Deltid

    5600 Faaborg, Danmark

    Indrykket for 54 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Sygehusvej, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Hos Kolding Kommunale Tandpleje har vi fået mange nye patienter, og derfor søger vi nu flere nye kollegaer. Arbejdstid: Fuldtid – 35 timer/uge - Vi hører også gerne fra dig, hvis du er interesseret i ... Læs mere
    Kolding kommune
    Aabenraa kommune

    Deltid

    Tøndervej 90, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Den kommunale tandpleje i Aabenraa tilbyder nu muligheden for at blive en del af et ambitiøst tandlægehold, der varetager tandpleje, herunder tandregulering for ca. 12.000 børn og unge i Aabenraa Komm... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Nyt job

    Deltid

    Varbergvej 11, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være medskabende og have en afgørende betydning i driften og udviklingen af vores tilbud om vederlagsfri fysioterapi i Haderslev Kommune, og er du samtidig drevet af at gøre en forskel for menn... Læs mere
    Haderslev kommune
Søg efter andre job