1. Alle Job
  2. Industri
  3. Aarhus

Region Midtjylland - Regionsapoteket, Klinisk Farmaci AUH

Farmakonomer til Klinisk Farmaci Aarhus, Regionsapoteket Midtjylland

Fuldtid

Tidsbegrænset

Palle Juul-Jensens Boulevard 240, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2610075
|
Indrykket for 15 dage siden

Brænder du for et meningsfyldt arbejde, hvor du virkelig mærker at du gør en forskel, både over for de kliniske afdelinger og for patienterne på Aarhus Universitetshospital? Og har du lyst til at være med til at udvikle og sætte retning for, hvor Klinisk Farmaci er på vej hen? 

I så fald er det nu du har chancen for at komme med på holdet. Vi søger nemlig to farmakonomer til 2 barselsvikariater a 11 måneders varighed, begge med start 1. september.

Klinisk Farmaci Aarhus leverer ydelser til Aarhus Universitetshospitals kliniske afdelinger. Grundlaget for vores opgaveløsning er fokus på patienten og patientsikkerhed.

Vi sætter en ære i at være serviceorienterede og i vores tætte samarbejde med såvel de kliniske afdelinger på Aarhus Universitetshospital som Regionsapotekets øvrige funktioner. Vi ønsker til stadighed at udvikle vores ydelser og at bidrage til en bedre og mere sikker patientbehandling.

Vi tilbyder

En tidsbegrænset fuldtidsstilling med grundig oplæringsplan og en mentor, der kan guide og sparre med dig i den første tid.

En stilling hvor du bliver fast tilknyttet enkelte kliniske afdelinger og dermed bliver et kendt ansigt ude i klinikken og en vigtig samarbejdspartner for personalegruppen.

En stilling med meningsfyldte og afvekslende arbejdsopgaver som f.eks. medicindispensering, ordinationsgennemgang, blanding af IV-antibiotika og medicinservice i de kliniske afdelinger.

En stilling hvor du optager medicinanamneser – og på den måde har mulighed for tæt kontakt og dialog med indlagte patienter og/eller patienter der kontaktes forud for fx planlagt operation.

En stilling hvor du skal samarbejde med mange forskellige kolleger både i egen afdeling, kolleger i de kliniske afdelinger samt kolleger fra andre afdelinger på Regionsapoteket.

Et team af dygtige, engagerede og humoristiske kolleger, fordelt på 36 farmakonomer, 12 farmaceuter og 4 serviceassistenter, 2 koordinatorer og 2 funktionsledere. Derudover uddanner vi farmakonomstuderende og har farmaceutstuderende på studieophold.

Om dig

Du har lyst til at arbejde i klinikken i et tværfagligt samarbejde og stortrives, når du har en afvekslende arbejdsdag, hvor du selv står for planlægningen af dit arbejdsflow.

Du mestrer at samarbejde med andre og skabe gode relationer til forskellige kolleger både i egen afdeling, i klinikken og på resten af Regionsapoteket.

Du er handlekraftig, kan bevare overblikket og holde humøret højt selv i situationer, hvor tingene kan gå stærkt.

Du trives i en hverdag, hvor 2 dage sjældent er ens og hvor du veksler med at arbejde selvstændigt og i teams.

Du bidrager sammen med dine kolleger med et socialt engagement, hvor I formår at værdsætte hinandens indsats og skabe trivsel & arbejdsglæde.

Du behersker dansk i skrift og tale.

Hvis du kan genkende dig selv i dette stillingsopslag og er uddannet farmakonom – gerne med klinisk erfaring – så glæder vi os til at modtage din ansøgning. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Vi ønsker barselsvikariatet besat pr. 1. september 2024 eller efter aftale. Du vil blive ansat i en tidsbegrænset stilling i 37 timer/uge eller efter aftale. 

Vores primære arbejdssted er på Aarhus Universitetshospital. Vores nuværende arbejdstid ligger på hverdage i tidsrummet kl. 7.45-15.15. Enkelte arbejdsopgaver starter kl. 7 og andre slutter kl. 18, hvorfor arbejdstiden kan variere udover kl. 7.45-15.15.

Vil du vide mere?
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jennifer Andresen på tlf. 2498 9960.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest søndag d. 2. juni  
Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 5. juni i tidsrummet kl. 8.00–16.00.

Husk venligst at vedlægge dit eksamensbevis.

Regionsapoteket Midtjylland er en regional afdeling med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2 mia. kroner. Regionsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland. Læs mere om de enkelte områder i Regionsapoteket på hjemmesiden: Regionsapoteket Midtjylland.rm.dk
 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Farmakonom
Aarhus
Farmakonom
Midtjylland
Industri
Aarhus
Industri
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Region Midtjylland - Regionsapoteket, Antibiotika AUH

    Farmakonomer/laboranter til lægemiddelfremstilling, Regionsapoteket Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 240, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Er du farmakonom, laborant eller har en sundhedsfaglig uddannelse og interesse i fremstilling af lægemidler? - Så er det måske dig vi søger til en fast stilling i et job der giver mening! Du bliver ti... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Nyt job

    Fuldtid

    Olof Palmes Allé 20, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Elsker du elektronik, og vil du gøre en forskel i sundhedssektoren? Nu har du chancen for at få et meningsfuldt job med spændende opgaver og rig mulighed for faglig udvikling. Afdelingen Indkøb & Medi... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
Søg efter andre job