1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Hillerød

Nordsjællands Hospital (Hillerød)

Hvis du er speciallæge i Intern medicin og Kardiologi og har lyst til at være med til at drive og udvikle en kardiologisk afdeling frem mod indflytning på nyt hospital ultimo 2026, så er det dig vi søger

Fuldtid

Permanent

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2603360
|
Indrykket for 20 dage siden
Der søges en speciallæge i kardiologi/Intern medicin, som afhængig af anciennitet og kvalifikationer vil kunne ansættes som afdelingslæge eller overlæge. Ansættelsestidspunkt efter aftale

Uanset hvor i karrieren du er, er der gode muligheder for at udvikle faglige, organisatoriske, og forskningsmæssige kompetencer i velfungerende teams. Helt nyuddannede speciallæger tilbydes en mentorordning med en af afdelingens senioroverlæger.

Kardiologisk afdeling på Nordsjællands Hospital NOH har funktion på 3 matrikler. Der er en stor akutfunktion, centreret omkring brystsmerteklinikken BSK i den fælles akutmodtagelse FAM i Hillerød. BSK drives i samarbejde mellem en områdeansvarlige overlæge og oversygeplejerske. Derudover er der to sengeafsnit, fordelt på matriklerne i Hillerød og Frederikssund. Disse enheder er præget af faglighed og effektiv drift, styret i samarbejde mellem områdeansvarlige overlæger og oversygeplejersker. Det ambulante område varetages på tre matrikler, og drives tilsvarende i samarbejde mellem en forløbskoordinator, en oversygeplejerske og en områdeansvarlig overlæge, samt flere funktionsansvarlige overlæger, som sikrer en effektiv drift på højt fagligt niveau med fokus på overholdelse af udredningsretten og guidelines. Hertil kommer en invasiv funktion med implantation og kontrol af pacemakere, og på daglig basis adgang til henholdsvis elektiv og subakut Hjerte-CT, med dedikeret CT-scanner placeret i afdelingen.

Endelig er der en hastigt voksende forskningsenhed, som er centreret omkring en fuldtidsprofessor, flere deltidsforskere og flere klinisk erfarne forskningssygeplejersker.

NOH har et befolkningsgrundlag på ca. 350.000 borgere. Aktuelt er der kardiologiske funktioner på hospitalerne i Hillerød og Frederikssund, samt i Sundhedshuset i Helsingør, alle med fælles ledelse. Hospitalsaktiviteten forventes samlet på Nyt Nordsjællands Hospital (NNH) i Hillerød i 2026, med ambulant aktivitet i sundhedshuse i Frederikssund og Helsingør. Vi har ca 7.000 indlæggelser årligt og ca. 17.000 ambulante kontroller.

Der er et stort fokus på yngre lægers videreuddannelse, koordineret af den UAO. Afdelingen har et tæt samarbejde med Endokrinologisk-Nefrologisk afdeling (ENA), Lunge- og Infektionsmedicinsk afdeling (LIA), og Gastromedicinsk afdeling, samt Akutafdelingen. For- og mellemvagter indgår på tværs af de medicinske specialer og Akutafdelingen i en fællevagt aften-nat, som sikrer en bred intern medicinsk uddannelse.

Afdelingen deltager i hoveduddannelsesforløb inden for intern medicin:kardiologi. Der er etableret ekko ambulatorier for HU læger, og ambulatorier for yngre læger til kontrol af ukomplicerede iskæmipatienter efter endt rehabilitering. Begge med backup fra speciallæger.

Lægestaben omfatter 1 Cheflæge, ca 18 speciallæger, 2 HU-læger i kardiologi, 6-7 HU-læger i almen medicin, 7 introlæger og 6-8 KBU læger.

Ansættelsesvilkår

Ansøger vil få hovedarbejdssted på NOH, Hillerød, men kan få flere tjenestesteder, jf. overenskomst for overlæger §2 stk. 3.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i både intern medicin og kardiologi eller i intern medicin:kardiologi. Der lægges vægt på gode samarbejdsevner. Interesse for forskning vil også blive prioriteret.

Speciallægen skal deltage i afdelingens undervisningsforpligtigelser på lige fod med de øvrige kardiologiske speciallæger. Det forventes at speciallægen deltager i afdelingens generelle kvalitets- og udviklingsarbejde.

Speciallægen indgår i bagvagt med rådighedsvagt uden for tjenestestedet, medmindre andet aftales. Aktuelt 11-skiftet vagt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge, dr. med. Niels Tønder 2463 2093 eller områdeansvarlig overlæge Sune Räder 2095 0972.

En motiveret ansøgning ønskes udfærdiget i henhold til de 7 lægelige kompetencer og bør indeholde specifikation af specielle interesseområder og ønsker. Der skal vedhæftes CV, autorisationer, publikationsliste samt evt. referencer.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningen vil blive fagligt bedømt i henhold til gældende regler i Region Hovedstaden.

Ansøgningsfristen er mandag den 3. juni 2024, kl. 12:00

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i de efterfølgende uger, aftales individuelt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
Hillerød
Afdelingslæge
Hovedstaden
Overlæge
Hillerød
Overlæge
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nordsjællands Hospital (Hillerød)

    Obstetrisk afdelingslæge

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job