1. Alle Job
  2. Finans og bank
  3. Aarhus

Århus Europa plads

Innovationsfonden søger to Financial Officers til vores hovedkontor i Aarhus

Fuldtid

Permanent

Europaplads 4, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2608239
|
Indrykket for 17 dage siden
Interesserer du dig for økonomisk projektstyring, og har du kendskab til projekt- og bevillingsadministration eller statens budget- og regnskabssystemer? Så kan du blive en del af vores velfungerende team i Innovationsfonden med gode muligheder for at sætte din faglighed i spil i forhold til opgaveløsning, organisering og samarbejde.

Vi skaber fremtidens fundament
I Innovationsfonden investerer vi hver dag i landets dygtigste forskere, videns-iværksættere og virksomheder, der med nye idéer, viden og teknologi styrker Danmark og samfundets bæredygtighed. I 2024 investerer Fonden over 1,7 mia. kr. i forsknings- og innovationsprojekter. Det er en spændende og væsentlig samfundsopgave, vi løser – og den kan du nu blive en del af!

Financial Officers til Økonomi, Jura og Styring
Du ansættes i teamet for Projekt- og Institutionsøkonomi, som er placeret i Innovationsfondens afdeling for Økonomi, Jura og Styring. Du vil i samarbejde med dine kollegaer i Fonden have ansvaret for at sikre den økonomiske fremdrift og overblik i investeringsprojekterne. Arbejdet i teamet omhandler bl.a. oprettelse af bevillinger i vores bevillingssystem, behandling af regnskaber og ændringsanmodninger fra Fondens investeringsprojekter. Stillingerne rummer også mulighed for at få en ledende rolle i Fondens generelle regelsæt og forvaltning inden for nogle af Fondens faglige programmer så som Grand Solutions og programmer med international finansiering – primært EU´s støtteprogrammer.

Der vil også være opgaver i relation til Fondens egen økonomistyring, herunder sikre at der er god forvaltning af Fondens bevillinger. Heriblandt består opgaver med at opdatere Fondens regnskabsinstruks, indkøbspolitik mv. samt bistå med månedlige regnskabsrutiner samt sikre korrekt aflæggelse af intern rapportering samt årsregnskab. Den endelige arbejdsfordeling aftales ud fra kvalifikationer og interesse. Vi arbejder tværfagligt, og dine faglige vurderinger inddrages derfor også i sagsbehandlingen. Samtidig lægger vi vægt på gode relationer til projekt- og øvrige samarbejdspartnere og bruger tid på kommunikation og vejledning på projekter og ansøgninger til Fondens investeringsprogrammer.

Vi har fokus på kompetent opgaveløsning til tiden og anvender driftsstyring som rammen for opgaveløsning. Teamet tilrettelægger arbejdet i fællesskab, og alle bidrager til, at vi både løser vores opgaver, håndterer udfordringer og optimerer vores processer. Derfor forventer vi også, at du kommer med en vilje til og ambition om at være med til at optimere og styrke vores funktion.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du har en bachelor inden for økonomi og administration eller lign., men du kan også være nyuddannet kandidat inden for samme område.

Du må gerne have erfaring med enten administration eller behandling af projektregnskaber, indsigt i forvaltningsprocesser og regler for regnskab, revision og bogføring. Uanset baggrund, sørger vi naturligvis for grundig oplæring.

Det vigtigste for os er, at du har den rette motivation til jobbet.

Du bliver en del af et stærkt engageret miljø, hvor du udfordres både fagligt og personligt. Det er en fordel, hvis du har/er:

  • erfaring med/kendskab til statens tilskudsområde el.lign.
  • erfaring med administration og/eller behandling af projektregnskaber
  • kendskab til statslig økonomistyring i et statsligt regi el.lign.
  • erfaring med at formidle regler og retningslinjer
  • interesse for og lyst til at arbejde med såvel nationale som internationale projekter og samarbejdspartnere
  • åben over for perioder med ekstra arbejdspres og rutinepræget arbejde
  • blik for at holde fokus på detaljen og formår at servicere vores kunder med empati
  • dygtig til at samarbejde og kan trives i et åbent og uformelt miljø
  • stærke Excel kompetencer og ser værdien i dataunderstøttede beslutninger
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Innovationsfonden efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesstedet er Innovationsfonden, Europaplads 2, 8000 Aarhus. Der er tale om to faste fuldtidsstillinger med forventet tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller snarest herefter.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen”.

Vi skal have din ansøgning, cv og eksamensbevis senest den 9. juni 24. Vi forventer at holde samtaler uge 24.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Arne N. Skov på mobil 2778 2878

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonomimedarbejder
Aarhus
Økonomimedarbejder
Midtjylland
Økonomi
Aarhus
Økonomi
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    COLO A/S

    Økonomimedarbejder til COLO A/S - Vi flytter mennesker

    Fuldtid

    Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 40 dage siden

    Fuldtid

    Jens Juuls Vej 14, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    8330 Beder, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Daugbjergvej 18, 8000 Aarhus Centrum, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job