1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Frederikssund

Frederikssund Kommune

Administrativ sagsbehandler til Byg og Landzone

Fuldtid

Permanent

Torvet 2, 3600 Frederikssund, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2785153
|
Indrykket for 4 dage siden
Administrativ sagsbehandler til Byg og Landzone i Frederikssund Kommune

Vil du være del af en arbejdsplads, hvor det gode kollegaskab, det tværfaglige samarbejde og en aktiv deltagelse er i fokus? Vil du være med til at nørde lovgivning, borgerhenvendelser og byggeansøgninger sammen med os andre? Synes du at det kunne være spændende, at være med til at sikre borgerne en fair og kompetent service? Så er du måske den kollega vi søger til Byg og Landzone.

Jobbet
Vi søger en kollega til at løse en række administrative opgaver, samt lettere sagsbehandling. Vi kan tilbyde et alsidigt job, med spændende opgaver der veksler mellem de mere rutineprægede og opgaver, hvor din kreativitet bliver sat i spil. Du kommer til at blive en del af afdelingen Byg og Landzone, der primært varetager byggesager, landzonesager og BBR.

Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til arbejdet og der er altid mulighed spørgsmål og sparring med dine kollegaer. Du kommer derfor ikke til at føle dig alene hos os. Afhængig af dine kompetencer og interesser, vil du på sigt få rig mulighed for at fordybe dig i flere af teamets opgaver. Der vil samtidig være god mulighed for, at være med til at sætte retningen for den daglige opgaveløsning og det faglige samarbejde

Vi holder til på Kongensgade 18 i Slangerup. Der er under 5 minutters gang fra busstationen, hvor der er flere gode forbindelsesmuligheder med offentlig transport, herunder 600S der kører hvert kvarter. Vi har fleksible arbejdstider og der er mulighed for at arbejde hjemme efter aftale. Vi har en god kantine, hvor det er muligt at købe mad. Afdelingen er placeret på egen gang med 1-3 mandskontorer.

Dine primære opgaver vil som udgangspunkt være:
* Daglig dialog med og vejledning af borgere via mail og telefon
* Lettere sagsbehandling
* Screening af byggesager
* Afslutning af byggesager
* Aktindsigter
* Håndtering af diverse henvendelser om BBR

Vi forventer, at du:
* Er tålmodig, pædagogisk og servicemindet
* Besidder den rette blanding af struktur/grundighed og kreativitet/nytænkning i opgaveløsningen
* Ser muligheder fremfor begrænsninger og har en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen
* Kan håndtere flere sager ad gangen i en travl hverdag og samtidig bevare overblikket
* Kan arbejde selvstændig, men samtidig være en god kollega og samarbejdspartner
* Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt, så det er til at forstå for modtageren

Derudover er det en fordel, hvis du:
* Har byggetekniske kompetencer og kan læse plan- og facadetegninger mv.
* Har en forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation
* Er fortrolig med forskellige IT-systemer, gerne kendskab til SBSYS, Weblager og BBR
* Har en indre detektiv, der kan finde sammenhæng i sagerne

Teamet – sådan arbejder vi
Vi er en afdeling hvor rygraden er det faglige og sociale fællesskab. Vi ser dermed vores forskelligheder som en styrke. Derfor arbejder vi hele tiden aktivt med at styrke teamet og blive bedre. Vi har sammen udviklet tre leveregler, der karakteriserer vores måde at tænke og arbejde på.
  1. Faglighed. Vi er fagligt nysgerrige og deler viden, fordi vi ønsker at levere de bedste løsninger for vores borgere. Det kræver, at vi er opdaterede på viden og spiller hinanden bedre.
  2. Engagement. Vi er engageret i vores opgaver og hinanden, fordi det sikrer kvaliteten i opgaveløsningen.
  3. Samarbejde. Vi samarbejder om at lykkes, fordi det skaber bedre løsninger i en foranderlig verden og gør det sjovere at komme på arbejde.

Sammen Om Frederikssund
Alle medarbejdere i Frederikssund Kommune kender mottoet ’Sammen om Frederikssund’. Bag ordene er en strategisk retning for organisationen, for hvordan vi tænker og arbejder. ’Sammen om Frederikssund´ er et flerårigt udviklingsarbejde, der understøtter vores fælles mål. Der arbejdes aktivt indenfor 3 udviklingsspor:
  1. Mennesker - Medarbejderne er kommunens vigtigste ressource. Vi vil i fællesskab sikre høj faglighed samt skabe gode og fleksible rammer for udførelse af arbejdet. Stærke arbejdsfællesskaber samt åbenhed og tillid skal bidrage til, at vi i fællesskab kan tage ansvar og handle.
  2. Opgaver - Samfundet forandrer sig, og derfor forandrer kerneopgaverne sig også. I Frederikssund Kommune er vi nysgerrige på, hvad forandringerne betyder for vores opgaveløsning. Vi har fokus på, hvad der skal bevares, og hvad der skal udvikles og forbedres. Derved kan vi levere de bedste resultater og kvalitet i opgaveløsningen for borgere og virksomheder.
  3. Relationer - Mange forskellige kompetencer skal i spil for, at vi lykkes med at levere kvalitet og resultater for borgerne og virksomhederne. Vi er afhængige af, at der er en god dialog med vores omverden - de gode løsninger finder vi i fællesskab.
Det er dermed ikke kun i byggesagsteamet, at du vil opleve en aktiv og inddragende tilgang til arbejdspladsen. Du vil som ny medarbejder hurtigt stifte bekendtskab med ’Sammen om Frederikssund’ og blive klogere på hvordan du bliver en positiv medspiller i udviklingen.

Send os din ansøgning
Stillingen er fast og på fuldtid.

Vi ønsker stillingerne besat hurtigst muligt. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du har lyst til at blive en del af byggesagsteamet, så skal vi have din ansøgning senest den 12. januar 2025.

Vi forventer at holde 1. samtale den 20. januar og en evt. 2. samtale den 23. januar.

Ring til afdelingsleder Rasmus Bo Rasmussen på telefon 20 37 75 98, hvis du vil høre mere om stillingen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Byggesagsbehandler
Frederikssund
Byggesagsbehandler
Hovedstaden
Bygge og anlæg
Frederikssund
Bygge og anlæg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Frederikssund Kommune

    Byggesagsbehandler i Frederikssund Kommune

    Fuldtid

    Torvet 2, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Kongensgade 18, 3550 Slangerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Region Sjælland

    Indrykket for 25 dage siden

    Motiveres du af at arbejde med de nyeste teknikker inden for renovering af kloakker, og er du samtidig teknisk interesseret, så har du muligheden for at blive en del af et team i et professionelt milj... Læs mere
    Per Aarsleff A/S
    Udløber snart

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job