Kunne du tænke dig at udvikle og implementere automatiseringsløsninger, der understøtter en større forretning? Som Automation Developer hos Telenor løser du komplekse problemstillinger og leverer forretningskritiske services. Du får metodefrihed, adgang til AI-værktøjer og mulighed for selv at definere, hvordan opgaverne løses. Interesseret?
"Hvis du kan lide at kode, automatisere og optimere – og samtidig vil have stor indflydelse i en rolle med brede snitflader og masser af metodefrihed, så er det her jobbet for dig"
– Jacob Ankerstrøm, Manager
Fra kode til automation skaber du innovation, der gør en reel forskel
Som Automation Developer bliver du en del af teamet IT Process Automation, der tilhører Telenors Technology-division. Teamet er sat i verden med henblik på at drive de platforme, som understøtter organisationen inden for business service management og procesautomatisering.
Vi samarbejder tæt med forretningen om at udvikle løsninger, der ikke blot løser dagligdagens behov, men også understøtter Telenors langsigtede mål – både operationelt og strategisk. Forude venter en spændende periode med et større transformationsprojekt, hvor teamet får en central rolle – og her får vi brug for dig!
Som vores nye kollega får du mulighed for at arbejde med procesautomatisering og enterprise service management på tværs af flere platforme, herunder ServiceNow og UiPath. Du designer og udvikler flows, koder og konfigurerer systemer samt opsætter API’er og integrationer, der alt sammen skaber værdi på tværs af organisationen.
Du omsætter forretningskrav til tekniske løsninger ved hjælp af dine formidlingsevner
I denne rolle får du frie tøjler til at omsætte forretningskrav til tekniske løsninger, der rent faktisk nytter. Du får lov til at dykke ned i JavaScript, eventuelt suppleret af Python, PowerShell og .NET (C#) for at bygge smarte, skalerbare systemer, der holder organisationen kørende.
Du bliver således arkitekten bag robuste integrationer og workflows, hvor din erfaring med databasehåndtering, objektorienteret programmering og API’er får plads til at skinne. Og bare rolig – du står ikke alene! Du kommer til at arbejde tæt sammen med et team, der deler din passion for automatisering og smarte løsninger.
Ved hjælp af tæt dialog med stakeholders sikrer du, at løsningerne understøtter forretningens behov. Derfor er det vigtigt, at du formår at kommunikere tekniske idéer på en letforståelig måde, arbejde struktureret og have et holistisk blik på opgaverne.
Har du en bachelor eller kandidat i Computer Science, Computer Teknologi, Datalogi eller lignende? Fedt! Certificeringer i ITIL, ServiceNow eller UiPath? Cool, men ikke et must. Erfaring med Telco, ServiceNow, Service Management eller RPA? Bonus! Dog håber vi mest af alt, at du har et ønske om at lykkes med det, du sætter dig for og deler vores ambition om at skabe tekniske løsninger, der understøtter forretningen.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som team har vi fokus på det tætte samarbejde og den uformelle omgangstone. Vi deler erfaringer og har det sjovt sammen – samtidig med, at vi opretholder et højt fagligt niveau. Læring er højt prioriteret og hos os får du frihed til at udvikle dig, så du kan vokse både personligt og professionelt.
Ønsker du at lære vores Technology-division bedre at kende? Læs mere her.
Du bliver en del af en foranderlig organisation, hvor der, på tværs af forretningen, venter dedikerede og dygtige kolleger, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi.
Interesseret?
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Jacob Ankerstrøm via kontaktoplysningerne til højre.
Kan du se dig selv i rollen, og har du interesse i at blive vores nye Fantastiske forbindelse, søger du blot stillingen via linket her på siden. Du behøver ikke skrive en ansøgning, men vi ser gerne et CV fra dig. Derudover har du mulighed for at sætte et par ord på dig selv gennem vores ansøgningsskema.
Vi ser frem til at høre fra dig hurtigst muligt, men senest den 9. marts 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir