Børnehuset Goethesgade søger 2 pædagoger til 37 timer i børnehavegruppen i en fastansættelse med start 1. august 2024.
Hvem er vi?
Børnehuset Goethesgade er en selvejende institution under Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, LDD. Vi indgår i områdeledelsen Sønderborg City.
Meget centralt i Sønderborg by har vi til huse i et mindre, hyggeligt gammelt hus med mange spændende kroge både ude og inde, som giver vores skønne børn mange muligheder for at gå på opdagelse. Samtidig gør vi meget ud af at alle husets brugere får fornemmelsen af at her er en familiær atmosfære
Vi er en mindre institution normeret til 56 børn fordelt på 2 teams. Vuggestue med 18 børn og børnehavegruppe med 38 børn. Vi ser os som ét hus, og det betyder at vores traditioner og arrangementer foregår på tværs af grupperne.
Nærhed og nærvær kendetegner vores hus. Hos os har vi et ønske om at få en mere markant sansemotorisk profil og du deltager naturligvis. Vi ser os alle som professionelle til vores arbejde – og det samme ønsker vi af dig. Derfor har vi også en mentorordning hvor du som ny kollega bliver oplært og vejledt.
Vi elsker udeliv og tilbringer gerne masser af tid udendørs - så det er en af de ting der bliver prioriteret højt! Alle grupper i huset er ofte på tur, bl.a. i skoven fra påske til efterårsferien en gang om ugen.
Huset arbejder med at skabe inkluderende fællesskaber bl.a. med ”Sunshine Circle” men også i de daglige aktiviteter.
Om dagtilbud Sønderborg City
Dagtilbud Sønderborg City består af 12 afdelinger placeret i midtbyen. Dagtilbuddet er ledet af en dagtilbudsleder og en souschef samt 12 daglige pædagogiske ledere. Dagtilbuddet ønsker at målrette vores tilbud til de forskellige børnefamilier, der bor i vores område. Der er valgt en bestyrelse i området, som består af forældre- og personalerepræsentanter fra alle afdelinger. Der lægges stor vægt på forældreinvolvering i forhold til børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse.
Den styrkede pædagogiske læreplan målrettes til lokale forhold hvor personalets styrker og kompetencer bringes i spil. Børnehuset Goethesgade har valgt, at vi vil arbejde projektorganiseret i forhold til de godkendte politiske mål samt egne indsatsområder på tværs af afdelingerne med daglig pædagogisk leder som projektleder.
Vi er et område med et stort ambitionsniveau i forhold til personaleudvikling, dette ses som en styrke i forhold til den alsidige viden, der genereres og bringes i spil i området.
Hvem er du?
Du er en pædagog, der bruger din faglighed og er åben i din tilgang til såvel forældre som børn og kollegaer.
Du tager gerne initiativ til aktiviteter og sætter dem i spil, i tråd med den styrkede pædagogiske læreplan.
Du har øje for det enkelte barn og er opsøgende i forældresamarbejdet.
Vil du høre mere om stillingen eller vil du have en kort rundvisning i huset er du meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder, Teresa Anjuli Kähler på +45 27 90 82 82. Rundvisninger kan aftales direkte med Teresa. Bemærk venligst, at rundvisningerne kun finder sted efter normal åbningstid for ikke at forstyrre den daglige rutine.
Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV, uddannelses- og eventuelle kursusbeviser, udtalelser mm. Ved ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
Ansøgningsfristen er torsdag d. 30. maj 2024 og samtaler forventes afholdt tirsdag d. 4. juni 2024 i dag tid. Det er en fast stilling med start fra torsdag d. 1. august 2024 eller efter aftale.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir