1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. København

Driftsfonden Mændenes Hjem

Café Klare søger kollega 9 timer/ugen samt 5-6 nye tilkaldevikarer

Fuldtid

Permanent

Lyrskovgade 2, 1758 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2770841
|
Indrykket for 2 dage siden

Er du et menneske, der kan sørge for rolige og trygge rammer for vores målgruppe; kvinder, som lever kaotiske liv? Kan du arbejde helhedsorienteret, og ønsker du at bidrage med at styrke og fremme kvindernes selvværd og færdigheder gennem relationsarbejde, praktisk- og social hjælp? Så er du måske Café Klares nye nattevagt.

Café Klare er en natcafé for hjemløse og socialt udsatte kvinder. Vi hører organisatorisk under Mændenes Hjem, og vi holder til i Lyrskovgade, lige over for Enghaveparken. Café klares målgruppe er kvinder over 18 år med hjemløshed og sociale problemer som f.eks. psykisk sygdom, stofmisbrug eller voldsudsathed. Vi har to funktioner; vores natcafé hvor brugerne kan komme direkte ind fra gaden og få en seng, et måltid mad, rent tøj og bad samt samtale, socialt samvær og lettere rådgivning. I dagtimerne kan man få rådgivning og hjælp til sin boligsituation og sociale problemstillinger, ligesom vi hjælper med at etablere kontakt til relevante samarbejdspartnere i f.eks. psykiatrien, hjemløseenheden m.fl.

Café Klare har p.t. en ledig stilling. Vi søger:

  • En weekend-dagvagt med to faste nattevagter hver 6. uge. Arbejdstiderne er 06-11 lørdag og søndag i lige uger, med nattevagter hver 6.søndag og dagen efter om mandagen (for at dække ind for det faste personales p-møde) Disse personalemøder ligger i 2025 om mandagen i ugerne 3,9,15 osv. Stillingen er med opstart 1.januar eller snarest derefter. Der vil være mulighed for at indgå i vikarkorpset og dermed få flere timer, dag, aften og nat. Stillingen er i første omgang midlertidig, 4 måneder, men det er vores forventning at de forlænges uden tidsbegrænsning herefter.
  • En håndfuld nye tilkaldevikarer med start hurtigst muligt. Som tilkaldevikar vil der være mulighed for at få nattevagter (19-7.30), dagvagter i weekender (6-11) og dagvagter i hverdage (typisk 7-11, men ind i mellem længere). Vi har brug for en vis fleksibilitet og der er krav om, at man besvarer opkald og sms’er om akutte vagter, ligesom der er en forventning om, at man kan tage minimum en vagt pr. måned. Studerer du et relevant fag som f.eks. SSA/SSH, pædagog eller socialrådgiver er det et plus – men ikke et krav. Man ansættes som tilsynsførende assistent. P.t. har vi en del ledige vagter henover jul og nytår.

Din funktion (gælder for begge stillinger) vil blandt andet være:

  • At arbejde for et trygt miljø i natcaféen med respekt for den enkelte kvindes livssituation samt udføre aktivt relationsarbejde – både med den enkelte kvinde og i fællesstuen.
  • At udføre praktiske opgaver, såsom at servere mad, holde natcaféen pæn, udlevere rent tøj og andre fornødenheder til kvinderne, serverer mad og kaffe, tage imod tøjdonationer, sortere og vaske tøj, oprydning samt lettere rengøring m.m.
  • At være nærværende og observant i forhold til rummet, stemningen og din kollega: Forebygge og nedtrappe konflikter, være opmærksom på kvindernes fysiske og psykiske velbefindende, og om nødvendigt tilkalde lægevagt, psykiatrisk udrykning, ambulance eller politi. Du skal kunne dele informationer med kolleger på en faglig og struktureret måde, både skriftligt og mundtligt. Vi journaliserer i IT-systemet Domus, som du vil få en oplæring i ved start.
  • Løbende at orientere dig om arbejdsgange og den generelle situation på Café Klare.
  • At bidrage til et åbent, tillidsfuldt og positivt samarbejde med dine kolleger.

Dine kvalifikationer

Vi søger en kollega der:

  • Taler dansk og engelsk som minimum – andre/flere sprog er et kæmpe plus
  • brænder for målgruppen
  • er i stand til at sætte grænser og sige nej – at kunne sikre det trygge rum for de mange ved at stille krav til en rimelig adfærd.
  • er åben for sparring og kan give konstruktiv feedback
  • kan bevare overblikket og roen i pressede situationer
  • kan risikovurdere og være opmærksom på sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Er engageret og mødestabil, tager ansvar og er aktivt opsøgende overfor vores brugere.

Stillingsbetegnelse: Café Klare søger kollega 9 timer/ugen samt 5-6 nye tilkaldevikarer.

Løn: Efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte daglig leder Ea Lundsgaard, på [email protected] 2446 4636 med uddybende spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist: Vi opfordrer dig til at søge stillingen allerede i dag, da vi holder samtaler og besætter stillingerne løbende som vi finder de rette kandidater.

Hvis dette opslag fanger din interesse, er du velkommen til at sende en mail med en kort ansøgning og CV til: [email protected].

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Nattevagt
København
Nattevagt
Hovedstaden
Socialvæsen
København
Socialvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Villa Frederik Døgn

    Vågen nattevagt (pædagog el.lign.) til det socialpsykiatriske børne-/ungehjem Villa Frederik i Sydhavnen

    Fuldtid

    Glucksvej 2, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse? Og vil du være med til at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare og udsatte børn og unge i Københavns Kommune? Så er du den nattevagt, vi sø... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Musvågevej 24, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Når byen sover, er du den, der sørger for tryghed og omsorg. På Musvågevej søger vi tilkaldevikarer (omsorgsmedhjælpere) primært til vores nattevagtsteam. Du er stabil, empatisk og altid klar til at g... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Sundbygårdsvej 31, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Botilbuddet Sundbygårdsvej søger en kontaktperson, der er uddannet social- og sundhedsassistent eller pædagog til døgndækket botilbud efter servicelovens § 105. Vi arbejder efter Københavns Kommunes v... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job