1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

Det Kgl. Bibliotek

Data Scientists til et af verdens største AI-projekter for medieindhold

Fuldtid

Permanent

Christians Brygge 8, 1219 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2631269
|
Indrykket for 114 dage siden

Forestil dig at arbejde med den digitale side af Danmarks rige kulturarv. Gennem udvikling og anvendelse af algoritmer vil du bidrage til at gøre ældgamle manuskripter, historiske avissider, millioner af radio- og tv-programmer og utallige andre digitale objekter tilgængelige for nysgerrige sjæle over hele landet.

På Det Kgl. Bibliotek går vi bag facaden af bøger og læsesale ind i en verden, hvor tradition møder digital innovation. Med en stor ny bevilling til at etablere online adgang til DR’s arkiver, står vi over for mange spændende opgaver de kommende år.

Både vores Radio/TV-samling og mange andre digitale samlinger af fx aviser, hjemmesider, musik og billeder har brug for moderne teknologi til at forbedre både den interne håndtering og adgangen for brugerne. Vi skal arbejde med automatisk metadatering, klassifikation, clustering, søgning og meget andet gennem anvendelsen af enten eksisterende ML-modeller eller ved at træne vores egne. Vores digitale samlinger tæller i øjeblikket 9Pbytes data og arkiverne vokser dagligt med 2-3Tbytes. Så vi arbejder hver eneste dag med et af verdens største digitale kulturarvs-arkiver.

Ud over at arbejde med data til vores interne projekter, arbejder vi også med at gøre vores data tilgængelige for andre. Også dette kan kræve moderne teknologi, så data kan lægges ud enten via API eller som datasæt i de formater og strukturer, som brugerne forventer og har brug for vi har en stor portefølje af egenudviklede systemer, men bruger også standardløsninger, hvor det giver mening. Vi har truffet en principiel beslutning om at gøre så meget kode som muligt open source og anvende åbne standarder. Se evt. https://github.com/kb-dk.

Dit nye team: I vores område for Digital Transformation med 75 dedikerede medarbejdere vil du indgå i et miljø, hvor teknologi og kultur smelter sammen. Vi arbejder i specialiserede teams med unikke fokusområder, men med et fælles mål: At styrke Det Kgl. Biblioteks digitalisering. Vi værdsætter både virtuelle samarbejdsformer og de dyrebare øjeblikke ansigt til ansigt – både i faglig fordybelse og ved sociale arrangementer. Vi er ca. 30 udviklere, så der er rig mulighed for sparring og faglig udvikling. Vi har endnu ikke en fuldt udbygget data science funktion, men vi har pt. 3-4 medarbejdere og 5 studenter-programmører, som arbejder med området. Så du skal kunne lide at være med til at bygge noget nyt op og kunne bidrage til at forme teamet og dit eget job. Vi forventer, at dette område vokser i de kommende år, så du kan komme med på starten af den rejse.

Job-beskrivelse og opgaver:

  • Bidrage til opbygning af en Data Science funktion på Det Kgl. Bibliotek
  • Implementere AI-løsninger på forskellige forretningsudfordringer
  • Være med til at indføre ny teknologi og nye processer. Både devOps og MLOps
  • Være med til at sikre, at vi modnes fra eksperimenter til AI i produktion
  • Løbende dialog om udfordringer og løsninger med fageksperter i fx medieindhold
  • Anvende eksisterende ALI-modeller og services samt træne og release egne modeller

Dine kompetencer:

  • Praktisk erfaring med data science og løsning af konkrete problemer gennem algoritmer
  • Erfaring med design af ML-workflows / pipelines og anvendelse af præ-trænede modeller
  • Sandsynligvis arbejdet med træning af egne AI-modeller og gerne erfaring med at arbejde med GPU-teknologi.
  • Har kendskab til og måske anvendt generativ-AI og store sprogmodeller
  • Kender til forskellige dataformater og strukturer (fx JSON, XML eller lign.) ift. At gøre datasæt tilgængelige for andre
  • Har du arbejdet med meget store datamængder og/eller medie-indhold er det et plus
  • Selvstændig og teamorienteret arbejdsmåde
  • Ekstra plus: Kendskab til containerteknologier som Docker og Kubernetes

Vi har brug for 1-2 nye kolleger på nuværende tidspunkt.

Hvis du er klar til en udfordrende og givende rolle i hjertet af den danske kulturarvs digitale transformation, så er dette muligvis din næste karrieremulighed.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores team og projekter på Det Kgl. Bibliotek.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og LC/CO10 samt gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og PROSA med mulighed for forhandling af et personligt tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har mulighed for fleksibel arbejdstid. Ansættelsen er på 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause. 

Dit primære arbejdssted vil være enten Victor Albecks Vej i Aarhus eller i Den Sorte Diamant i København

Praktiske oplysninger
Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”. Vedlæg din ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger. 

Ansøgningen skal være modtaget senest d. 20. juni kl. 24.00.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.
Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved kontakt til afdelingsleder Fridda Flensted-Jensen på [email protected]  / 26821773

Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Data scientist
København
Data scientist
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    UNHCR

    Associate Cloud Data Engineer (Maternity Cover)

    Fuldtid

    Unicef Plads 1, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Njalsgade 78, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Kay Fiskers Plads 9, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Gothersgade 14, 1123 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job