1. Alle Job
  2. IT
  3. Aabenraa
UDLØBET

Aabenraa Kommune

IT-supporter til Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune

Fuldtid

Permanent

Nygade 23c, 6200 Aabenraa, Danmark

SE PÅ KORT
Aabenraa kommune
ID: 2675467
|
Indrykket for 117 dage siden
Er du passioneret omkring IT-support og trives med at løse tekniske udfordringer for dine kolleger? Ønsker du en central rolle, hvor du sikrer optimal drift af vores IT-udstyr i hverdagen? Leder du efter en stilling, hvor frihed under ansvar vægtes højt, og hvor vi støtter hinanden i arbejdet?

Vi søger en engageret, fleksibel og dygtig IT-supporter til at understøtte vores 625 medarbejdere på fem lokationer. En person, der trives med selvstændigt arbejde og nyder rollen som en ”en-mandshær” i serviceringen af vores mange professionelle og engagerede kolleger i en dynamisk organisation.

Om jobbet
Hjemme- og Sygeplejen har de seneste år gennemgået en digitalisering, hvor IT spiller en afgørende rolle i løsning af vores kerneopgaver. Medarbejderne anvender dagligt telefoner, tablets og bærbare computere i borgernes hjem for at løse deres kerneopgave samt til dokumentation og kommunikation. Derfor er det vigtigt, at vores IT-udstyr er udstyret med de rette applikationer og fungerer optimalt, samt at vi reagerer hurtigt ved fejl eller nedbrud. IT-sikkerhed er også af høj prioritet; vi skal konstant sikre, at vores udstyr lever op til sikkerhedskravene og have fuld kontrol over vores IT-enheder.

Som IT-supporter i Hjemme- og Sygeplejen påtager du dig et vigtigt og værdsat ansvar for at assistere dine kolleger med alle typer IT-udfordringer, så de kan arbejde så effektivt som muligt. Du vil arbejde selvstændigt med egne opgaver og få en stor kontaktflade, når du skal yde IT-support til kollegerne. I år vil du udover almindelige driftsopgaver arbejde med en stor udskiftning af tablets, ommærkning af enheder og tilføjelse af dem i MDM-løsningen, opbygge systematik i lagerstyring, udarbejde arbejdsgangsbeskrivelser samt hjælpe i forbindelse med overgang til Microsoft 365 m.v.

Dine opgaver:
  • Indkøb og registrering af IT-udstyr i MDM
  • Klargøring af udstyr til nye medarbejdere og arbejdspladser
  • Sikre, at IT-udstyr fungerer efter udskiftning og sørge for at få det ud til de respektive brugere
  • Genetablere f.eks. en mobil eller tablet, hvis den nyeste Apple- eller Samsung-opdatering har ødelagt den
  • Administrere og vedligeholde udstyr såsom PC’er, bærbare, skærme og mobiltelefoner
  • Arbejde med forskelligartede ad-hoc-projekter
  • Udarbejdelse af dokumentation samt brugervejledninger
  • Kontakt til underleverandører ved behov for ekstern support
  • Dialog og samarbejde med Kommunens IT-afdeling
  • Yde teknisk support til medarbejdere via telefon, e-mail og fysiske henvendelser i form af support og fejlfinding ude på de mange lokationer, der er en del af Hjemme- og Sygeplejen
  • Rådgive ledelsen om indkøb, IT-løsninger og digitalisering
Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste for os. Du kan være IT-administrator, datamatiker, IT-supporter med solid erfaring og mod på mere, nyuddannet eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at du har en holdning til, at brugeren er i centrum, og at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på en alternativ måde end ovennævnte – dine personlige kompetencer vil vægte højt.

Derudover vil vi vægte, at du
  • er god til at arbejde struktureret, er løsningsorienteret og har god tålmodighed
  • har gode samarbejdsevner og kan forklare tekniske koncepter til ikke-tekniske brugere
  • kan håndtere flere opgaver samtidig og er god til at prioritere, analysere og følge op på IT-sager
  • er nysgerrig og kan lide at lære nyt
  • er udadvendt og trives med en stor kontaktflade, både på telefonen og rundt i organisationen
  • har kørekort, hvilket vil være en fordel, men ikke en krav

Vi håber, at du som person kan bidrage med, at du
  • er nysgerrig på teknologier og software
  • er serviceminded og yder god support – altid med et smil på læben
  • er god til at prioritere din tid og planlægge dine opgaver
  • er god til at sætte dig ind i nye områder og trives med udfordrende opgaver
  • er en teamplayer, der søger samarbejdet med dine kollegaer
  • trives i et energisk miljø, hvor der kan være travlt
  • er god til at kommunikere mundtligt såvel som skriftligt og skaber relationer på tværs af organisationen
  • vægter god dokumentation som en del af jobbet

Vi tilbyder
Hos Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune vil du blive en del af en spændende og stor arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer. Arbejdsdagen er præget af et højt tempo og alsidige opgaver, og du får gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og prioritere opgaverne.

Vi tilbyder en dynamisk og inspirerende arbejdsplads, hvor frihed under ansvar og et støttende arbejdsmiljø er i fokus, og hvor din indsats virkelig gør en forskel. Her vil du blive udfordret, hvilket åbner op for både personlig og faglig udvikling.

Som en del af dit arbejde vil du indgå i et team, hvor dine kolleger ikke nødvendigvis har en IT-baggrund, samt samarbejde med kommunens IT-afdeling. Du vil få en grundig introduktion til dine arbejdsopgaver for at sikre en god start.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Bemærk, at der vil blive indhentet straffeattest forud for ansættelsen, og ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med start 1. oktober 2024 eller snarest muligt.
Stillingen er placeret på adressen Nygade 23C, 6200 Aabenraa.

Vi er fleksible med hensyn til den ugentlige arbejdstid. Arbejdstiden aftales individuelt afhængig af antal timer.

Yderligere oplysninger
Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte stabsleder Admir Hrnjic på tlf. 23 29 73 31 eller på mail [email protected].

Ansøgning 
Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest den 18. august 2024. 
Vi afholder ansættelsessamtaler den 27. august 2024, og tidspunktet for samtalen vil blive meddelt via mail den 21. august 2024.
 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-supporter
Syddanmark
IT-supporter
Aabenraa
IT
Syddanmark
IT
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    ABENA A/S

    Salesforce Architect

    Fuldtid

    Egelund 35, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Fuldtid

    Ellegårdvej 25C, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Britanniavej 10, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job