OLIVIA DANMARK A/S
Kan du hente Janus tidligt en dag hver uge? Studiejob, 12 timer pr. måned, Amager
Deltid
Permanent
Hørkær 2, 2730 Herlev, Danmark
ID: 2781618
|
Indrykket for 5 dage siden
Om ordningen:
Vi søger en aflaster til en sød og kvik 6 årig dreng med behov for særlig støtte grundet autisme. Janus bor med sin familie centralt på Amager. Her anvendes en anerkendende tilgang og gives mange knus og en masse ros.
Da Janus har behov for en-til-en kontakt er det vigtigt, at du er tålmodig og empatisk i kontakten med ham. Janus er stort set altid i godt humør, men det er vigtigt, at du som aflaster er god til at aflæse og tilpasse dig hans behov.
Aflastningen skal primært bruges på hyggelige aktiviteter: krea, tegninger, spil og læsning, aktive lege ude af huset, i skoven, på legepladsens svævebane mv.
1 gang om ugen skal Janus hentes fra skole. Man tager bussen sammen, eller kan bruge familiens el-ladcykel. Denne er også til rådighed til ture ud i det fri.
Hvem er du?
Vi søger en aflaster, der har lyst til at bruge tid sammen med en omsorgsfuld, talentfuld og sjov dreng. Du skal have et kærligt sind, men også være i stand til at skabe struktur og trygge rammer.
Som person er du initiativrig, tålmodig og empatisk. Du er desuden mødestabil og har lyst til at arbejde med Janus på en selvstændig måde. Sidst men ikke mindst har du let til smil og kan se dig selv i jobbet i lang tid fremover.
Ansættelse og vagter:
Familien har fået bevilget hvad der svarer til 12 timer pr. måned. For den rigtige aflaster, er de meget fleksible for placering af timerne. Det er dog et ønske, at du kan hente Janus fra skole kl. 12.15 tre gange på 4 uger. De resterende timer kan planlægges som en weekenddag pr. måned.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Du bliver aflønnet på løntrin 12, hvilket svarer til en grundløn på 153,- kr/timen samt tillæg i weekenden.
Vi kalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!