Til Emerson Automation Solutions, Marine i Næstved søges en medarbejder til vores kontrol-team i Montageafdelingen, som er ansvarlig for kvalitets- og klasse-godkendelser af vores færdige produkter.
Emerson Automation Solutions, Marine udbyder et bredt udvalg af avancerede løsninger inden for integrerede marine systemer til alle typer handelsskibe og offshore enheder. Virksomheden har i mere end 40 år serviceret marineindustrien i form af redere og skibsværfter, og er på flere områder globalt markedsførende.
Vi søger en medarbejder til samarbejde med eksterne klasseselskaber og kvalitetskontrol af vores løsninger til marine industrien. Vores nye medarbejder skal være teknisk minded, kunne forstå nye teknologier og besidde teknisk forståelse for hydraulik, samt have en god kvalitetsforståelse og kunne kommunikere omkring samme. Det er ydermere en fordel at kunne læse og forstå hydrauliske diagrammer. Erfaring inden for metalindustrien og / eller kendskab til marinebranchen er helt klart en fordel.
Der er tale om en fuldtidsstilling med mulighed for både faglig og personlig udvikling i jobbet.
Vi forestiller os, at du er faglært indenfor metalindustrien, og gerne med noget erfaring med kvalitetskontrol.
Som person er du forandringsvillig og fleksibel, struktureret og har en god ordenssans. Du skal være kvalitetsbevidst og sikkerhedsorienteret, da det er vigtige værdier for virksomheden. Herudover skal du være lærenem, villig til at lære nyt og være selvkørende. Du skal beherske dansk og engelsk i skrift og tale, samt være god til Word, Excel og gerne Access. Der er brug for truk/stabler kort i stillingen.
Du får reference til Manager QEHS Ole Bertelsen.
Hvis du ønsker at søge stillingen, så send en ansøgning pr. brev eller mail til:
Emerson Automation Solutions, Marine Åderupvej 41
4700 Næstved Att.: Tina Wonge
Mail:
[email protected]Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Ole Bertelsen på telefon 55 78 72 54.
Ansøgningsfrist: Den 13. marts 2025
Emerson Automation Solutions, Marine er en del af en selvstændig marine enhed under Emerson Automation Solutions forretningsplatformen, som er ejet af den børsnoterede amerikanske koncern Emerson Electric (EMR).
Emerson Automation Solutions, Marine har 574 medarbejdere på verdensplan (heraf 160 medarbejdere i Danmark), og man udvikler, producerer og markedsfører et bredt udbud af avancerede løsninger inden for integrerede Marine Solutions systemer til alle typer handelsskibe og offshore enheder. Virksomheden har i mere end 40 år serviceret marineindustrien i form af redere og skibsværfter, og er på flere områder markedsførende globalt.
Emerson Automation Solutions, Marine er placeret i Næstved med omkring 145 medarbejdere, der varetager produktion af reservedele, speciel design samt udvikling af komponenter til systemløsninger. Ydermere har Emerson Automation Solutions, Marine produktionsfaciliteter i Kina, Korea og Sverige samt salgs- og servicekontorer i hhv.
Singapore, Dubai, Grækenland, Tyskland, England, Holland og Tyrkiet.