Vi redder menneskeliv på verdensplan; Vil du være med?
Er du en passioneret laborant med interesse for analyser og kvalitetskontrol? Har du lyst til at spille en central rolle i at sikre kvaliteten af vores vacciner og samtidig bidrage til udviklingen af QC og vores arbejdsmetoder?
Hvis ja, så har vi det perfekte job for dig.
Teamets ansvar og ambitioner
Som vores nye kollega bliver du en del af QC Incoming Materials-teamet, som består af 14 akademikere og laboranter samt 2 studentermedhjælpere. Teamet arbejder med kvalitetskontrol af råvarer samt produktions- og pakkematerialer. QC-afdelingen omfatter i alt 9 units med cirka 110 medarbejdere og er en central del af vores Quality-funktion.
Vores mål er at levere en effektiv og fagligt stærk kvalitetskontrol, der sikrer, at alle indkomne materialer lever op til vores høje kvalitetskrav og er klar til brug i vaccineproduktionen. Vi arbejder ud fra LEAN-principper og vægter imødekommenhed, godt samarbejde og en kompetent opgaveløsning inden for de aftalte deadlines højt.
Du vil få din base i vores Incoming Materials-afdeling med særligt fokus på pakkematerialer. Her har vi ansvaret for kvalitetskontrol og frigivelse af GMP-varer, der omfatter produktionsmaterialer, emballager og trykte pakkematerialer. Det spænder over alt fra handsker, filtre og poser til de salgsklare produkter som indlægssedler, æsker, hætteglas og sprøjter. Arbejdet omfatter forskellige analyser, herunder kemiske tests, kontrol af tekst og farver, dimensionsmålinger samt gennemgang af leverandørcertifikater. Vi udfører desuden løbende kontroller på færdigvarer, hvor vi tester lukkesystemerne på emballager til opbevaring og salg af vacciner. På sigt kan du også forvente opgaver relateret til analyser af råvarer.
Dine arbejdsopgaver
Vi arbejder primært efter Ph.Eur. og USP-standarder og udfører en bred vifte af analyser, herunder tæthedstest, pH-målinger, assay, hydrolytisk test, arsen-test og analyser i henhold til Ph.Eur. for propper og stempler. Derudover udfører vi farvetolerancevurderinger, dimensionsmålinger, EyeC-analyser samt visuel kontrol.
Som en del af teamet bliver du involveret i alle aspekter af kvalitetskontrol. I tæt samarbejde med dine kolleger planlægger og udfører I laboratorieopgaverne, som blandt andet omfatter:
Du får tildelt egne ansvarsområder, eksempelvis ansvar for specifikt analyseapparatur.
Hvem er du?
Vi forventer, at du har en laborantuddannelse eller en tilsvarende relevant baggrund, og det vil være en fordel, hvis du har et par års erfaring fra et lignende arbejdsområde inden for den farmaceutiske industri.
Som laborant i QC lægger vi vægt på, at du er detaljeorienteret, arbejder dedikeret og selvstændigt med dine opgaver, og at du samtidig bidrager med godt humør og overskud. Det er med til at styrke samarbejdet og understøtte vores fælles ambition om at være en attraktiv arbejdsplads. Derudover er du god til at opbygge og vedligeholde stærke samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
Derudover forestiller vi os, at du:
Vi tilbyder
Et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og varierende arbejdsopgaver samt en bred berøringsflade både internt og eksternt. Du bliver en del af et engageret og uformelt team, hvor vi støtter hinanden – også når vi har travlt. Vi værdsætter et højt fagligt niveau og deler en stærk fælles forståelse for kvaliteten i de opgaver, vi løser sammen.
Hos os er omgangstonen afslappet, og vi ser frem til at byde dig velkommen som vores nye kollega.
Interesseret?
Så send os dit CV snarest muligt, da vi løbende indkalder kandidater til samtaler. I AJ Vaccines går vi ind for en inkluderende rekrutteringsproces som er fair for alle ansøgere. Vi ser derfor helst, at du ikke vedlægger foto.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Manager for QC Incoming Materials, Sabine Hansen, på tlf. +45 22240511 eller via mail til [email protected].
Vi glæder os til at læse dit CV!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir