Surfgaarden er et rehabiliteringstilbud, rettet imod veteraner ramt af PTSD, beliggende midt i Thys smukke natur. På vegne af Surfgaarden søger vi en nærværende daglig leder, som kan praktisere Surfgaardens værdisæt og menneskesyn i det daglige og skabe de bedst mulige rammer for medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel.
Vil du sætte dit aftryk og kan du skabe arbejdsglæde og pædagogisk retning?
Som daglig leder vil din fornemmeste opgave være lede og understøtte Surfgaardens cirka 30 medarbejdere og sikre høj medarbejdertrivsel. Medarbejderstaben består af medarbejdere med forskellige ansættelsesvilkår herunder almindeligt fuldtidsansatte, døgnmedarbejdere og vikarer. Som daglig leder bliver det dit ansvar at skabe sammenhængskraft og øge kommunikationen på tværs af medarbejderne. En stor del af din arbejdsdag vil derfor gå med at facilitere samtaler med medarbejderne, alene og i grupper, med henblik på at sikre den individuelle trivsel såvel som samarbejdet på tværs af medarbejderne.
Ligesom personalet vil du på daglig basis møde og blive konfronteret med udfordrende problemstillinger, og det er din opgave at stå til rådighed for dine medarbejdere, når behovet for en ventil eller en hjælpende hånd opstår. Her vil din opgave være at lytte, anerkende og komme med konstruktive og pædagogisk velfunderede løsningsforslag, der kan hjælpe medarbejderen, og dermed ofte beboeren, bedst muligt videre.
Som daglig leder bliver du ligeledes ansvarlig for at sikre og fastholde en pædagogisk retning i det daglige arbejde med beboerne med henblik på at sikre, at Surfgaarden lever op til sit formål og sine forpligtelser. Den overordnede opgave er med andre ord at skabe rammer, struktur og retning for Surfgaardens dygtige medarbejdere og dermed også beboerne.
Som leder vil du indgå i et bagvagtsrul, hvor du vil have ansvaret for en døgntelefon cirka hver 3. uge. Din rolle vil være at skabe tryghed og sikre, at de rette handlinger på baggrund af den konkrete situation, bliver iværksat.
Empatisk og erfaren leder med pædagogisk eller socialfaglig baggrund
Vi stiller som krav, at du er en erfaren leder med en pædagogisk eller anden socialfaglig baggrund. Har du erfaring med veteraner eller andre mennesker med PTSD, ser vi det som en klar fordel. Der er etableret støttefunktioner til den daglige leder i form af HR, økonomi, planlægning osv., således at dit fokus kan ligge hos personalet og den pædagogiske retning for stedet.
Som person er du nærværende, empatisk, lyttende og anerkendelse. Du mærker ofte andres behov, før de selv gør, og er ikke bange for de svære og følsomme samtaler. Tværtimod ser du dem som en forudsætning for personlig og fælles udvikling.
Du vil opleve Surfgaarden som en arbejdsplads med vidde, frie rammer og frihed under ansvar. Det er derfor vigtigt, at du er selvstændig, beslutningsdygtig, proaktiv og ansvarsfuld og i stand til selv at skabe struktur på vegne af dig selv og dine medarbejdere.
Vigtigst er dog, at du har øje for det hele menneske, er autentisk i din måde at lede på og at du kan se dig selv i Surfgaardens værdisæt, hvor ord som åbenhed, ordentlighed, fællesskab, imødekommenhed og vedholdenhed er bærende elementer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir