1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Bornholm
UDLØBET

Almegaard Kaserne

Opklaringsgruppefører til 2. lette opklaringseskadron

Fuldtid

Permanent

Almegårds Kaserne 1, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2641656
|
Indrykket for 103 dage siden
Har du faglighed, viljestyrke og professionalisme nok til at bestride en krævende stilling som opklaringsgruppefører i en opklaringsdeling?
Så kan det være dig, vi søger til en spændende stilling i 2. Opklaringseskadron.


Om os

2. Opklaringseskadron er en ud af to professionelle opklaringsenheder i hæren, og består af tre stående opklaringsdelinger samt en kommandodeling.

Eskadronen har som alle andre enheder i hæren travlt, men vi har fokus på stabilitet i planlægning og udførsel. Eskadronen stiller kontinuerligt en opklaringsdeling til beredskab sammen med en af hærens panserinfanteribataljoner. Derfor kommer du naturligt til at samarbejde på tværs af hæren.

Eskadronen løser opklarings- og sikringsopgaver, samt begrænsede, men højt prioriterede, kampopgaver. 2. Eskadron kører i pansrede køretøjer og indsættes imellem fjenden og egne linjer, ofte i længere perioder, med ringe til ingen muligheder for genforsyning og støtte udefra.

Vi indsættes ofte i krævende opgaver med kort varsel, både nationalt og internationalt, hvilket stiller høje krav til alle vores soldater. Vi har derfor i eskadronen et naturligt fokus på korpsånd, høj faglighed og initiativ helt ned på enkeltmand, som en nødvendighed for at sætte alle eskadronens soldater i stand til at løse opgaven.

2. Opklaringseskadron er kendetegnet ved:
- En moderne arbejdsplads vi alle er stolte af.
- Professionelt personel, både i holdning, handling og fremtoning.
- Resultatorienteret ledelse og mission command på alle niveauer.
- Stærk korpsånd – forståelse for forskellighed – dyrke hinandens stærke sider – løfter i flok.
- Loyale over for opgaver og kollegaer – undergivne og foresatte.
- Prioriterer synlig og aktiv ledelse samt kontrolvirksomhed højt.
- Initiativ, handlekræft og opfindsomhed skal altid belønnes.
- At være stående reaktion styrke (SRS) betyder: Gensidig tillid, behandle hinanden med respekt, ”som voksne mennesker”.


Om stillingen

Som gruppefører i eskadronen stilles der store forventninger til dine kompetencer og din evne til at være et forbillede for konstablerne i din gruppe og deling.

Stillingen vil indeholde en blanding af operativt førervirke, instruktørvirke og ledelse.

Du vil, over tid, naturligt fungere som sparringspartner for delingsføreren, såvel fagligt som ledelsesmæssigt. Som gruppefører i eskadronen får du gode muligheder for at udbygge dine kompetencer og din faglighed. Du får kommandoen over konstabler som stiller store krav til sig selv og dermed også til dig.

Det forventes at du som kommende opklaringsgruppefører hurtigt kan tilegne dig ny viden og kan omsætte denne viden til handling, såvel alene som i samspil med andre. Funktionen som opklaringsgruppefører kræver god fysisk form og mental viljestyrke, grundet de forhold som gruppen indsættes under.

Eskadronen ligger stor vægt på at kompetenceudvikle sine befalingsmænd. Kursusaktivitet vil væren en naturlig del af dit arbejde, både som elev og på sigt som instruktør. Dette sker både for at tilgodese dig som medarbejder, men også for at skabe forudsætningerne for en karriere i opklaringsbataljonen og forsvaret. Det kunne fx være som næstkommanderende, efterretnings- og uddannelsesbefalingsmand eller måske som officer.


Om dig

Du er en sergent med en professionel indstilling til soldaterhåndværket, alternativt er du en erfaren observatør der ønsker at uddanne dig til sergent. Det er et krav at du har gennemført, eller kan gennemføre Opklaringsgruppeførerkursus med et tilfredsstillende resultat.

Du kan med fordel have erfaring som infanteri- eller opklaringsgruppefører og gerne fra INTOPS, men dette er ikke et ubetinget krav. Du er fysisk og mentalt robust.

Du skal være indstillet på at være en aktiv og positiv del af din opklaringsdeling samt eskadronens og Opklaringsbataljonens befalingsmandskorps.

I 2. Opklaringseskadron vægter vi professionalisme, høj viljestyrke og lysten til at dygtiggøre sig. Vi søger soldater der kan samarbejde i et lille team, ofte indsat under hårde forhold, hvorfor vi stiller krav til din fysik.

Du kan bestå Forsvarets Fysiske Basiskrav og du er villig til at nå KAT 4 jf. de operative anbefalinger (Test A: 2600, Test B: 60 ture, Test C: Niveau 3).


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Bornholm.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte eskadronschef kaptajn Mikkel Vinding på tlf. 7282 3925 eller eskadronbefalingsmand, Seniorsergent Lars H Jensen via mail: [email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 15. juli 2024 og samtaler forventes afholdt løbende i ansøgningsperioden.

Stillingen er til besættelse hurtigst mulig.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sergent
Bornholm
Sergent
Hovedstaden
Ledelse
Bornholm
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Almegaard Kaserne

    Vagt til områdeindsatsstyrke på Bornholm (genopslag)

    Fuldtid

    Almegårds Kaserne 1, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    Hans Rømersvej 27, 3720 Aakirkeby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Åkirkebyvej 53A, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Få nye udfordringer i en stor virksomhed med et stærkt fællesskab. Drømmer du om at arbejde i en butik, hvor fællesskab og samarbejde kommer i første række? Så lad drømmen gå i opfyldelse ved at blive... Læs mere
    Harald Nyborg A/S

    Fuldtid

    Skansevej 2, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job