Vi søger en engageret pædagogisk medarbejder med lyst til at udvikle ungeværket på Rubinsteinsvej i Fritidscenter Indre Valby og skabe en aktiv kultur i samarbejde med de unge.
Fritidscenter Indre Valby består af seks fritidsklubber, et ungeværk, et underværk og et opsøgende team. Fritidscenteret dækker et område omkring Valby og Vesterbro, og modtager primært børn og unge fra de nærliggende skoler og lokalområdet. Fritidscenter Indre Valby er en del af fritidsklyngen Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave (VVK), som dækker de kommunale 10-18-års fritidstilbud i Valby. Klyngen består af to fritidscentre: FC Indre Valby og FC Ydre Valby.
Vi tilbyder
- en mangfoldig gruppe af skønne unge, som er aktive i klubbens hverdag, og som byder ind med ideer og projekter, som de selv er med til at udvikle og afvikle
- en nyindrettet klub med stor mulighed for at udvikle kulturen, og sætte de nye rammer i spil på en spændende og inspirerende måde
- forberedelsestid til at planlægge dagen og klargøre aktiviteter samt fast ugentlig mødevirksomhed
- at blive en del af et unikt fritidscenter, hvor ingen ideer bliver skudt ned, men hvor du vil opleve at få opbakning til nye projekter, både kollegialt, ledelsesmæssigt og økonomisk
- et stort råderum og masser af tillid, men at der fra kollegaer og ledelse også forventes, at du tager ansvar, og at aftaler bliver overholdt og opgaver bliver løst
- et højt fagligt niveau, men vi bestræber os altid på at udvikle os igennem sparring med hinanden og ledelsen – dette understøttes også af kurser, temadage og uddannelse
Vi søger en ny kollega, der
- har lyst til at give de unge en aktiv hverdag igennem tilrettelagte projekter og forløb – vi søger ikke specifikke kompetencer, men blot at du kommer med noget, som du brænder for at give videre til de unge
- er motiveret for at fortsætte vores arbejde med uddannelsesparathed, overgange til voksenliv, og ungeinddragelse og demokrati
- har erfaring med målgruppen (er en fordel, men ikke en forudsætning), måske er du uddannet pædagog, eller måske har du en anden faglighed, som du kan sætte i spil, men det vigtigste er, at du har hjertet med dig, og har en oprigtig lyst til at arbejde med unge i alderen 13-17 år
- er en teamspiller, der også kan arbejde selvstændigt, og som er loyal over for aftaler og løser sine opgaver
- vil arbejde to aftener om ugen til kl. 22.00 fra mandag til fredag
- har rimelige kompetencer til at bruge computer og andre digitale medier, da vi arbejder i Outlook, Sharepoint og Aula (du vil få en intro i det hele)
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Stillingen er en fast stilling på 30-32 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt eller senest den 1. marts 2025.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Sarah Therese Falster på 30 86 44 62.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 2. januar 2025
Vi holder samtaler onsdag den 8. januar 2025 kl. 17.00-20.00 på Sjælør Boulevard 149. Indkaldelse til samtalerne sker fredag den 3. januar. Der vil i forbindelse med samtalen blive sendt en case ud, som du skal medbringe din løsning på til samtalen.