Vi skal opnormere og derfor søger vi endnu en pædagog til vuggestuen. Stillingen ønskes besat pr 1 februar 2025 eller efter aftale, vi venter gerne på den rette.
Spiren/Lindevej er et integreret dagtilbud i den centrale del af Hillerød, tæt på Hillerød Station. Vores dagtilbud er fordelt på 2 matrikler med kort afstand imellem, børnehaven på Lindevej og vuggestue/børnehave i Spiren på Godthåbsvej.
Stillingen er med henblik på vuggestuen Spiren på Godthåbsvej.
Om osI Spiren er der 30 vuggestuepladser og 11 børnehavepladser. Vi er 10 voksne fordelt imellem pædagoger, PAU ‘er og medhjælpere samt en kok der forkæler børnene med dejlig mad hver dag.
Vi vægter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse højt. I hverdagens praksis er vi fokuseret på, at fremme inkluderende børnefællesskaber og de læringsmiljøer der er en del af børnenes hverdag. Vi arbejder med positionering og undrings, - og evalueringskultur, og er altid nysgerrige på praksis.
Vi er et børnehus i konstant udvikling, og vi søger en pædagog der skal kunne bidrage til en god, positiv og faglig udvikling.
Vi vægter at du- Er uddannet pædagog og har en oprigtig interesse i mindre børns trivsel og udvikling.
- Evner at sætte dig selv i spil i pædagogiske aktiviteter, med barneperspektivet i centrum og den styrkede læreplan i baghovedet.
- Evner selvstændigt og sammen med dine kolleger, at udvikle den pædagogiske praksis herunder at planlægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og praksis.
- Har lyst og energi til det daglige samarbejde på stuen og i huset, herunder også samarbejde og kommunikation med forældre.
- Har en positiv og anerkende tilgang til børn og voksne.
- Er åben for forandring og er omstillingsparat samt ser muligheder frem for begrænsninger.
- Formår at kunne, og have lyst til at lege med børnene.
- Kan fremstå som en tydelig voksen, der formår at skabe trygge rammer for børnene i samarbejdet med dine kolleger.
Vi tilbyder dig at blive en del af- Et spændende hus hvor du har indflydelse på din hverdag.
- Et fagligt fællesskab med tæt samarbejde og pædagogisk udvikling.
- En hverdag præget af nærvær og omsorg.
- Søde børn og sjove kolleger.
- Et hus med fagligt dygtigt personale, der formår at omsætte det i praksis.
- Et hus med synlig og nærværende ledelse.
Yderligere oplysninger om stillingen og husetArbejdstiden vil være skiftende indenfor 6.45-17.00.
Derudover afholder vi personalemøder ca. 1 gang månedligt, samt enkelte forældre arrangementer om året uden for åbningstid.
Stillingen er på 37 timer/ugentligt.
Stillingen er som udgangspunkt i vores vuggestue, men da vi er en integreret institution er der en forventning om, at alle medarbejdere ved behov kan være med til at løfte opgaver på tværs i begge huse.
Du kan læse mere om vores dejlige børnehus på vores hjemmeside –
Spiren-Lindevej (aula.dk)Spiren/Lindevej er en del af område Trollesminde i Hillerød Kommune.
Løn gives efter gældende overenskomst.
FristAnsøgningen skal sendes elektronisk via linket i opslaget senest den 14. januar 2025.
Vi afholder samtaler torsdag 16. januar 2025 fra kl 14.00.
Ønsker du yderligere informationomkring huset eller stillingen er du velkommen til at kontakte daglig leder Camilla Nielsen på mail:
[email protected] eller på mobil 72 32 41 91.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.