Er du klar til at lede produktudviklingen for nogle af verdens førende tech-brands? RTX A/S i Nørresundby søger en projektleder med et skarpt kommercielt fokus, der kan føre vores innovative løsninger sikkert fra idé til produktion. Hos os får du chancen for at arbejde med trådløse kommunikationsløsninger inden for en række spændende segmenter.
Hvem er vi, og hvem leder vi efter?
Vores team af dygtige projektledere har travlt, og derfor har vi brug for en ny kollega. Som kommerciel projektleder hos RTX A/S bliver du ansvarlig for at styre produktprojekter i en international virksomhed med kontorer i Danmark, Hongkong og USA. Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt og kommer tæt på vores kunder for at sikre succesfulde produktlanceringer.
Hvad tilbyder RTX?
Det er et spændende tidspunkt at blive en del af RTX. I de seneste år har vi sammenlagt flere forretningssegmenter og har gang i flere store strategiske projekter, der kræver, at vi videreudvikler vores tilgang til projektledelse. Hos os får du både tillid og ansvar, og vi forventer, at du trives med selvstændighed i hverdagen. Vi har en uformel omgangstone og tilbyder gode faciliteter, såsom moderne lokaler, up-to-date IT-udstyr, fitnessrum og en kantine med egen kok.
Dine opgaver
Som projektleder hos RTX bliver du ansvarlig for dine projekter fra start til slut. Du holder dialogen med kunderne og leder dit projektteam sikkert i mål. Du refererer direkte til vores projektdirektør. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Din profil
Vi søger en imødekommende og fleksibel kollega, der trives i et dynamisk miljø med højt tempo. Du er struktureret, løsningsorienteret og god til at opbygge relationer. Vi forestiller os, at du har en uddannelse som ingeniør samt erfaring som projektleder med fokus på integreret produktudvikling. Det vigtigste er, at du mestrer projektledelse som fagdisciplin og kan:
Om RTX A/S
RTX A/S er en førende partner inden for design, udvikling og produktion af trådløse kommunikationsløsninger. Vores tre forretningssegmenter er Health Care, ProAudio og Enterprise. Med 25 års erfaring hjælper vi globale kunder fra idé til færdigt produkt. Læs mere på www.rtx.dk.
Har du spørgsmål?
Guldbrandsen & Lythje ApS håndterer rekrutteringsprocessen, så kontakt partner Lise Guldbrandsen på 2067 6757 eller partner Dan Lythje på 9384 8449, hvis du har spørgsmål. Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt via linket i annoncen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir