Vi skal have besat en ledig stilling som rehabiliteringsterapeut til hjemmeplejegruppen Assens Syd, så vi kan arbejde videre med det stærke tværfaglige fællesskab med kollegerne i hjemmeplejen, i sygeplejen og i visitationen.
Herved kan der skabes endnu flere gode eksempler på ældre, der opnår et meningsfuldt og selvstændigt liv med deltagelse i de fælleskaber, der har betydning for den enkelte.
I Assens Kommune prioriterer vi, at vores ældre borgere har en høj livskvalitet med nem adgang til fællesskaber og aktiviteter.
Det tydeliggøres i Byrådets Vision 2030, samt vores Værdighedspolitik, Sundhedspolitik og Politik for Aktivt Medborgerskab.
Som rehabiliteringsterapeut skal du arbejde i flere spor, der alle peger mod samme mål.
Du står ikke alene i jobbet – du bliver en del af en organisation, som tror på dig og dine kompetencer.
Du vil blive organiseret i afdelingen Aktivitet, Forebyggelse og Demens.
I afdelingen har vi en vigtig opgave i at skabe muligheder for et aktivt liv for den ældre.
Det gør vi ved at samarbejde om og evt. udvikle tiltag i samspil med aktører i lokalområder, i foreningsliv og i de øvrige civilsamfund.
Tiltag, der tager afsæt i de behov vi afdækker i mødet med de ældre både gennem de forebyggende hjemmebesøg, i hjemmeplejen, i kontakten med demenskonsulenterne og aktivitetsvejlederne.
Dine tætteste samarbejdspartnere i dagligdagen vil være i hjemmeplejen, og du vil have fast base i én af de seks hjemmeplejegrupper, Assens Syd, sammen med en kollega fra myndighedsafdelingen og en kollega fra sygeplejen.
Som rehabiliteringsterapeut kan du lide at arbejde alene og selvstændigt, men sammen med mange samarbejdspartnere.
Du har mulighed for tæt sparring med de andre rehabiliteringsterapeuter og med de andre fagligheder i Aktivitet, Forebyggelse og Demens.
Du evner at reflektere over egen praksis og trives i mange forskellige opgaver, både det direkte samarbejde med den ældre borger og de tværfaglige samarbejder.
Du ser nye veje, hvor du møder barrierer. Du har en stærk selvstændighed og et personligt mod, som gør, at du kan udfylde det rum og de muligheder, som vi tilbyder dig, så der skabes udvikling, og vi når vores mål.
Desuden lægger vi vægt på, at du:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. februar 2025.
Stillingen har base i én af de seks hjemmeplejegrupper, men der kan forekomme opgaver i Assens Syd, Assens Nord, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg eller Aarup og i borgerens hjem, hvorfor der er behov for, at du har kørekort.
Din tilhørsafdeling har base på Rådhuset, hvor du med fast interval deltager i møder i afdelingen.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.
Har du spørgsmål, eller har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, så er du velkommen til at kontakte leder af Aktivitet, Forebyggelse og Demens, Anne Grete Pilgaard på tlf. 24 45 99 17
Du kan også finde mere information på www.assens.dk.
Ansøgningsfristen er torsdag den 5. december 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag, den 12. december 2024.
Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir