1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus

Aarhus Friplejehjem Slet

Sekretær

Deltid

Permanent

Slet Møllevej 12, 8310 Tranbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2767401
|
Indrykket for 5 dage siden

Struktureret og serviceminded sekretær til Aarhus Friplejehjem Slet

Vi søger en nøgleperson til opgaven som administrativ blæksprutte på Aarhus Friplejehjem Slet. Så har du hjertet på rette sted og struktur i dine arbejdsopgaver, er det måske lige netop dig, vi søger. 

Aarhus Friplejehjem Slet søger en sekretær med løn- og regnskabserfaring, som kan arbejde selvstændigt og samtidig have for øje, at vi lykkes bedst i fællesskab. Vi søger en nøgleperson, som trives med mange forskelligartede opgaver, og som kan skabe struktur og understøtte både kolleger og ledergruppen.

Du bliver en del af et moderne plejehjem, hvor vi vægter faglig udvikling, samarbejde og en positiv atmosfære, og hvor vi ønsker at være et fantastisk levested for ældre. Vi ser det tværgående samarbejde som en forudsætning for at kunne lykkes, og hos os er der mennesker med mange forskellige fagligheder, som alle bidrager til at skabe et godt hjem og en god arbejdsplads.   

Dine opgaver og ansvarsområder Stillingen som sekretær er en fast stilling på 30 timer om ugen eller efter aftale.

Som sekretær på Aarhus Friplejehjem Slet bliver du en central person med et stort medansvar for, at hverdagen fungerer. Dine opgaver og ansvarsområder vil blandt andet være:

  • At være en af de første man møder, når man ringer eller besøger hjemmet
  • At tage godt imod alle, der kommer som gæster i huset.
  • At sikre at de administrative opgaver omkring beboerindflytning varetages, herunder rekvirering af lejekontrakt, opkrævning af serviceydelser m.m.
  • At hjælpe informationer godt ind i vores forskellige systemer, fx oprettelse af nye medarbejdere, bestille koder samt holde data ajour.
  • At udforme forskellige materialer til understøttelse af ledelse eller kollegers opgaver, fx skemaer, opslag eller brochurer.
  • Udfærdigelse af de månedlige fakturaer til husets beboere i økonomisystemet
  •  Øvrige ad-hoc opgaver af kortere eller længere varighed.
  • Tage referat af møder og understøtte forstanderen.

 

Vores forventninger til dig Vi søger en person, som er smilende, positiv, servicemindet og imødekommende, og som er god til at samarbejde i mange forskellige relationer. Du er fleksibel, struktureret, ordentlig og detaljeorienteret med dit arbejde, og du har overblik og kan bevare roen og overblikket i hverdagen, også når det hele går stærkt.

Vi forventer, at du har nemt ved IT og teknik, og at du har en relevant kontoruddannelse og/eller erfaring med lignende opgaver, herunder at du har erfaring med brug af løn- og regnskabssystemer og flair for at bruge dem.

Aarhus Friplejehjem Slet arbejder tæt sammen med Danske Diakonhjems hovedkontor i Vejle inden for løn, bolig og regnskab, og her er der altid hjælp og sparring at få.

Et hjem og en arbejdsplads Vi tilbyder en enestående mulighed for dig, der vil bidrage til fællesskabet på et moderne friplejehjem og være med til at gøre hjemmet til et godt sted at leve og en god arbejdsplads. Vi deltager alle i måltids-fællesskabet, og hjemmet bærer præg af ledelse i øjenhøjde og en uformel omgangstone, hvor vi alle har ansvaret for det gode arbejdsmiljø.

Du vil få stor selvbestemmelse på egen arbejdsdag og dermed et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst professionelt.  Vi har stor fokus på faglighed, videndeling og vægter åbenhed og plads til idéer og initiativer, ligesom du får mulighed for at lære og udvikle dig som menneske og fagperson.

Vi har en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring - og fredagsbar. 

Vi håber, du har lyst til at være en del af holdet på Aarhus Friplejehjem Slet og glæder os til at modtage din ansøgning. 

Praktiske oplysninger Ansættelsen er på 30 t/uge og vil fortrinsvis være placeret i dagtimerne. Aften og weekend kan forekomme i mindre grad i forbindelse med fællesarrangementer.

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Julie Rye på tlf.: 29263631 eller mail: [email protected]

Tiltrædelse: 1. februar 2025

Ansøgningsfrist:  10. december 2024.

 

Om Aarhus Friplejehjem Slet og Danske Diakonhjem Aarhus Friplejehjem Slet ligger bynært og med udsigt ud over markerne i Slet. Hjemmet rummer 54 moderne lejligheder, hyggelige fællesarealer, eget køkken og en fællessal, som bliver brugt til både daglige aktiviteter, fester og meget andet. Vi er et attraktivt plejehjem og har stor søgning af nye beboere.

Hjemmet er en del af Danske Diakonhjem, som er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem. I øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Organisationen arbejder non-profit, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
Aarhus
Sekretær
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Hud- og Kønssygdomme

    Hud og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital søger en sundhedsadministrativ leder

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vi søger en sundhedsadministrativ leder til sekretærgruppen pr. 1. februar 2025 eller efter aftale, der vil være med til at bidrage til det gode eksisterende mono-, og tværfaglige arbejdsfællesskab i ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Grib chancen og bliv vores nye sekretærkollega i et mindre, yderst velfungerende sekretærteam. Vi søger en uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator eller person med anden relevant sundh... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Deltid

    Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Præhospitalet har ansvaret for det akutte, præhospitale område i Region Midtjylland, herunder ambulancer, akutlægebiler og AMK-vagtcentralen. Vi er en organisation i stor udvikling, hvor kulturen er p... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Deltid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    En stilling som personlig assistent for læge er ledig fra 15. januar 2025. I januar 2025 er stillingen 16,2 timer pr. uge i gennemsnit, fra 1. februar 2025 øges det gennemsnitlige timetal til 20 timer... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job