Grib chancen for at skabe din egen forretning som selvstændig købmand
Vi søger en selvstændig købmand til den kommende Min Købmand i Nyker – måske er det dig, der skal eje den?
Det er nu tid til at give byen Nyker sin egen lokale købmand, og vi søger en handlekraftig og passioneret person, der vil være med til at skabe historie og gøre en forskel i lokalsamfundet.
For snart 125 år siden blev der holdt stiftende generalforsamling om butikken i Nyker, og byen har længe savnet en lokal købmandsbutik og ikke mindst en hjertevarm og personlig købmand. Nu får du muligheden for at være med til at genoplive traditionen og skabe en butik, der bliver en central del af byens fællesskab.
Drømmer du om selvstændighed og markedets største ledelsesmæssige frihed?
Som selvstændig købmand får du friheden til at drive din egen forretning og skabe værdi ud over de gode tilbud. Du vil være med til at udvikle og drive en butik, der ikke kun handler om varer, men om et fællesskab, hvor folk mødes og ser hinanden i øjnene.
En del af et borgerdrevet projekt
Butikken er et borgerdrevet projekt, og du vil derfor have byens støtte fra dag ét. Du får muligheden for at bygge noget, der er mere end bare en forretning – du kan skabe et sted, hvor folk føler sig velkomne, og hvor byens fællesskab bliver styrket.
Min Købmand er en del af Dagrofa, hvilket betyder, at du bliver en del af et stort fællesskab af selvstændige købmænd, der deler viden, erfaring og støtter hinanden. Du vil derfor altid have gode sparringspartnere lige ved hånden, og samtidig får du adgang til konceptudvikling, markedsføringsmateriale og et væld af uddannelsesmuligheder gennem Dagrofa.
Bliv en del af en kæde, der vinder markedsandele
Min Købmand er en kæde, der vinder markedsandele – og som aldrig ønsker at være størst, men meget gerne bedst. Vi søger derfor en købmand, der har lyst til at gøre en forskel i lokalsamfundet og være en del af en voksende succes.
Om byen Nyker
Nyker er en mindre, men livlig by med et stærkt lokalsamfund og masser af potentiale. Med en beliggenhed på Bornholm er byen omgivet af smuk natur, og beboerne er stolte af deres lokalsamfund. Som købmand i Nyker bliver du en central figur i dette fællesskab.
Vi leder efter dig, der:
Vi tilbyder dig:
Økonomi og praktiske forhold
For at realisere denne mulighed, forventer vi, at du har de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed. Dette indebærer en betydelig økonomisk investering i frie midler, som vi glæder os til at uddybe nærmere, når vi kommer længere i rekrutteringsprocessen. Derudover skal du være opmærksom på, at det kræver oprettelse af eget CVR-nummer for at realisere fuldt ud denne mulighed.
Skal du være byens købmand?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.
Stillingsopslaget vil være aktivt, så længe muligheden forsat er tilgængelig.
Alle henvendelser besvares fortroligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte salgschef Bo Vilhelmsen på telefon 40732012 eller mail [email protected], eller HR Business Partner Line Beknow på telefon 72332302 eller mail [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig – og hvorfor du er den helt rette købmand til Nyker.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir