Plejehjemmet Frederiksgade søger social-og sundhedshjælper eller assistent i aftenvagt og afløser til både dag-aften og nat.
Kunne du tænke dig at blive en del af plejehjemmet Frederiksgade midt i Haslev by, et plejehjem med 48 beboere og rigtig gode kolleger.
Vi søger en social-og sundhedsassistent eller hjælper, som har lyst, hjerte og faglighed til sammen med os, at skabe de allerbedste rammer for et godt liv for vores beboere.
Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring med dig i bagagen, er ikke det vigtigste for os. Det vi vægter, er en der vil være en del af ,det i forvejen dygtige team af medarbejdere, og at du vil være med til at skabe nogle gode og hjemlige rammer for vores beboere.
Vi er et fælles team og ingen i teamet kan undværes - vi går på arbejde, fordi vi godt kan lide det og fordi vi har en forpligtelse over for vores beboere og hinanden.
Vi arbejder med en teamstruktur hvor alle i teamet har en ligeværdig indflydelse på beslutninger, samtidig med vi har en forventning til, at alle tager ligeværdigt ansvar for løsninger
Vi hjælper hinanden, vi er fleksible, både i den måde vi løser vores opgaver på, og hvordan vi får hjemme og arbejdsliv til at fungere.
Omdrejningspunktet for vores arbejde er vores beboere. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt, og det skal du bidrage til.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. september 2024 eller efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Vi har samtale løbende eller d. 29. august 2024
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til plejehjems leder Lone Bækø
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir