Torndalshave er et hjem for 12 fortrinsvis yngre mennesker med demens.
Vores ambition er at skabe et meningsfuldt og værdigt liv, hvor beboerne er i centrum. Vi sætter derfor en ære i at skabe de bedste betingelser for dette ved at arbejde helhedsorienteret og sikre beboernes selvbestemmelse i hverdagen.
Torndalshave er en selvstændig plejeafdeling under Plejehjemmet Strandmarkshave. Vi fungerer som et leve-bo miljø, hvor beboerne har medindflydelse på tilrettelæggelsen af hverdagen. Det betyder, at personale og beboere laver mad, vasker tøj, gør rent m.m. sammen, i det omfang, beboerne kan deltage. Tanken er at skabe en meningsfuld hverdag i en bolig, der kommer så tæt på et eget hjem som muligt. Vi har også en bil, så vi kan tage på tur med beboerne til stor glæde og gavn for beboerne.
Vi er kendt for at være engagerede i beboernes trivsel ud fra tilgangen om personcentreret omsorg. Derfor er alle medarbejdere uddannet i denne metode. Vi har fokus på tværfagligt samarbejde, særligt i form af månedlige beboerkonferencer, kollegial støtte og løbende udvikling i form af kurser, uddannelse, supervision, ressourcepersoner og demensvejledere.
På Torndalshave vil du hurtigt føle dig godt til rette med en grundig introduktion til arbejdsgangen samt hver enkelt beboers behov og døgnrytme, der sikrer, at du kommer godt fra start med spændende opgaver og ansvar på et niveau tilpasset dine kompetencer.
Derudover vægtes nærledelse højt og du vil opleve en udviklende hverdag med høj grad af dialog og medindflydelse. Du vil blive kontaktperson og forløbsansvarlig på min. 2 beboere.
De ledige stillinger skyldes en opnormering i aftenvagten.
Medarbejderne er en blanding af erfarne og engagerede social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt pædagoger. Vi sætter stor pris på humor, tillid og ærlighed samt fortsat at udvikle vores kompetencer, så vi kan skabe de bedst mulige forhold for beboerne. Vi er meget optaget af at spille hinanden gode i det fælles samarbejde omkring beboerne.
Om dig:
Vi tilbyder:
Begge stillinger er til besættelse hurtigst muligst og senest den 1. september 2024.
Stillingerne er på 28 timer ugentligt og du skal arbejde hver 2. weekend.
Det ene aftenvagtsrul er følgende: arbejde onsdag-søndag kl. 14.00-22.00 i ulige uger samt onsdag og torsdag i lige uger.
Det andet aftenvagtsrul er følgende: arbejde onsdag og torsdag kl. 14.00-22.00 i ulige uger samt onsdag- søndag i lige uger.
Du må meget gerne tilkendegive hvilket rul der passer dig bedst i din ansøgning.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem KL og FOA, social og sundhed.
Nysgerrig? Så tøv ikke med at rette henvendelse til afdelingslsygeplejerske Tanya Pedersen, tlf. nr. 4186 6805 eller på mail: [email protected]. Du er også velkommen til at komme forbi til en uforpligtende snak og se vores dejlige hus og møde beboerne mod forudgående aftale.
Ansøgningsfristen er Mandag den 19. august 2024 og de valgte kandidater vil blive indkaldt umiddelbart herefter.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 23. august
Referencer: Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der med dit samtykke kunne indhentes referencer hos den nuværende arbejdsgiver, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt du vil blive tilbudt stillingen.
Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der fremvises privat straffeattest.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir