1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Rudersdal

Beredskabsstyrelsen

Studentermedhjælper til Viden og Analyse

Fuldtid

Permanent

Datavej 16, 3460 Birkerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2857770
|
Indrykket for 3 dage siden
Kan du se dig selv støtte udviklingen af ledelsesmæssige og organisatoriske forhold i forsvaret?
Og vil du gerne være en del af et inspirerende forsknings-, uddannelses- og udviklingsmiljø?

Om os
Instituttet udvikler og optimerer Forsvarets færdigheder inden for lederskab, føring, styring og forvaltning. Vi giver Forsvarets chefer og myndigheder adgang til forskningsbaseret viden om ledelse- og organisationsudvikling i militær sammenhæng og bidrager til, at denne viden omsættes i opgaveløsningen og i de strukturer og systemer, vi omgiver os med.

I instituttet arbejder vi sammen om at udvikle og understøtte ledelseskompetencer, der skaber handlekraft og forbedrer organisationens ressourcer i opgaveløsningen.

Vi er kendt for at yde professionel og faglig støtte til Forsvarets chefer, alt sammen fra et positivt arbejdsmiljø hvor forskning, uddannelse og udvikling integreres i vores faglige fællesskab.

Vi har et solidt og udviklende fagligt miljø, hvor arbejdstiderne er tilpassede, så vi både kan fordybe os i opgaverne og afprøve teorier og metoder i praksis.

Vores forskning, uddannelse og rådgivning bygger på en opfattelse af, at organisationer og processer ofte er komplekse, og at ledelses- og organisationsudvikling må forstås gennem erkendelse af denne kompleksitet.

Vores overordnede ledelsesforståelse tager afsæt i Forsvarets ledelsesgrundlag, som skildrer god ledelse i opgaveløsningen som en balancering mellem flere og ofte modsatrettede krav, forventninger og logikker. Her handler ledelsesopgaven både om at skabe fornyelse, fastholde stabilitet, udvikle relationer og sikre resultater.

Om stillingen
Du er en del af en gruppe af studentermedhjælpere, der støtter i forsknings-, undersøgelses- og udviklingsopgaver inden for militær ledelse, organisation og styring.

Dine opgaver spænder fra administrativ praktisk hjælp til mere fagligt betonede opgaver. Det kan f.eks. være støtte til vores forsknings- og udviklingsprojekter og transskribering, litteratursøgning, osv.

I første omgang støtter du den daglige drift af Instituttet instituttets forsknings og udviklingsopgaver. Du hjælper til ved konferencer og undervisning. Har du gode evner inden for branding og Podcast m.m, har du også mulighed for at arbejde med det.

Instituttet er placeret på Svanemøllens kaserne på Østerbro.

Om dig
Du læser på en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, bachelor, med stor interesse i ledelse og organisation. Du har gode metodiske færdigheder til at bidrage til forsknings- og analyseaktiviteter i samarbejde med kolleger. Du arbejder struktureret og metodisk, og du har fokus på at sikre høj kvalitet i dit arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst med HK/OAO 10 timer om ugen.

Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos Næstkommanderende Major Finn Stenbæk Hegner på mail: [email protected], tlf. 25552293.

Vil du høre mere om løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Karin Dupont på telefon 32665188.

Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og indskrivningsbevis snarest og senest 16. marts 2025. Vi holder samtaler løbende.

Stillingen er til besættelse fra 1. april 2025 eller snarest herefter.

Om Forsvarsakademiet
På Forsvarsakademiet uddanner vi fremtidens ledere i Forsvaret, så de bliver nogle af de dygtigste i NATO. Vores uddannelser er forankret i den militære profession inden for både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt de elementer, der går på tværs af de tre værn.

Uddannelserne spænder over de grundlæggende sergent- og officersuddannelser i et af de tre værn eller som sprogofficer, over videreuddannelseskurser og enkeltstående kurser for Forsvarets ansatte, til Master i Militære Studier. Alle videregående uddannelser er baseret på forskning inden for vores tre kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse, som bliver varetaget af akademiets fem institutter. Udover at levere forskningsbaseret undervisning bruges vores militære viden også bredt i og uden for Forsvaret til gavn for samfundet, vores allierede og øvrige partnere. Akademiet har et stort netværk af samarbejdsparter ved både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Læs mere om Forsvarsakademiet på: fak.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Rudersdal
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
Rudersdal
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    DANSK TRÆFORENING

    Træ.dk søger dygtig studentermedhjælper

    Deltid

    Egebækvej 98, 2850 Nærum, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Datavej 16, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job