1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Københavns Kommune - Bæredygtighed og Ejendomsdata

Systemejer til Københavns Ejendomme

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2859671
|
Indrykket for 1 dage siden

Vi søger en systemejer til varetagelse af en portefølje af it-systemer og applikationer, der anvendes i forbindelse med drift og vedligeholdelse, rengøring og sikring af kommunens bygningsmasse. Hos os bliver du en del af en hverdag, hvor digitalisering og automatisering spiller en afgørende rolle.

Som systemejer hos Københavns Ejendomme (KEJD) har du en unik mulighed for at arbejde med kontinuerlig systemoptimering i spændingsfeltet mellem teknik og forretning.

Som systemejer får du mulighed for at udvikle dine tekniske, analytiske og organisatoriske talenter i en kompleks og spændende organisation, der aldrig står stille. Du vil blive en del af et team med stor teknisk indsigt, der servicerer og rådgiver de forskellige faglige enheder omkring deres muligheder for at anskaffelse af fag- og støttesystemer samt forskellige tekniske installationer. Med til opgaven hører også at understøtte driften disse foruden at sikre systemernes overholdelse af kommunens sikkerhedsforskrifter.

Du vil indgå i et agilt team, hvor du vil få ansvar for opgaver fra anskaffelse over implementering og drift af vores brede portefølje af systemer og applikationer. Hertil kommer også et ansvar for at føre tilsyn med at din del af porteføljen driftes og anvendes inden for de aftalte rammer.

Det betyder, at du kan forvente ansvar fra første dag og en stejl læringskurve. Men du vil ikke stå alene, mange opgaver løftes på tværs kollegaer imellem.

Ved ansættelsen vil du få en grundig indføring til dine egne systemer og opgaver. Du vil blive introduceret til vores mange samarbejdspartnere internt i KEJD, hos eksterne leverandører og i kommunens Koncern IT (KIT). Som en del af introforløbet vil du også indgå i et uddannelsesforløb, hvor du vil blive undervist i kommunens strukturer og processer indenfor bl.a. informationssikkerhed og persondatabeskyttelse. Endelig vil du indgå i et team, der fra første dag vil hjælpe dig med at komme godt på plads i din nye rolle som systemejer.

Hvad forventer vi af dig?
Vi søger en forretningsmindet profil, gerne med flere års erfaring som systemejer, systemkonsulent eller lignende, som kan prioritere at skabe relationer med brugerne i forretningen, kollegerne i KIT – både dem i sikkerhedsfunktionen, GDPR-teamet, serverdriften m.fl. og ikke mindst de øvrige systemejere i teamet omkring en effektiv styring, driftstilrettelæggelse af og tilsyn med de systemer og applikationer, du bliver ansvarlig for.

Centralt for at lykkes med denne opgave vil være evnen til at skabe et fællesskab blandt forretningens interessenter og være bindeleddet mellem leverandøren, der har driftsansvaret og forretningens anvendelse af deres systemer og applikationer.

I jobbet som systemejer er det vigtigt, at du

  • nyder rollen som rådgivende og udførende partner i din organisation
  • er god til at samarbejde – også på tværs af forskellige fagprofiler
  • er udviklingsorienteret og initiativrig
  • har forståelse og en nysgerrighed for forretningens ønsker og behov
  • forstår vigtigheden af en veltilrettelagt drift som forudsætning for en god serviceydelse
  • kan formidle regler og krav i et ikke-teknisk sprog – såvel mundtligt som skriftligt

Om os
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en organisation, der konstant udvikler sig. Du bliver en del af en dynamisk enhed med 29 engagerede kolleger, der arbejder med alt fra bæredygtighed, it-systemer, digitalisering til opmåling og data governance. Vi værdsætter teamwork, faglig udvikling og en uformel omgangstone.

Vi holder til tæt på Fuglebakken Station og tilbyder gode personaleforhold, herunder kantine, fitnessfaciliteter og flextid.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt inklusive frokost og aflønnes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling afhængig af kvalifikationer.

Vi tilstræber, at du kan tiltræde den 1. april 2025.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator for Team Systemejer Jørgen Nielsen på 24 85 73 10.

Søg via linket senest fredag den 21. marts 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 13.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2.
Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Application Manager
København
Application Manager
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    VML MAP A/S

    Senior Application Consultant - Braze

    Fuldtid

    Glentevej 61, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Vil du være med til at drifte og udvikle området for digital dokumenthåndtering på tværs af Københavns Kommune? Så er det måske dig, vi søger. I Koncern IT er vi med til at digitalisere og modernisere... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Humletorvet 3, 1799 København V, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job