Vil du bruge dine juridiske kompetencer og samarbejdsevner til at skabe kvaliteten i vores udbud?
Du bliver fagligt udfordret, når du sammen med kolleger – jurister, sundhedsfaglige fra hospitalerne og tekniske specialister – skaber effektive og juridisk robuste udbud. Sådan får du direkte indflydelse på at vælge og implementere digitale løsninger, som redder liv.
Velkommen til Center for IT & Medicoteknologi (CIMT) I
Region Hovedstaden står vi midt i en stor it-transformation, hvor digitalisering og sundhedsteknologi er afgørende i det moderne sundhedsvæsen. Som vores nye udbudsjurist bliver du en del af vores udbudsteam sammen med 6 andre jurister. Du får 16 nye kollegaer, som arbejder med indkøb, udbud, contract management og licensstyring.
Sammen sikrer vi, at hospitalerne får nye digitale løsninger, som gør en forskel for både patienter og klinikere. Vi sikrer derudover, at vi kan håndhæve kontrakterne overfor vores leverandører, at vi får de rigtige priser og den rigtige kvalitet.
”
Du bliver en del af et team, hvor vi supplerer hinanden godt, netop fordi vi er forskellige. Det dyrker vi gennem projekter, sparring og dagligt samarbejde. Derudover får du også tæt kontakt med ledelsen, topledelsen, hospitaler og it-leverandører. Summen af vores viden skaber de livsreddende resultater, vi er kendt for.” - Sektionschef Henrik Vium-Dalby, din nye leder Stå for vores udbudsstrategier på kritiske projekter Du får direkte indflydelse på vores udbudsstrategier og bliver central i kritiske projekter, der definerer, hvordan digitale og teknologiske løsninger forbedrer behandlingen og sundheden i hele regionen. Med data i ryggen og sparring og viden fra dine kolleger udarbejder og tilpasser du udbud, der skaber værdi for patienter og personale.
Det er en hverdag med mange interessenter, hvor du sikrer, at vores udbud leverer de rette sundhedsløsninger.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Planlægning og gennemførelse af udbud i samarbejde med it-specialister og projektledere – fra SKI-aftaler til miniudbud og udbud med forhandling
- Rådgivning af ledelsen, direktionen og andre afdelinger om udbudsregler, forvaltningsret og kontraktstyring
- Sikre, at vores kontrakter og udbud opfylder lovgivningskrav og Region Hovedstadens strategiske mål
“Du balancerer de juridiske krav og de forretningsmæssige mål, så vores udbud implementerer sundhedsløsninger, der gør en forskel – og redder liv. Det udfordrer din juridiske faglighed og din evne til samarbejde, men resultatet er uvurderligt.” - Henrik Vium-Dalby
Jurist med udbudserfaring - Du er cand.jur. eller cand.merc.jur.
- Du har erfaring med udbudsstrategier, udbudsret og komplekse offentlige udbud
- Du ønsker at gøre en positiv forskel for sundheden
- Du kan godt lide, når det er komplekst, og at dit arbejde har en direkte indflydelse på menneskers liv
“Hos os handler det ikke kun om gode kontrakter. Vi arbejder i en verden, hvor teknologi og digitalisering konstant udvikler sundhedsvæsenet, og du er med til at udvikle sundhedsløsninger, der gør en reel forskel for mennesker.” - Henrik Vium-Dalby
Yderligere oplysninger Send en SMS til ekstern konsulent Morten Skov på telefon 21 65 81 03, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen. Vi inviterer gerne på en kop kaffe, så du kan lære os at kende, før du søger.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg efter dine kvalifikationer.
Arbejdssted er Borgervænget 5, 2100 København.
Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 19. december 2024.
Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig – på den ene eller anden måde!
Om CIMT Center for It og Medicoteknologi (CIMT) er Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi med 1.100 medarbejdere og et budget på 1,8 mia. kr. Vi driver, udvikler og supporterer IT, medicoteknologi og telefoni i Region Hovedstaden.
Med en bred projektportefølje – fra reinvestering til udvikling af infrastrukturløsninger – bidrager vi til et sundhedsvæsen i konstant udvikling. For nylig vandt vi Digitaliseringsprisen 2022 for projektet AI-Mammo, som forbedrer brystkræftscreening gennem kunstig intelligens.
Du kan læse mere om CIMT
her.