1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejle
UDLØBET

Vejle Kommune

Hjælpemiddelsagsbehandler til Myndighedsafdelingen

Fuldtid

Permanent

Vestre Engvej 51B, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2704270
|
Indrykket for 81 dage siden

Har du interesse for og eventuelt også erfaring med hjælpemiddelområdet? Kunne du tænke dig en spændende stilling i et velfungerende team? Så søg vores ledige stilling som sagsbehandler i Hjælpemiddelteamet!
 

Om jobbet

En af vores sagsbehandlere i Hjælpemiddelteamet har søgt nye udfordringer. Vi har derfor en ledig stilling på 37 timer om ugen til besættelse d. 1. november 2024 eller snarest derefter.
Du vil indgå i Myndighedsafdelingens Hjælpemiddelteam som sagsbehandler og rådgiver om hjælpemidler og forbrugsgoder til kommunens borgere.

Hjælpemiddelteamet i Myndighedsafdelingen består af 28 personer, der er inddelt i fem mindre grupper, som arbejder med myndighedsopgaver i relation til:
  • Personlige hjælpemidler f.eks. proteser, parykker og korsetter
  • Handicapbiler
  • Kompression, inkontinens og hjælpemidler til stomi
  • Syns- og teknologihjælpemidler samt servicehunde
  • Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer.

Den ledige stilling er i gruppen, som arbejder med personlige hjælpemidler. Gruppen, der arbejder med dette område, består af dig og fire andre kollegaer (og i perioder en HK-elev).
Dine arbejdsopgaver vil bestå af sagsbehandling af ansøgninger om personlige hjælpemidler, telefonbetjening, betaling af fakturaer og betjening af vores borgerbetjening.
Herudover vil der være en opgave i at understøtte teamet, der sidder med kompressionshjælpemidler, ift. sagsbehandling.
Vi har i Hjælpemiddelteamet, og i Myndighedsafdelingen som helhed, et tæt og givtigt samarbejde. Vi ønsker fortsat at videreudvikle området til et fælles bedste med Vejle Kommunes borgere for øje.
 

Vi forventer af dig:

  • Du har et godt humør, er initiativrig, selvstændig og god til at organisere dit arbejde
  • Du har meget gerne erfaring som sagsbehandler på Servicelovsområdet – og især på området vedrørende personlige hjælpemidler
  • Du har en faglig baggrund som enten kontoruddannet indenfor offentlig forvaltning og administration (gerne kommunom), ergo- eller fysioterapeut
  • IT er en naturlig del af dit arbejde – teamet overgår i løbet af efteråret/vinteren 2024 til Nexus som dokumentationssystem, så et kendskab hertil er en fordel
  • Du er professionel og positiv i din måde at møde borgere og samarbejdspartnere
 

Om os

Myndighedsafdelingen varetager og behandler henvendelser fra kommunens borgere vedrørende f.eks. hjemmehjælp, træning, bo-støtte og hjælpemidler. Vi er en afdeling, hvor vi har stor kompetence og prioriterer samarbejde, udvikling og uddannelse. Vi vægter et godt arbejdsmiljø og trivsel, og har stor indflydelse på eget arbejde med mulighed for hjemmearbejde. Du bliver ansat som selvtilrettelæggende. Vi ser et stort potentiale i det tværgående samarbejde og sidder derfor også i storrumskontor.
 

Vi tilbyder dig:

  • Introduktionsprogram med oplæring
  • En stilling med stor grad af indflydelse, ansvar og selvstændighed i forhold til at varetage de daglige opgaver
  • At blive del af et velfungerende team
 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.
 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist d. 23.9. 24
Samtaler forventes afholdt d. 27.9.24
 

Har du lyst til at vide mere?

Kontakt afdelingsleder i Hjælpemiddelteamet Linda Juul Petersen på telefon 92 43 53 28 eller mail [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Syddanmark
Sagsbehandler
Vejle
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Vejle

Andre job der minder om dette

    Vejle Kommune

    Vejle Kommune

    Administrativ medarbejder til Kompetencecenter Velfærd

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Brænder du for administrativ koordinering, og har du et skarpt blik i forhold til struktur og overblik? Hvis ja, så er du måske vores nye administrative medarbejder i elevadministrationen. I Velfærdsf... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du ekspert i arbejdstidsregler, overenskomster og rutineret bruger af IT-systemer? Trives du i en administrativ rolle med masser af selvstændighed, hvor ordentlighed og dit faglige blik er afgørend... Læs mere
    Vejle Kommune

    Deltid

    Stejlbjergvej 10, 7120 Vejle Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 43, 7080 Børkop, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Førstballevej 2, 7183 Randbøldal, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job