Har du ønsker om at arbejde med pædagogisk motivation, skabe et aktivt og varieret SFO-tilbud samt sikre forudsigelige strukturer for elever med særlige udfordringer?
Om Specialskolen – afdeling Øen
Øen er Faxe Kommunes selvstændige tilbud til børn, der har brug for et meget struktureret undervisningstilbud. Skolen varetager visiterede elever i 0. – 9. klasse.
Eleverne er visiterede grundet autisme-, ADHD-diagnose eller socio-emotionelle vanskeligheder. Det medfører, at eleverne har svært ved at orientere sig i det sociale felt og foretager uhensigtsmæssige valg i forhold til handlinger og adfærd. Dette kommer til udtryk (ofte kortvarigt) i form af manglende impulskontrol.
Specialskolen har sætter en ære i og har ambitioner i forhold til elevernes egen-oplevelser af succes – både i forhold til faglig læring og til at føle sig socialt betydningsfuld samt kunne indgå i fællesskaber.
Målet er, at alle elever går til afgangsprøve enten på almene vilkår, særlige vilkår eller til en særligt tilrettelagt prøve.
Øen har elever fordelt på 10 klasser med 6-12 elever pr. klasse afmålt elevernes udfordringer. Hver klasse har tilknyttet en klassepædagog med specialkompetence udi understøttelse af undervisningen.
Lærere og pædagoger samt pædagogmedhjælpere arbejder tæt sammen i tværfaglige selvstyrende teams – hvor medarbejdere enten er tilknyttet team 0.-5. klasse eller team 6.-9. klasse.
Vi arbejder for og med, at eleverne udfordres inden for nærmeste udviklingszone med henblik på individuel potentialeudfoldelse – og med henblik på at eleverne også på sigt kan opnå muligheder for at vende tilbage til almenområdet med en så solid faglig ballast som muligt.
Øen har et tæt samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, som tilbyder vejledning og rådgivning til forældre og personale.
Om jobbet
Den ledige stilling er med primær-funktion i SFOen, hvor du vil få en gennemgående rolle 4-5 eftermiddage om ugen (afhængigt af hvilken ansættelsesform du vælger). Den gennemgående funktion er med henblik på at sikre røde tråde i de faste rutiner og skabe et varieret aktivitetsudbud for Specialskolens elever sammen med kollegaerne i SFOen.
Der vil også være nogle timer i skoletiden, hvor du vil få en skolepædagogisk understøttende rolle i forhold til at hjælpe eleverne med at trives og lære – men SFOen søger vi vægtet særligt som dit arbejdsinteressefelt.
Da arbejdsdagene både indeholder timer i skoledelen og i SFOen, vil dine timer blive fordelt i tidsrummet fra kl. ca. 7.50 til 16.00. Placeringen af den ugentlige fridag ligger ikke fast, såfremt du vælger den ansættelsesform, så det kan du have medindflydelse på.
Der vil være pause midtvejs på dagen samt afsat møde- og forberedelsestid til klargøring af SFOens aktiviteter.
I undervisningen arbejder vi med tydeligt fokus på virksom og visuel understøttende struktur samt positivt anvisende pædagogik. Vi forventer, at du kan og vil arbejde med motiverende individuelle mål, tydelige forventninger og guidning i dagligdagen. I de yngste klasser er der behov for at arbejde med før-skole aktiviteter med henblik på at træne skoleparathed, kunne modtage beskeder og agere derefter samt indgå i fællesskaber mv.
Specialskolen har behov for, at du
– fx opstille virksomme dagsstrukturer, interval-tilrettelæggelse, bevægelsesinput til sansemotorisk træning, koncentrationsøvelser, socialfag, udendørs aktiviteter mv.
Vi tilbyder
At du bliver en del af holdet og udviklingsprocessen for vores nyligt selvstændiggjorte Specialskole, som er under fornyelse i intern samskabelse med fokus på kvalitet i børnehøjde.
På Øen har medarbejderne specialpædagogisk erfaring, og du kan forvente, i samarbejde med dine kollegaer, at udvide din specialpædagogiske værktøjskasse
– ligesom vi forventer, at du beriger kollegaer med dine erfaringer og personlige vidensbank.
Vi holder hinanden ansvarlige for en høj faglighed, hvilket fordrer gode samarbejdsevner og høj arbejds-etik. Vi tilbyder et mangesidet job med indflydelse på den pædagogiske udvikling i samspil med dygtige og nysgerrige samt imødekommende kolleger - som er klar på at hjælpe og gerne vil udvikle i fællesskab.
Vi tilbyder en uformel og hyggelig samværsform, hvor vi taler åbent, ærligt og ordentligt i løsningsøjemed – og arbejder kollegialt op bakkende.
Tiltrædelse og arbejdstid
Stillingen tiltrædes med ansættelse pr. 1. august 2024 – gerne før hvis muligt.
Ansøgningsfrist
Vi modtager din ansøgning og dit CV - gerne med kopi af uddannelsespapirer - senest onsdag den 12. juni 2024 kl. 12.00.
Dato, tid og sted for ansættelsessamtaler
Vi holder samtaler mandag den 17. juni i tidsrummet 13.30 – 17.00 på adressen; Sofiendalsvej 42A (1. sal), 4690 Haslev.
Vil du vide mere om jobbet
Kontakt afdelingsleder Christian Langhorn-Rønn 2935 2022 eller skoleleder Tinella Svarrer på telefon 3047 5346 for yderligere oplysninger.
* Find mere information om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk
Ansættelse sker efter gældende overenskomst for pædagoger og lokal rammeaftale.
Børneattest og straffeattest indhentes altid inden ansættelse.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir