Ældreplejen bliver mere og mere kompleks. Tidlig opsporing og forebyggelse kræver du sætter din faglighed og dine kompetencer i spil - hver eneste dag i hver eneste vagt!
Værdig ældrepleje og livskvalitet fra øverste hylde er vores mål, hvorfor vi forventer du har høje faglige ambitioner og vil være med til at gøre forskellen for beboerne i deres hjem på Rosengården Om jobbet
Med din faglige stolthed og nærværende tilgang til kerneopgaven, er du med til at skabe god kvalitet; men altid i øjenhøjde. Vi søger en SSA-kollega som besidder personlige kompetencer, der skaber løsninger sammen med resten af teamet. En kollega, som er med til at gøre en forskel, når vi sammen danner rammen for et godt, trygt og værdigt hverdagsliv med vores beboere i centrum, og med et tæt samarbejde med vores pårørende.
Ud over de sundhedsfaglige opgaver, vil vi gå forrest for at bekæmpe ensomhed, sikre livskvalitet og skabe gode relationer både til kolleger og beboerne imellem.
På Rosengården er vi optaget af at skabe en god balance imellem fritid og arbejdsliv, fordi vi tror på det understøtter, at du er den bedste udgave af dig selv, når du træder ind i din professionelle rolle som social- og sundhedsassistent hos os. Derfor har vi også lige nu indført en anden måde, hvorpå du planlægger din vagt, et system, der giver endnu mere medindflydelse og medansvar på din egen vagtplan og dine fridage.
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale med weekendvagt hver anden weekend.
Vi ønsker os, at du
- selvfølgelig er uddannet social- og sundhedsassistent
- er drevet af faglig stolthed, og herved løber du forrest for at skabe et fagligt overblik
- kan arbejde både selvstændigt, opsøgende og tage ansvar. Tilrettelægge dagen efter beboernes behov i tæt samarbejde med dine kolleger
- tager afsæt i personcentreret omsorg. Forskellighed og respekten for deres behov for et langt levet liv ses i, hvordan du løser dit arbejde
- har flair for IT. Vi anvender Nemmere Nexus som omsorgs- og dokumentationssystem og du kender til vigtigheden i brug af dokumentation
- kan dele ud af dit overskud af omsorg og empati – udvise ro og tålmodighed og dermed være med til at give beboere nærvær og tryghed
- kan varetage dagligdagsobservationer og handle derefter
- kan kommunikere tydeligt, men i øjenhøjde med modtageren, uanset hvem det er
- bidrager positivt ind i arbejdsfællesskabet og er med til at sikre vi alle trives
- er med til at spille dine kolleger gode. For vi alle kan en del; men sammen kan vi meget mere!
Vi tilbyder dig
- gode kolleger og høj faglighed
- god introduktion til hele huset
- et stort hus med mange kompetencer under et tag, der spænder bredt fra fysioterapeut, ergoterapeut, SSH, SSA, SPL og farmakonom til pedel, eget vaskeri og storkøkken. Derudover har vi et åbent dagcenter, der hver dag byder både beboere og borgere fra de omkringliggende ældreboliger ind til aktivitet, hygge og samvær
- et stolt uddannelsessted for både det sundhedsfaglige og køkkenfaglige område. Vi sætter en ære i at tage medansvar for at sikre fremtidens ældreområde
- en arbejdsplads med plads til humor og personlighed og et sted, hvor vi hjælper hinanden
- en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og trivsel vægtes højt i fællesskabet – og et sted hvor alle har en stemme ind i at flytte og udvikle netop det gode arbejdsmiljø
Vi vil ikke stå stille, men være i bevægelse og sikre udvikling. Det betyder også, der kan være fart på og plads til at tænke anderledes. Et sted, hvor gode ideer og medansvar tages alvorligt. Sammen skaber vi en dagsorden, der sikrer faglighed, udvikling og nærvær for vores beboere i dag, og for vores beboere i fremtiden!
Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning og du vil være et skridt nærmere din nye arbejdsplads. Yderligere oplysninger
Vil du gerne vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Berit Olesen, DV SSA på
[email protected] eller centerleder Anja Hansen på
[email protected].
Om os
Vores plejecenter, som ligger i Vinding, har store flotte lejligheder og vi har derfor mange ægtepar boende i vores 72 boliger. Vi bor i de skønneste omgivelser i Vinding ud til skoven, men dog ikke længere væk end ti minutter til motorvejen, hvilket gør det let, skulle du komme længere væk fra. De 72 boliger er fordelt på tre afsnit, Stampmølle, Damgård og Sønderbjerg. Der er dejlige udendørsområder, et lukket stisystem, gårdhaver og altaner.
Ikke mindst lige så vigtigt, er vi er supergode til at fejre stort som småt!
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Startdato er 1. november 2024 eller efter aftale. Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som vi skal modtage senest den 23. september 2024. Ansættelsessamtaler afholdes 26. september 2024.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.